Ovenstaaende Kundgjørelse udmærker sig ved en Oprigtighed, som ikke altid pryder Provisoriets Udfærdigelser. I den foreløbig: Lov om Oprettelsen af et politisk Gendarmeri søgtes der bevaret et Skin af, at vi her havde at gjøre med en Foranstaltning, som laa inden for den bestaaende Lovordens Ramme; Skinnet bestod i Henvisningen til Grundlovens § 25.
Af Kundgjørelsen ser vi, at der ved Gendarm-Provisoriet ikke blot er Tale om en foreløbig Lov, for hvis Udstedelse de grundlovmæssige Betingelser sættes; dette Provisorium er intet mindre end en Opløsning af Hæren.
Ministeriet sætter en klækkelig Præmie for de Befalingsmand, der vil træde ud af deres militære Stilling for at tage politisk Tjeneste under Diktaturet. De beholder den Lønning, som de nu har for at tjene i Hæren, og desuden faar de et Tillæg af 1200 Kr. for Kaptejner, 900 for Premierløjtnanter osv. nedefter, samt Udrustningsgodtgjørelse og andre Emolumenter. Om hele Hæren skal opløses paa en Gang, ses ikke af Kundgjørelsen. Foreløbig nøjes man vel med at bryde større eller mindre Dele ud af Rammerne; om det altsammen skal brydes ned, vil sagtens bero paa, om Regeringen behøver det hele for at lære Befolkningen den passende Grad af Disciplin. Opløsningens Omfang vil kun være et Tidsspørgsmaal, der alene afhænger af Folkets Lærenemhed. Er Folket saa lærenemt, som Provisoriet ønsker, vil det kun være nødvendigt at hværve en mindre Del af Befalingsmandskabet bort fra Hæren; men er Folket tungt til at nemme sin Umyndighedstilstand, kan den Dag være nær, da "Livssagens" Ministerium har afvæbnet Landet over for fremmede Fjender og har opløst hele Hæren til at blive, hvad et ministerielt Organ kalder "Despotiets Lejesvende".
Men bortset fra, hvor stor en Del af vort Forsvar der skal berøves Fædrelandet for at gjøre politisk Tjeneste hos Provisoriets Regering, er Hærens Opløsning moralsk fuldbyrdet fra samme Øjeblik Hr. Bahnsons Hværvning finder Sted. En Hær er jo ikke en Samling af løsrevne Individer, er ikke en Ting, som man har i Orden, fordi en hvis Mængde Numre er udtagne paa Sessionerne eller et bestemt Antal Mennesker gaar med Epauletter. En Hær er en Organisme, der forstyrres, naar noget Led tages ud eller slaas i Stykker, og Ødelæggelsen breder sig til at blive total, jo flere Led der ramponeres i den organiske Bygning. Ministeriet har valgt den mest ødelæggende Fremgangsmaade. Havde det taget en enkelt Afdeling, et Regiment f. Ex., og udkommanderet det til Gendarmtjeneste, var der vel sket et alvorligt Brud paa Hærordningen, men det havde dog ikke været en saadan almindelig Opløsning, som maa finde Sted, naar der sattes høje Præmier for i Flæng at udtræde af Kadrene.
Ved det, vi her har sagt, er der endnu kun taget Hensyn til, hvad man maa kalde den tekniske Side af Opløsningen. Herpaa var der maaske Midler til at raade Bod, en Bemærkning i den foreløbige Lov kunde tyde paa, at Krigsbestyrelsen vil søge Erstatning for den Afgang, Hæren lider ved Diktaturets Hværvning. Men hvad ingen kan raade Bod paa i lange Tider, naar Ulykken først er sket, det er den aabenlyse Benyttelse af Hæren som politisk Redskab.
Der er af Regeringspressen kørt megen og løs Klage over oppositionel Agitation i Hæren Hr. Bahnson har gjort kort Proces med den Slags Klager. Efter at Gendarm-Provisoriet har udfoldet sig, existerer der ikke længer en Hær, som et upolitisk, uden for Partikampen staaende Landsforsvar. Hæren er ved dette Provisorium og paafølgende Kundgjørelse officielt indlemmet i det ministerielle Parti - for saavidt Ministeriet er raadig over Hærens Partifarve. Fra i Gaar har vi ingen Hær, men kun Prætorianere.
(Morgenbladet (København) 29 oktober 1885).
Knap en uge efter attentatforsøget på Estrup den 21. oktober 1885, udstedte regeringen den 27. oktober 1885 den provisoriske gendarmerilov. Estrup nærede mistro til Venstre-styrede politikredse som han i stedet bemandede med et statsligt gendarmkorps - "De blå gendarmer". Korpset blev mødt med mistro af lokalbefolkningen. Det kulminerede i "Slaget på Store Brønderslev Marked" i 1886. Gendarmerne blev her mødt med tilråb, kæppe og stenkast.
Korpset havde samme beføjelser som politiet og kunne arrestere folk. Estrups hensigt var at indgyde frygt i befolkningen for at få folk til at opføre sig som hvad Højre opfattede som "gode borgere". De havde fire afdelinger i Danmark i henholdsvis København, Ringsted, Kolding og Århus. Fra disse afdelinger blev de sendt ud i landet for at håndtere de opgaver som var blevet dem pålagt, fx indkræve skat og opretholde ro og orden. De Blå Gendarmer blev nedlagt i 1897. Få år efter Estrup gik af (1894).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar