Horsens, den 30. Oktober 1885.
Hvorfor kommer Gendarmerne?
I indledningen til den provisoriske Lov om Oprettelsen af et militært Gendarmerikorps hedder det, at "da det under de stedfindende Forhold kan ventes, at der af de civile Myndigheder vil blive stillet Fordringer om militær Bistand i større Omfang end Hærens Tarv - - -". Ministeriet forventer altsaa, at Herredsfogderne vil føle Trang til at faa militær Bistand. Hvor har Ministeriet dette fra?
Da der i Sommer paa samme Dag blev afholdt tvende Møder i Kolding, et af Højre og et af Venstre, var der bagefter megen Tale om militær Bistand. Det oplystes, at Borgmesteren i Kolding havde faaet telegrafisk Ordre fra Ministeriet om at hidkalde militær Bistand fra Fredericia, saafremt han fandt det nødvendigt. Men Borgmesteren fandt ingen Anledning til at hidkalde Soldater. Det kan altsaa ikke være Borgmesteren i Kolding, som har givet Anledning til, at Ministeriet forventer, at de civile Myndigheder vil kræve militær Bistand.
Siden den Tid har der været afholdt de saa meget omtalte Panteauktioner i Skanderborg og Tvingstrup, og det synes, som om det er Begivenhederne ved disse, som har givet Anledning til Gendarmeriprovisoriet. Naar Højrebladene skal undskylde dette Provisorium, anfører de i hvert Fald Skanderborg og Tvingstrup som Beviser paa, hvor nødvendigt det er at have Gendarmer. Det tør derfor med temmelig stor Sikkerhed formodes, at Ministeriet har hentet sine Forventninger fra Skanderborg og Tvingstrup, og det er derfor ikke af vejen at undersøge, hvorledes disse "Forventninger" er opstaaede, om det ikke skulde være Forventninger af samme Slags som de, Ministeriet kunde hente i Kolding, da det selv forventede, at Borgmesteren vilde have Soldater fra Fredericia.
Hvorledes Borgmesteren i Skanderborg har tænkt efter Panteauktionen dersteds, kjender vi ikke; derimod er der visse Omstændigheder, som røber, hvorledes den konstituerede Herredsfoged i Boer og Nim Herreder har tænkt efter Auktionen i Tvingstrup. Disse Omstændigheder er følgende: Medens det er Sædvane, at rigtige provisoriske Herredsfogder iler med at begynde offenlig Undersøgelse, saa snart der er forefaldet et eller andet, som, opfattet paa den rette provisoriske Maade, har kunnet give Anledning dertil, varede det noget, inden Undersøgelsen af Tvingstrupaffæren begyndte, og i den Anledning fik den konstituerede Herredsfoged sig en ordenlig Røffel i "Jyllandsposten", som ikke vilde finde sig i sligt Smøleri. Auktionen foregik forrige Mandag, men først Fredagen derefter blev Redaktør Bojsen taget i Forhør.
Hvad der er foregaaet fra Mandag til Fredag, kjender vi naturligvis ikke; men før man slutte fra ovennævnte Omstændigheder, navnlig "Jyllandspostens" Røffel, er det ikke rimeligt at tænke sig. at den konstituerede Herredsfoged ikke selv har troet det nødvendigt at begynde Undersøgelse, men at han har faaet Opfordring dertil af højere foresatte. Denne Opfattelse bekræftes ogsaa ved den første Omtale af Tvingstrupaffæren i "Horsens Avis", hvilken Omtale rimeligvis støttede sig paa de tvende Fuldmægtiges Beretning, og som gik ud paa, at der intet var forefaldet.
Hvis man altsaa tør antage, at den konstituerede Herredsfoged for Voer og Nim Herreder ikke selv har fundet Anledning til at sætte sig i Bevægelse i Anledning af Tvingstrupaffæren, kan Ministeriet ikke af denne have hentet sine "Forventninger" om de civile Myndigheders Fordringer om militær Bistand. Det er og bliver derfor temmelig uforstaaeligt. naar Ministeriet paastaar, at der er Trang til Gendarmerikorpset, med mindre dette har en hel anden Hensigt end den formodede, at passe paa Bønderne.
Maaske kan man søge Forklaring paa Gaaden i "Nationaltidende"s Bemærkninger om, at Gendarmeriofficererne skal passe paa de civile Myndigheder og mulig søge de efterladende af disse fjærnede. Hvis dette er Tilfældet, kommer det nye Korps rigtig nok til at staa i en mærkelig Belysning.
Tvingstrupauktionen. Til Forhør igaar var tilsagt Snedker P. Schmidt, Skomager Jakobsen og Aaen! Søren Kristensen. Snedker Schmidt kom først for, og de sædvanlige Spørgsmaal blev forelagt ham. Desforuden blev der spurgt ham: "Har De sagt, den Gang den gamle Harve blev opraabt, at den var til at fange de "smaa sorte" i?" Schmidt: "Nej; men da Rottefælden blev opraabt, raabte jeg: "Er den til at fange de smaa sorte i"? Pottemager Brandt tilstod paa Forespørgsel af Forhørsdommeren, at det var muligt, Spørgsmaalet gjaldt Rottefælden. "Har De raabt Hurra for "Ned med Estrup"?" - "Ja." - "Har De raabt Hurra for "Ned med Provisoristerne" ?" - "Ja." - "Har De raabt Hurra, da Bojsen talte"? - "Ja". - Schmidt maatte tre Gange have Hænderne af Lommen.
(Horsens Folkeblad 30 oktober 1885).
Affæren i Tvingstrup er et eksempel på statsskattenægterbevægelsen imod Estrup. Den byggede på Grundlovens § 49: ”forinden Finansloven er vedtagen, må Skatterne ej opkræves”. Og det var finansloven ikke. Når skatteopkræverne kom for at indkassere skatten, blev det nægtet, og derfor måtte myndighederne udpante eller gøre udlæg i værdierne på stedet for senere at sælge disse genstande ved offentlig auktion hvor enhver kunne byde. For at forhindre at folk bød på sådanne auktioner, mødte de tidligere ejere og deres sympatisører talstærkt frem for at udøve et moralsk tryk mod byderne. De retmæssige ejer kunne så købe deres ejendele tilbage for et ringe beløb hvis andre ikke bød på dem. Da det ofte indebar forstyrrelse af auktionen, det hændte at køberne blev forulempet fysisk, blev idømt bøder - som de dømte til dels foretrak at afsone ved fængsel.
En af skattenægterne var Horsens Folkeblads redaktør Emil Bojsen. Hans bror Frede Bojsen sad i Folketinget for Venstre. En anden bror, Peter Bojsen var seminarieforstander på Gjedved Seminarium; han startede Horsens Andelssvineslagteri.
Tvingstrupaffæren. Indtil nu er der i Tvingstrupaffæren afhørt 50-60 Vidner, der dog alle mer eller mindre have fulgt Redaktør Bojsens glorværdige Exempel at benægte enhversomhelst Andel i de begaaede Optøier. "Horsens Folkeblad" har efterhaanden givet en saadan Fremstilling af de afholdte Forhør, at man skulde tro, at de Vidner, der vare afhørte efter Redaktør Bojsen, efter en fælles Aftale, og for at demonstrere skulde have vist en lige saa stor Mangel paa Velopdragenhed som han ved at møde frem for Dommeren med Hænderne i Buxelommerne. Dette har dog, efter hvad "Hors. Av." erfarer, ingenlunde været Tilfældet. Naar Vidnerne have vist en slig upassende Opførsel, har den langt mere baaret Præget af at hidrøre fra Uagtsomhed og gammel Vane, hvorfor da ogsaa alle have gjort Undskyldning derfor overfor Dommeren.
(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 11. november 1885).
Tvingstrupaffæren. Forhørerne fortsættes i F. Hors Folkbl. stadig. I Forgaars mødte 4 Mænd fra Hundslund Sogn og endvidere en Mand fra Gjedved, som Sognefogden havde haft sit Læs med. Først blev han tilsagt med forkert Navn, hvorfor han nægtede at møde, dernæst blev han tilsagt med forkert Tittel, oq det var først, efterat Sognefogden havde bedt saa mindeligt derom, at han gav Møde som Husmand Erik Kristensen. "Komparenten" havde deltaget i et Hurra for Jens Busk. For Resten gav denne Komparent ingen ny Oplysninger. I Lørdags skal en Del Højremænd have været for. Antallet af de afhørte nærmer sig vistnok nu snart de 100. Men da der var mange store Mennesker til Stede, vil Forhørerne formodenlig blive fortsatte en Stund endnu. I Begyndelsen var "Komparenterne" ikke synderlig glade ved at blive paabebyrede den Ulejlighed at rejse til Horsens for at blive afhørte; men nu er alle de besjælede af Iver til at staa den konstituerede Herredsfoged bi med Oplysninger. De, som endnu ikke har modtaget Tilsigelse, gaar og venter længselsfulde, og der skal endog være dem, som har i Sinde selv at bede om at komme med. En af Mændene fra Hundslund blev spurgt om Historien med Pottemager Brandt. Komparenten mente, at Brandt ikke burde have søgt hen i Klyngerne. Dommeren vilde imidlertid ikte give Komparenten Medhold deri, men mente, at Klyngerne ikke burde have søgt hen, hvor Brandt var Brandt var til Stede under Forhøret for, som det hedder sig, at finde en Mand med rødt Skjæg.
(Morgenbladet (København) 26. november 1885).
- Det blev, ifølge "Hors. Flkbl.", tilsidst Hr. Eckeroth for galt med alle de Hænder, som Komparenterne i Tvingstrupaffæren stadig puttede i Lommen. Rasmus Andersen fra Haldrup har maattet bøde 6 Kr., fordi han ikke kunde forstaa, at man ikke maa have Hænderne i sine egne Lommer.
(Middelfart Avis 1. januar 1886).
Dommer i sagerne var den konstituerede herredsfoged Eckerodt. Han afholdt timelange forhør hvorunder det var forbudt at have hænderne i lommen og sidde ned. Horsens Folkeblad gjorde grin med forhørene og berettede om hvordan kongens foged og hans følge mæskede sig i medbragt smørrebrød. bajer og snaps. 30 personer blev dømt, kun 4 betalte af helbredshensyn. Det skabte trængsel og ventelister i arresthuset. Efter afsoningen blev de arresterede ofte modtaget med hyldest.
På kort sigt fik Tvingstrup-borgere intet ud af demonstrationen for demokrati. Det tog 15 år før magthaverpartiet Højre indførte reformer. Bojsen ønskede en sociallovgivning, der kunne lindre nøden i de fattigste lag i et forsøg på at bremse det fremstormende Socialdemokrati. Det blev dog ikke Bojsen, men I. C. Christensen som kom til at stå for systemskiftet i 1901.
I slutningen af november 1885 var der sognerådsvalg. Stemningen som Tvingstrupaffæren fremkaldte, synes at have givet valg til Venstre mange steder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar