"Arbejdernes Værn" er blevet det officielle Navn paa det Arbejderfond, der, som igaar omtalt, stiftedes i Tirsdags Aften. Foreningens Formaal er ved alle til Raadighed staaende lovlige Midler at beskytte Arbeiberne imod det socialdemokratiske Tryk. Dette Maal søges bl. A. naaet ved at yde en for hvert enkelt Tilfælde afpasset Understøttelse til de Arbejdere, der, paa Grund af, at de ikke have villet bøie sig for de socialistiske Fordringer, ere blevne erhvervsløse, samt ved at sætte sig i Forbindelse med Arbejdsgiverne for at skaffe saadanne Arbeidere Beskjæftigelse, saavidt muligt i det Fag, hvori de ere oplærte. Medlemmerne ere ordentlige og overordentlige. Som ordenligt Medlem kan optages enhver uberygtet Mand over 18 Aar, naar han indmeldes af et Medlem eller gjennem Bestyrelsen anmoder om Optagelse. Indsigelse mod et Medlems Deltagelse kan ske inden 8 Dage efter Indmeldelsen og maa fremsættes af mindst 10 Medlemmer i en med Navne undertegnet Skrivelse til Formanden, indeholdende Indsigelsesgrunden. Medlemmer af socialistiske Fagforeninger kunne ikke blive Medlemmer af Foreningen. Tager Bestyrelsen Indsigelsen til Følge, kan spørgsmaalet ved et Medlem forelægges til Paakjendelse paa første ordenlige Generalforsamling. Den Optagne har først 3 Maaneder efter Stemmeret. Medlemsbidraget er mindst 20 Øre maanedlig. Overordenligt Medlem er Enhver, der yder et aarligt Bidrag af mindst 10 Kr. Foreningens Anliggender ledes af en paa Generalforsamlingen valgt, af 10 Medlemmer bestaaende Bestyrelse, der selv beler Forretningerne som Formand, Næstformand, Kasserer og Sekretair imellem sig, og som altid skal være sammensat af 5 ordenlige og 5 overordenligc Medlemmer. Dens Mandat er paa 2 Aar, dens Medlemmer kunne gjenvælges, og deres Gjerning er ulønnet. Ved mulig Afgang i Aarets Løb supplerer den sig selv.
Til Medlemmer af Bestyrelsen valgtes iaftes for de ordenlige Medlemmer Former Bruun, Arbejdsmand A. L. Aagerup, Maskinarbeider H. Hansen, Smed Niels Lund og Laboratoriearbejder Hans Poulsen, for de overordenligs Medlemmer Murermester C. Ette, Redakteur Fr. Hansen, Fabrikant Langballe, Overretssagfører G. M. Rée og Skibsmægler V. R. Wulff. Til Revisorer valgtes Cand. med., Grosserer Arnold Gamél og Mægler B. Mannheimer.
(Dagens Nyheder 2. juli 1885).
Højres nyeste Limpind.
I Tirsdags Aftes Partiets "37" Rariteter da endelig puttede ind i den tidligere bebudede særlige Forening sammen med en Bunke Fabrikanter, Grosserere, Etatsraader osv., der antog Navnet "Arbejdernes Værn". I Gaar meddeltes Begivenheden offentligt og Formaalet forklaredes,- officielt angives det saaledes: "ved alle til Raadighed staaende lovlige Midler at beskytte Arbejderne mod det socialdemokratiske Tryk" - og tydeligere kunde en klodset Høirepen af den Slags, der skrev Tømret Smiths Selvangivelse ikke plumpe ud med det der skulde skjules, nemlig at vi her simpelthen staar over for et nyt Forsøg paa at finde Metoden for Tilvirkning af Højrearbejdere.
Man vil beskytte Arbejderne mod Socialdemokratiet; men Arbejderne er jo, som Gud og Højre véd, Socialdemokrater, altsaa: man vil beskytte Arbejderne mod Arbejderne, mod sig selv. Ved at stille dette Vrøvl op som sit Formaal, røber Partiet lige straks for enhver, der gider tænke over Sagen, at den hele Forening ikke er andet end Spekulation til egen Fordel, saa meget mere som det ville være den rene Latterlighed at tænke sig alle disse Anstængelser gjorte for at beskytte den Haandfuld Arbejdere, som ved at gøre Skruebrækkertjeneste er blevne forsørgelsesberettigedede hos Estrupperne. For deres Skyld er Foreningen sikkert ikke lavet, de skal kun fremdeles bruges som Madding.
Nej, Foreningen "Arbejdernes Værn" er kun Professor Goos' noble Tanke taget op igen paa en anden Maade. Hvad han ikke evnede ved Hjælp af "Den ny Socialist", det forsøges nu ved at sætte Pengene i et Foretagende, der drives efter en forbedret Methode, eftersom alle tidligere har vist sig urentable. Man har agiteret i dyre Drømme med Højrepolitik blandt Arbejderne, men ingen bed paa; man har prøvet med Petroleumspolitik - samme Resultat. Professor Goos dumpede og hans Organ gik ind, hele Kapitalet er sat til paa slige vanvittige Spekulationer, "Den ny Socialist" ahr faaet en endnu dyrere Afløser, men stadig hælder Partiet Penge i det samme bundløse Kar, og nu har det som sagt lavet en kostbar Pensionistforening for veltjente Skruebrækkere og udsat Præmier for Tilgang af nye.
Det er den "besindige, fædrelandskærlige Arbejder", man raaber paa, og til Forklaring af hvem der menes hermed, hedder det udtrykkeligt i en af den nye Forenings Lovparagraffer, at Medlemmer af Arbejdernes Fagforeninger er udelukkede - en i øvrigt fuldstændig overflødig Bestemmelse, thi hvad skulde de ogsaa dér? De mangler jo den Fædrelandskærlighed, som altsaa efter Højres Mening præger enhver daarlig Kammerat, der ved at svigte sine Standsfæller faar Adgangstegn til "Arbejdernes Værn", og de mangler den Besindighed, der udmærker de 37s Fører i Kongens Have og hans Bande. Den Slags Fædrelandskærlighed og Besindighed maa Partiet gærne holde sammen paa i en Forening for sig. Velbekomme.
Med Hensyn til Betalingsvilkaarene, da oplyses der ikke noget bestemt om, hvor meget man kan faa f. Eks. for at arbejde under Priskuranten paa et Værksted, eller for at svigte sine Kolleger under en Strejke, ved Fremsættelsen af Fordringer om Lettelser i Arbejdstiden og lignende. Det hedder kun i al Almindelighed, at Højre "yder en for ethvert Tilfælde afpasset Understøttelse," men sandsynligvis vil der blive affattet en fuldstændig Priskurant for solidt udført Skruebrækkerarbejde. En af de første, der kommer til at nyde godt af Legatet, bliver den omtalte Tømrer Smith, idet Højre naturligvis betaler den Bede, som han faar for sin Virksomhed i Partiets Tjeneste under Festen i Kongens Have.
Ret betegnende er ogsaa de Navne, som sidder i Foreningens Bestyrelse. Der er først 5 af de 37, som Fabriksprøver med Højres Stempelmærker, "besindige og fædrelandskærlige". Saa er der fem Provisorister af den fine Verden, de Folk som egenlig er udsete til at styre Bedriften, Højres "Arbejderførere"; det er Murermester Ette, bekendt for sine forpestede men indbringende Arbejderkaserner i Nansensgade, Redaktør Hansen (af Matzens og Tømrer Smiths Organ), Fabrikant Langballe, som netop har Strejke hos sig og derfor har stærkt Brug for Højres Arbejdere, endelig Overretssagfører Rée og Skibsmægler Wulff. Det er disse Navne, der skal samle Arbejdere om sig!
Men Resultatet vil blive, som da Højres Arbejderfane blev baaret af Firmaet Goos & Liljenkrans. Spekulationen i at holde Arbejdslønnen nede ved Hjælp af et Præmiesystem for Skruebrækkere vil koste de noble Projektmagere nye Penge uden at give det forventede Udbytte, og Arbejderpartiet vil det gavne derved, at det bidrager til at udstille de daarlige Elementer og føre dem derhen, hvor alt politisk Affald nu flyder sammen. Naar et Aar af den ny Forenings Liv er endt, saa svømmer de samme Skruebrækkere om i Højre som enlige Torsk paa forgyldte Kroge, men Partiet vil ikke have fisket en eneste virkelig Arbejder.
(Social-Demokraten 2. juli 1885).
Foreningen blev oprettet under en stor konflikt i den københavnske jernindustri, ”Smedelockouten”, som varede flere måneder og førte til over 1000 lockoutede smede og maskinarbejdere. Strategien var at samle arbejdere og arbejdsgivere i samme organisation. Den dannede i 1885 fagforeninger såsom Hustømrerforeningen af 1885, Murerforeningen af 1885 og Smede- og Maskinarbejderforeningen af 1885. I 1886 nåede Værnet sit højdepunkt med 4-5.000 medlemmer (især af økonomiske årsager) mod socialisternes ca. 12.000. Der blev også oprettet afdelinger i odense, Aarhus, Slagelse, Aalborg, Kolding m. fl. steder.
På længere sigt lykkedes det ikke for Højre at få nogen særlig stor tilslutning fra arbejdernes side gennem Arbejdernes Værn. Medlemstallet støt, og foreningens rolle blev udspillet. Efter nogle år blev Værnet mere og mere selskabeligt anlagt. Fra 1891 gik man ind i kolonihavebevægelsen hvis formål var at oprette billige nytte- og/eller prydhaver i cykelafstand fra København for arbejderne. I 1993 havde foreningen under 1000 medlemmer og gled herefter ud i glemsel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar