"Egen Tilstaaelse" er som bekiendt Hovedbevismidlet i vor Strafferetspleje. Det fordres vel, at Tilstaaelsen skal bestyrkes ved eller stemme med "det iøvrigt oplyste"; men Forhørsdommerens Opgave bliver dog i de fleste Tilfælde i vel væsenlige den: ved de til hans Raadighed staaende Midler, herunder Varetægtsarrrest, at tilvejebringe den Sigtedes Tilstaaelse Naar det ved Tiden heraf paahviler Dommeren ogsaa at fremdrage, hvad der kan tale til den Sigtedes Fordel og bevise hans mulige Uskyldighed, da er det forlængst i Theorien anerkiendt og ligeledes udtalt fra Proceskommissionens Side, at denne Forening af forskjelligartede Virksomheder stiller unaturlige Krav til og i Virkeligheden fordrer det psykologisk umulige af Forhørsdommeren. Et Exempel herpaa frembyder den heri Bladet tidligere i Korthed omtalte Justitssag mod Arretstanten Skrædersvend Bostrøm, der ved Hillerød Extrarets Dom af 20. Decbr. f. A ikjendtes 8 Aars Forbedringshusarbejde vor Drab, men nu ved en den 12. Septbr. d. A falden Overretsdom er bleven frifunden for Aktors Tiltale.
Bostrøm og 3 andre svenske Skrædersvende havde Torsdagen den 18de Febr. 1883 sviret omkring paa forskjellige Værtshuse i Hillerød. Den ene af disse Skrædersvende ved Navn Åkesson forsvandt samme Aften, og Bostrøm, der ved en noget paafaldende Adfærd selv havde henledet en Mistanke paa sig, tilstod efter at være bleven anholdt uden Nølen, at han havde dræbt Åkesson. Hans Tilstaaelse gik som ny paa, at han i umiddelbar Forbindelse med et Sammenstød med Åkesson om Aftenen paa Torvet i Hillerød, hvor alle 4 Skrædersvende var samlede, havde fortsat Slagsmaalet med Åkesson ned til Slotssøen bag Frederik Vll's Monment og der stødt ham ud i Vandet, saa at han druknede. Denne Tilstaaelse forandrede Bostrøm imidlertid meget snart derhen, at han sent paa Aftenen havde truffet Åkesson i en Port paa Hillerød Slotsgade og slaaet ham ihjel med en i et Tørklæde indbunden Sten, og at han derefter bar Liget over Torvet ned til Søen og kastede det over Rækværket ud i denne. Esfer omtrent 7 Ugers Forløb blev Åkessons Lig fundet i Søen, og nu afgav Bostrøm en tredje Tilstaaelse, der gik ud paa, at han nede bag Monumentet havde stukket Åkesson ihjel med sin Kniv og derefter kastet ham i Søen samt hans Hat bagefter. Disse Tilstaaelser tilbagekaldte Bostrøm jævnlig under Forhørenes Gang, men paa Dommerens Foreholdelse, at intet Hensyn kunde tages hertil, fornyede han dem efterhaanden med forskiellige Tilføjelser og Forandringer.
Det viste sig ved Lægeundersøgelsen af Liget, at de to sidste Tilstaaelser maatte være urigtige. Der fandtes nemlig ingen Læsioner paa Liget, som svarede til, at Åkesson kunde være dræbt enten ved et Slag eller ved et Knivstik. Den eneste Beskadigelse, som Liget udviste, var et skarpt Snitsaar i den ene Tinding, et Saar, der dog kun gik igjennem Huden og var altfor ubetydeligt til at have kunnet foraarsage Åkessons Død
Tilbage blev saaledes kun Arrestantens forne Tilstaaelse: men heller ikke denne kunde i sin Helhed være rigtig, Thi det var i al Fald oplyst, at Bostrøm ikke i umiddelbar Fortsættelse af sit Sammenstød paa Torvet med Åkesson havde fortsat Slagsmaalet med denne. Der var i denne Retning oplyst følgende: Under det nævnte Sammenstød, der fandt Sted henimod Midnat og overværedes af de to andre Skrædersvende, førte Bostrøm med sin Haand et Slag imod Åkessons Hoved, saa at denne faldt til Jorden. Da han rejste sig op, saas han at bløde temmelig stærkt i Ansigtet. Den hele Scene var bemærket i det klare Maaneskin af Vægteren og to Karle, som stod paa Hjørnet af Torvet af Slotsgade. Til disse løb strax alle 4 Skrædersvende hen og fulgtes med dem til et Værtshus i Slotsgaden, hvor Bostrøm og en af de andre Skrædersvende boede paa et Bagværelse. Her gik sidstnævnte Skrædersvend ind og i Seng; men Bostrøm, der ikke vilde hjem endnu, vendte om og gik i Følge med den anden Skrædersvend, som boede i Bakkegade, tilbage ad Torvet til. Vægteren og de to Marie fortsatte derimod deres Vei i modsat Retning ned ad Slotsgaden. Åkesson, der foran i Slotsgaden havde holdt sig noget afsides fra de andre og var set med sit Tørklæde at tørre Blodet af sit Ansigt, forsvandt kort efter, uden at de andre saa andre saa, hvor han blev af. Ester temmelig kort Tids Forløb kom Bostrøm med sin Kammerat tilbage til fornævnte Værtshus og mødte der igjen Vægteren og den ene af Karlene, der kom imod dem fra den modsatte Vej. Vægteren lukkede nu Porten op for Bostrøm, der gik op paa sit Værelse og i Seng.
Det Tidsrum, i hvilket Bostrøm kunde have udøvet Drabet paa Åkesson, maatte saaledes ligge imellem det Øjeblik, da Bostrøm i Folge med en af Skrædersvendene vendte om ved Værtshuset, og det Øjeblik, da de kom tilbage til samme. Bostrøm tilstod ogsaa meget villigt, at han i dette Tidsrum havde forladt den Kammerat, som han fulgtes med, dernæst Misset Åkesson, stødt denne i Søen, og derefter atter mødt sin Kammerat og fulgt med denne tilbage til Værtshuset, hvor Vægteren saa lukkede ham ind.
Det lykkedes imidlertid under Defensionen for Overretten at godtgjøre, at denne Fortælling heller ikke kunde være sand. Begge Karlene, der i Forening med Vægteren skiltes fra Skrædersvendene ved Værtshuset, var nemlig herfra i ustandset Gang gaaede ned til Hjørnet af Leidersdorfs Hotel og vendte om dr. Paa Tilbagevejen traf de atter Vægteren, som paa Henvejen havde forladt dem for at kalde paa en Bagersvend, og efter at de havde standset i 5 Minuter under en Samtale med Vægteren, gik den ene Karl hjem, medens den anden i Forening med Vægteren gik videre hen til Værtshuset, hvor de, som sagt, mødte Bostrøm og hans Kammerat, der kom tilbage fra den modsatte Side. Det var oplyst, at Bostrøm og den i Følge med ham værende Skrædersvend havde været oppe ved Bakkegade og var vendt om der. Ved Hjælp af disse Data lod det sig stude, om der var nogen Mulighed for, at Bostrøms sidstnævnte Forklaring kunde være sandfærdig. Efter Anmodning af Overretsdefensor (Prof. Leth) lod nemlig Underretsdefensor (Prok Wodschov) Strækningen fra Hjørnet af Leidersdorfs Hotel gjennem Slotsgade til Bakkegade afskridte i en jævn almindelig Gang. Det viste sig, at til at tilbagelægge Vejen fra det omtalte Værtshus i Slotsgade til Hjørnet af Leidersdorfs Hotel og tilbage igjen brugtes 8 Minuter, samt at Vejen fra Værtshuset til Bakkegade og tilbage igjen medtog 13 Minuter. Hermed var Sagen klar. Den ene af Karlene havde, da han og Vægteren skiltes fra Skrædersvendene ved Værtshuset i Slotsgade, tilbagelagt Vejen derfra til Leidersdorfs Hjørne og tilbage igjen, men undervejs gjort et Ophold af 5 Minuter. Tilbagelæggelsen af selve denne Vejlængde krævede 8 Minuter, som med Tillæg af de 5 Minuters Ophold giver 13 Minuter. I samme Tidsrum var Bostrøm og den i Følge med ham værende Skrædersvend passerede fra Værtshuset til Bakkegade og tilbage igjen, og havde hertil ogsaa ogsaa brugt 13 Minuter; men da disse 13 Minuter i Følge den skete Afskridtning netop behøvedes for at tilbagelægge nævnte Strækning, var det hermed givet, at der ingen Tid blev til overs, i hvilken Bostrøm kunde have fjærnet sig og stødt Åkesson i Søen.
Medens saaledes Bostrøms egne Tilstaaelser om at have dræbt Åkesson alle viste sig fuldstændig usandfærdige, og det tillige viste sig, at Underdommeren ikke fandt ud af, at ingen af disse Tilstaaelser kunde tillægges Betydning som Bevismiddel mod den sigtede, frembyder Sagen den Eiendommelighed, at den Forseelse, som Bostrøm i Virkeligheden synes at have begaaet, har han netop ikke tilstaaet, men fordulgt den paa det omhyggeligste. Som tidligere berørt, blev Åkesson ved et Slag i Hovedet kastet til Jorden af Bostrøm under Sammenstødet paa Torvet og blødte temmelig stærkt af et Saar i Ansigtet, da han rejste sig op igien. Lægeundersøgelsen af Liget viste, at dette Saar var et skarprandet Snitsaar i Tindingen, og da Åkesson ikke kan have faaet dette Saar ved sit Fald mod Brostenene, kan det næppe være tvivlsomt, at Bostrøm har holdt den hos ham forefundne Lommekniv i Haanden, da han førte Slaget mod Åkesson. For dette Forhold vilde Bostrøm have været at tiltale efter straffelovens § 203, hvilket imidlertid ikke er sket. Han har iøvrigt ogsaa nu siddet Fængslet siden Februar f. A.
Med Hensyn til den Maade, paa hvilken Åkesson er omkommet, kan der næppe være nogen Tvivl om, at han, da de andre Skrædersvende tabte ham af Syne i Slotsgaden, er gaaet ned paa Broen dag Frederik VII's Monument for med sit Lommetørklæde at vaske Blodet af Ansigtet, og at han ved at bukke sig ned efter Vandet, beruset som han var, har faaet Overballance og er falden i Søen. Da hans Lig fandtes, havde det endnu Lommetørklædet i højre Haand.
(Morgenbladet (København) 30. september 1884).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar