27 september 2023

Brev fra Vejle-Egnen. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn set fra Landet - Askovdommen og Høiesteret - Gendarmer nord og syd for Grænsen - Den politiske Stemning.

Hr. Redaktør! Der er to Begivenheder i de sidste Dage. kom har gjort et godt Indtryk ud over Landet, og det i saa meget højere Grad, som der fra Magthavernes Side sker saa meget, som er beregnet paa at skulle kue Modet og Tilliden hos Folket.

Den første Begivenhed, jeg tænker paa, er Hyldingstoget til Hr. Estrup i Søndags. Efter den Maade, hvorpaa dette Tog var sat i Scene, og efter det forfærdelige Numer, Bladene havde gjort af Attentatet, havde vi ude paa Landet en vis Frygt for, at denne Demonstration vilde blive af storartet Udstrækning, idet formentlig ikke alene alle egenlige Estruppere, men ogsaa alle de indifferente og den uinteresserede Ungdom vilde slutte sig til Toget, dels for at udtale sin Misbilligelse af Attentatet, og dels fordi det var Sjov at komme med i Processionen. Alle disse umaadelig mange Tusinder vilde, mente man, kaa blive tagne til Indtægt for den estrupske Politik og søgt fremstillet som et Bevis paa, at nu var "Strømkæntring" for Hovedstadens Vedkommende en fuldendt Kjendsgjerning. Og saa løb dette Tog saa ynkelig af for Provisoristerne! De angiver jo i deres Organer hele Styrken til kun 15000 Personer eller meget mindre end det Tal, der for en Maaned siden, uden Varsel, mødte for at hilse paa Folketingets Formand, da han efter en politisk Rejse vendte hjem med en Kommissionsdom over sig paa 6 Maaneders Fængsel! Dette maa siges at være et moralsk Nederlag for Estrup i Kjøbenhavn. Der var jo Deltagere fra et Omraade, der tæller omtrent 400,000 Mennesker, og hvoraf de 130,000 vel kunne siges at være Mandspersoner over Barnealderen og altsaa værdige til at gaa i Procession. Heraf mødte 15,000 eller 10 pCt! Højrebladenes "Attentatsprog" har virket, kan man se; men rigtignok i en anden Retning end den, man havde tænkt sig. Der var jo ikke flere, end der i Sommer mødte til Processionen til Grundlovsfesten i Kongens Have, og der var nu ingen andre Forlystelser, Udflugter eller Adspredelser, der lagde Beslag paa Publikum, saa det maa i Sandhed forbavse, at Tallet blev saa lille. Nu véd vi herude i Landet, hvad Kjøbenhavn er, at den er overvejende mod Provisoriet og Estrup, og at selv et Attentat ikke kan gjøre ham populær.

Den anden Begivenhed, som har gjort godt rundt omkring i Landet, er Højesterets Frifindelse af de tiltalte Præster, der havde tilbagesendt den bekjendte kulturministerielle "Næse". For os almindelige Lægfolk stod Sagen saaledes, at de anklagede ikke havde gjort noget urigtigt, - men kun hævdet deres almindelige Borgerret. Men man var jo ikke vis paa, at denne ligefremme Opfattelse kunde gives Medhold, og det især under de Forhold, hvori vi nu lever. - Tilliden til Højesteret har aldrig været rystet i den almene Bevidsthed; men der har dog af og til været bange Anelser om, at denne Retfærdighedens Borg skulde blive dragen ind i den politisk Hvirvel.

Denne Frygt har Dommen bortblæst. Trygheden er vendt tilbage ogsaa for politiske Processers Vedkommende. Har vi ikke ogsaa Lov til i denne Dom at se et Varsel om, at Højesteret som en Del af Rigsretten ikke lader sig byde alt af provisoriske Foranstaltninger, som Bladene kan finde paa at anbefale?

Umiddelbart ovenpaa disse to gode Tidender kommer saa ganske vist det ny Provisorium om Oprettelse af Gendarmerikorpser omkring i Landet; men hvad kan det saa skade os? Ja, det er sørgeligt, at Regeringsmagten er saa forblindet, at den kan finde slige Foranstaltninger tidssvarende; men at Befolkningen iøvrigt tager sig det nær, kan jeg ikke tænke; thi den har aldrig tænkt paa at ville foretage sig andet, end hvad den med god Samvittighed kan gjøre i Ly af Landets Love. Nogen Gene kan slige militære Politikorpser jo vel afstedkomme, især i Begyndelsen: men den sejge og taalsomme danske Nation lærer nok snart at finde sig til Rette i Forholdene Det ser vi jo fra vore sønderjydske Brødres Exempel dernede bag Grænsepælene; I Stedet for Dannebrog tærner man Murene i rødt og hvidt eller indskærer et Kors i en rødmalet Vejrhane, der saa tegner sig som Dannebrog i den klare Luft. Maa vi ikke længer raabe: "Ned med Estrup, og Provisoriet", gives det Tusender andre Midlet, hvorved vi kan udtrykke den samme Tanke. Et Folks Hjærte, det slaar i Takt i Tusender af Hjem, lader sig ikke bringe til Tavshed af nok saa mange Politi- eller Tvangsforanstaltninger. 

Vi var i Dag samlede en nette Kreds af Mænd fra mange Sogne. De enkelte var livet for sig mødte med et Tryk i Sindet, men da vi talte sammen og fik at føle, at vi var et Samfund og dette igjen et Led af det store Folkesamfund, da veg Trykket og alle var enige om at gribe med fast Haand ind i det store Folkearbeide, der forestaar. Og som det er hos os, saadan føler vi, at det er Landet over: Et fribaarent Folk vil ikke bøje sig for Provisoriet og gjøre det lovligt, men stole paa, at der efter den seige Modstand nok kommer den Dag, da den gamle Forstaaelse af Grundloven atter kommer til Ære og Værdighed.

(Morgenbladet (København) 2. november 1885).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar