Tyfusepidemien paa Nørrebro.
Vi meddelte i Gaar, at der i den sidste Tid har hersket en temmelig hastig Tyfusepidemi paa Nørrebro, og at det, i Følge de Undersøgelser, praktiserende Læge A. Thomsen havde foretaget, maatte anses for at være konstaterer, at Sygdommen havde sit Udspring fra et Koholderi i Sct. Hansgade 14, samt at Smitten var bleven befordret ved den fra det nævnte Koholderi forhandlede Mælk. Endvidere har Dr. Thomsen oplyst, at der ligeledes var forefaldet Tyfustilfælde i Frederiksborgkvarteret, og at Centrum for disse Tilfælde var et Mælkeudsalg paa Hjørnet af Frederiksborggade og Nansensgade, som fik Mælken leveret fra ovennævnte Koholderi, og hvor Karlen nylig er død af Tyfus, hvorved det altsaa yderligere bekræftedes, at Sygdommen er bleven befordret paa den foran anførte Maade.
Da Dr. Thomsen allerede for over 3 Uger siden havde underrettet Stadslæge Schleisner om sine Iagttagelser, rigtignok uden at der fra dennes Side var foretaget noget for at forebygge Epidemiens videre Udbredelse, og da der endelig i den allerseneste Tid var givet ham Oplysning om den fra Mælkeudsalget i Frederiksborggade truende Fare, skulde man synes, at vore Sundhedsavtoriteter maatte have den Pligt hurtigt at træffe energiske Forholdsregler for at forebygge Sygdommens videre Udbredelse, og en saadan Forholdsregel maatte det da nærmest være at forhindre Salget af den Mælk, der har vist sig at være den væsenligste Befordrer af Smitten. Man var saa meget mere berettiget til at vente dette, som Sygdommens Udgangspunkt direkte var bleven paavist af Læge Thomsen, og der altsaa ikke behøvedes at foretages vidtløftige Undersøgelser.
I Følge de Undersøgelser, vi i Gaar har anstillet, er der imidlertid endnu ikke foretaget noget Skridt fra Stadslægens eller vore andre Sundhedsavtoriteters Side til at forebygge Udbredelsen af Smitten. Den sundhedsfarlige Mælk blev endnu i Gaar solgt saavel fra Hovedudsalget i Sct. Hansgade som fra Filialen i Frederiksborggade.
Endvidere viser de Undersøgelser, vi har foretaget angaaende Oprindelsen til og Udviklingen af Sygdommen, at der hersker et aldeles utilgiveligt Smøleri i vore Sundhedsavtoriteters hele Optræden, et Smøleri, der er saa meget desto mere fordømmeligt, som den asiatiske Kolera raser hastigt i forskellige Lande i Evropa, og kan holde sit Indtog hos os, hvilken Dag det skal være.
Da det jo paaligger Sundhedspolitiet at vaage ogsaa over Gaardspladsers Renlighedstilstand, maa det selvfølgelig særlig have sin Opmærksomhed henvendt paa saadanne Gaardspladser, i hvilke Renlighedene er mest udsat for at blive tilsidesat, og til saadanne Gaardspladser hører i en særlig Grad dem, der giver Plads for en Kostald og et Brændevinsbrænderi. Hvorledes denne Sundhedspolitiets Opgave imidlertid bliver løst, faar man et Begreb om ved at erfare, at Gaarden i Ejendommen St. Hansgade Nr. 14, der netop rummer baade Kostald og Brændevinsbrænderi, i indeværende Sommer har været i en saa svinsk Tilstand, til Dato foranlediget ved, at Kloakledningen har været tilstoppet, at Stanken har gennemtrængt alle Beboelseslejligheder i Ejendommen. Følgen deraf er da heller ikke udebleven. Den første, der blev angreben af Tyfus, var en Kone, som havde med Malkningen af Køerne at bestille. Hun blev dog kun angreben i en mildere Grad, og da hun frygtede for at miste sin Plads, vedblev hun at passe sin Bestilling, uden at vide, at Sygdommen var Tyfus. Det varede imidlertid ikke lange inden Sygdommen udbredte sig videre. Dens næste Offer var Koholderens Karl, og efter at han var indlagt paa Hospitalet, blev den Karl, der fik Pladsen efter ham, ligeledes smittet. Derefter blev to andre Karle angrebne tilligemed Koholderens Søn og en Tjenestepige, og endelig udbredte Sygdommen sig til Husets øvrige Beboere, saaledes at i alt 15-16 Personer i den nævnte Ejendom blev syge, dels af Tyfus og dels af den dermed beslægtede gastriske Feber.
Grunden til, at Sygdommen kunde saa en saadan Udbredelse, maa sikkert i højere Grab tilskrives den Maade, paa hvilken den blev behandlet, end Stedets Renlighedstilstand. Endskønt man, da Sygdommen havde angrebet Karlene, vidste, eller i al Fald burde vide, at det var Tyfus, blev Karlenes Sengklæder dog ikke desinficerede, og det har derfor sin ganske naturlige Forklaring, at Karlene blev syge efterhaanden som de traadte i Tjeneste. Da Sygdommen var saa vidt udbredt, at Tjenestepigen og Koholderens Søn var angrebne, og Folk i Nabolaget begyndte at blive opmærksomme paa Sygdommen, blev dennes Natur fortiet, og den Kone, der besørgede Mælkeudsalget, havde samtidig Adgang til de i Huset værende Syge af Koholderens nærmeste Omgivelser. Hvorvidt dennes Huslæge enten ikke har kendt Sygdommen, eller ikke givet nogen Meddelelse om dens Karakter, er os ikke bekendt, men i hvilket Tilfælde som helst mener vi, at der foreligger en Fejl, som har begunstiget Sygdommens Udbredelse.
Sygdommen forplantede sig nu hurtigt til andre Ejendomme i St. Hansgade og omliggende Gader, og efter hvad der er oplyst maa dette nærmest tilskrives den Omstændighed, at mange af disses Beboere købte deres Mælk hos ovennævnte Koholder. Saa snart Dr. Thomsen tilligemed et Par andre Læger paa Nørrebro fik Kundskab om Forholdene, og bemærkede, at et paafaldende stort Antal af de Syge havde nydt Mælk, der var købt i ovennævnte Udsalg, fraraadede de i de Familjer, hvor de havde Patienter, at benytte de omhandlede Mælk, i Henhold til, at det er videnskabelig anerkendt, at Mælk er en meget væsenlig Befordrer af Smitstof. Samtidig sendte Dr. Thomsen den ovenfor omtalte Meddelelse til Stadslægen Denne foretog imidlertid saa godt som ingen Ting. En Betjent af Sundhedspolitiet blev sendt ud for at "undersøge" Forholdene i Koholderiet. Hvad han imidlertid har "undersøgt", er lidt vanskeligt at blive klog paa, thi da han kom hjem med sin Rapport blev Resultatet dette, at "der ikke var Anledning til at forelage videre i Sagen."
Som Følge af Lægernes Advarsler, og de hyppige Tilfælde af Tyfus, der vedblev at vise sig, mærkede Koholderen, at det gik tilbage med Afsætningen af Mælken. Da han tillige blev bekendt med Aarsagen dertil, lod han en Dyrlæge foretage en Undersøgelse af sine Køers Sundhedstilstand, og offentliggjorde derefter i "Nationaltidende" følgende Resultat af Undersøgelsen:
"Erklæring.
I Anledning af, at der i den sidste Maaneds Tid har varet udspredt et Rygte om, at Kvægbesætningen i min Ejendom Skt. Hansgade 14, skulde være syg, og at Mælken ikke skulde være sund, finder jeg mig foranlediget til offenlig at erklære, at dette Rygte er aldeles ugrundet, og at jeg er i Besiddelse af en efter forudgaaet sagkyndig Undersøgelse udfærdiget Attest, der viser, at Rygtet har savnet al Hjemmel.
Hermed var Sagen saa foreløbig begravet. Endskønt ovenstaaende Erklæring var aldeles værdiløs, eftersom der jo ikke var Tale om Køernes Sundhedstilstand, men derimod om Mælkens Evne til at forplante en smitsom og meget farlig Sygdom hos Mennesker, og endskønt den Undersøgelse, der skulde have været foretaget, maatte have en langt mere omfattende og videnskabelig Karakter end dem, en Sundhedspolitibetjent er i Stand til at foretage, gjorde Stadslægen dog ingen Indsigelse imod Koholderens offenlige Erklæring, at der i Følge "sagkyndig" Undersøgelse ikke var Spor af Sandhed i det Rygte, at hans Mælk skulde være sundhedsfarlig. Hvad Under derfor, at den Del af Befolkningen paa Nørrebro, der ikke personlig havde modtaget Lægernes Advarsler, eller selv haft Lejlighed til at blive overbevist om den Fare for Sundheden, Mælken indeholdt, fik det Indtryk, at der var Fred og ingen Fare.
Imidlertid udbredte Smitten sig og saa til Frederiksborgkvarteret, hvilket har affødt en ny Paamindelse til Stadslægen, men denne har som sagt endnu ikke kunnet bevirke, at han har sat sig i Bevægelse for i Følge sin Stilling at værne om Befolkningens Sundhedstilstand. Hele denne Sag viser, hvor elendigt og upaapasseligt hele vort Sundhedsvæsen er, og giver et højst uhyggeligt Indtryk af, hvad Befolkningen har at vente, hvis Byen skulde blive hjemsøgt af den truende Koleraepidemi.
Efter hvad vi har erfaret, indsamler Dr. Thomsen ved Hjælp af sine Kolleger i de smittede Dele af Byen statistiske Oplysninger om Epidemiens Udbredelse, og saa snart disse kommer til at foreligge for Offenligheden, skal vi atter komme tilbage til denne Sag.
(Social-Demokraten 13. september 1884).
Tyfus (Febris typhoidea) er en kraftig blodforgiftning fremkaldt af bakterien Salmonella typhi. Den overføres gennem forurenet mad og drikke. Symptomer er vedvarende, høj feber, senere kraftig diarré. I 1800-tallet kunne sygdommen være livstruende da man ikke kendte antibiotika. I dag findes tyfus i Asien og Afrika.
Tyfusepidemien paa Nørrebro. Angaaende den Tyfusepidemi, som vi for nogen Tid siden omtalte udførligt her i Bladet, bringer "Hospitalstidende" nu en detailleret Meddelelse fra praktiserende Læge Alfred Thomsen. Denne havde straks, da Epidemien brød ud, opfordret sine Kolleger til at være ham behjælpelig med al finde dens Aarsager, og efter at han nu har modtaget Meddelelser fra Lægerne paa Nørrebro og i det ny Frederiksborgkvarter, samt fra Kommunehospitalet og Frederiks Hospital, viste det sig, at St. Hansgaden var Centrum for Epidemien, og at den særlig var optraadt i Familjer, som fik deres Mælk fra et Koholderi i denne Gade.
Ved at sammenligne Befolkningsantallet i forskellige Gader paa Nørrebro med de forekomne Sygdomstilfælde, viste det sig, at Ravnsborgkvarteret havde ydet det største Kontingent af Tyfustilfælde, uagtet der her er Tale om et forholdsvis sundt Kvarter, hvor Kanaliseringen er gennemført. Gaderne brede og ualmindelig rene, ligesom der kun er faa Baghuse, kun enkelte Kaserner med Ophobning af Individer og derimod store fritliggende Parlier, Haver og ubebyggede Grunde. Naar man tillige tager i Betragtning, at hele Kvarteret ligger temmelig højt, mod Nord løber ud mod St. HanS Torv og Fællederne. og mod Syd skraaner ned til Sortedamssøen, er der ingen Grund til at formode, at en eventuel Tyfusepidemi i dette Distrikt skulde have en frodig Jordbund at forplante sig paa.
Hr. Thomsen delte hele Nørrebro i seks Distrikter, og det viste sig da, at medens der i fem, som tilsammen havde en Folkemængde af 23,898 Individer, var forekommet 30 Tilfælde, var der i det sidste Distrikt forekommet 52 Tilfælde blandt 4,490 Individer. St. Hansgade meldte sig her med det højeste Procentantal, nemlig 2,92 pCt. eller 24 Tilfælde blandt 821 Individer Derefter kom St. Hans Torv med 2,17 pCt og Læssøgade med 1,13 pCt.
Epidemiens Begyndelse maa regnes fra den første Tredjedel af Juli Maaned, da der omtrent samtidig meldes Tilfælde fra Læssøgade 16, St Hansgade 14, Ravnsborg Tværgade 8, Sortedamsgade 15 samt - Tjørnegade 7; dette sidste Tilfælde har sin Interesse derved, at Patienten tjente som Malkepige i St. Hansgade 14. Fra dette Tidspunkt vokser Antallet af Tilfældene i de enkelte Gader, og Epidemien synes at kulminere i Slutningen af Juli og Begyndelsen af Avgust Maaned for derefter at tabe sig noget, og da holde sig nogenlunde regelmæssig indtil Begyndelsen af September. De 52 Tilfælde har været fordelt paa 27 Huse, idet 13 Huse har havt hver 1 Tilfælde, 7 hver 2, 5 hver 3 og 2 hver 5 Tilfælde.
Det gjaldt nu om at opdage Epidemiens Udgangspunkt, og Hr. Thomsen havde da hovedsagelig sin Opmærksomhed henvendt paa Mælken. Han havde her et bestemt Koholderi mistænkt, idet paafaldende mange Patienter angav dette som Købestedet for deres Mælk, og han undersøgte derfor dette Forhold nærmere, hvilket bragte følgende Resultat: Af de 52 Tyfuspateinter, som er behandlede i Ravnsborgkvarteret, har de 41 Patienter før og under deres Sygdom nydt Mælk, som er hentet fra Koholderiet i Sankt Hansgade 14. Af de angrebne Patienter har altsaa 78,85 pCt hentet Mælk fra dette Sted. Om 8 Patienter kunde man ikke saa fuldstændig sikre Oplysninger, og kun 3 Patienter har bestemt benægtet at have faaet deres Mælk fra dette Sted. Fremdeles er der et Tilfælde fra Nørre Allé, som ogsaa har hentet Mælk fra Nr. 14, og endelig Patienter fra Tjørnegade Nr. 7.
Man kan naturligvis ikke se bort fra Muligheden af, at enkelte Tilfælde er opstaaede ved, at Smitten er overført fra det ene Individ til det andet, men Mistanken mod Mælken bestyrkes naar man erfarer, at der ligeledes er forekommet en Del Tyfustilfælde i Kvarteret omkring Nansensgade, hvor det nævnte Koholderi har et Filial i Nr. 55. Af de 26 anmeldte Tyfustilfælde i dette Kvarter viste det sig, at 19 af Patienterne i kortere eller længere Tid før deres Sygdom har drukket Mælk, som er hentet fra det ovennævnte Filial; en Patient, der kom døende ind paa Hospitalet, kunde ingen Oplysning give, 3 er ubestemte, og kun 3 har bestemt nægtet at have faaet deres Mælk fra Nansensgade. Vi ser atltsaa, at 73,08 pCt. af de anmeldte Patienter har drukket Mælk fra Udsalget i Nansensgade 55.
Hvad de lokale Forhold i Ejendommen St. Hansgade 14 angaar, da bruges der her foruden Vand fra Københavns Vandværk tillige Vand fra en Brønd i Gaarden, og det er ikke utænkeligt, at dette Vand kunde være Udgangspunktet for Tyfusepidemien. Den Dyrlægeattest, som er udstedt om de 26 Køer, der findes i Koholderiet, bekræfter vel, at Køernes Sundhedstilstand har været god, men man bør erindre, at det er Mælken, der anses som Smittebærer, og denne har jo passeret forskellige Spande, Kar, Sier og alle de andre Apparater, der findes i et Mejeri. Malkepigen har desuden udsagt, at der nogen Tid før Sygdommens Udbrud fandtes fire Køer med betydelige Ekskoriationer paa Patterne; Malkningen var ofte saa smærtefuld for Køerne, at de maatte holdes af en Karl under Malkningen, og der stod ofte Blod fra Ekskoriationerne ned i Mælkespanden. Ekskoriationerne var endnu ikke lægte, da hun blev syg.
Med Hensyn til Dødeligbeden, meddeler Overlæge F. Trier i forrige Numer af "Hospitalstidende", at af 41 Patienter fra Egnen ved St. Hansgade og fra Voldkoarleret var den 28de September 6 døde, medens 25 var udskrevne som belbredede og 10 henlaa under Behandling. Af 53 Patienter der samme Dag henlaa fra andre Tele af Byen, døde ingen. Af de 6 døde havde 5 nydt af den mistænkte Mælk; om den sjette, der boede i Vendersgade, haves ingen Oplysning. 2 af disse 6 havde Tarmblødning, den ene af dem tillige betydeligt Liggesaar og Trombose i den ene Underekstremitets Vener. Hos de fire andre, af hvilke 2 bukkede under efter flere Dages rasende Vildelser, fandtes der ved Ligaabningen ingen andre Forandringer end de for en tyfoid Feber sædvanlige.
I de to Kvarterer, St. Hansgade med nærliggende Gader og en begrænset Del af Voldkvarteret, er den tyfoide Feber altsaa optraadt med en meget i større Hyppighed, med en større Ondartethed og med en større Dødelighed end i den øvrige Del af Hovedstaden.
(Social-Demokraten 10. oktober 1884).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar