Den 13de April dette Aar om Formiddagen indfandt Tiltalte Hans, som var Vicevært for Eiendommen Nordvestvei Nr. 39, sig tilligemed to Vidner hos Tømrer Svend Madsen, der tilligemed sin Hustru boede tilleie i Ejendommen, for at afkræve Madsen en Husleierestance og i Mangel af dennes Betaling at sætte Madsens Bohave ud af Lejligheden, men blev af Madsen med Magt bortvist af Leiligheden og samtidig udskjældt af den hos ham logerende Murersvend Nielsen. Tiltalte Hans begav sig derefter samme Dags Eftermiddag hen til sin her i Byen boende Broder, Tiltalte Carl, for at faa Bistand af denne, og traf her tillige Tiltalte Jens, som logerede hos Broderen. Efterat disse vare blevne gjorte bekjendte med det Passerede, lovede de at hjælpe Hans, og der blev mellem de tre Tiltalte truffet den Aftale, at ifald Madsen ikke godvillig vilde lade sit Bohave udflytte, skulde han og i fornødent Fald tillige Nielsen bindes af dem, indtil Udflytningen var iværksat. Tiltalte Carl yttrede endvidere under Forhandlingerne, at det var bedre at slaae strax, ellers fik de vel selv Prygl, men hertil svarede de andre to Tiltalte ikke Noget, og en Aftale i denne Henseende blev ikke truffen mellem dem. Da de Tiltalte vare ankomne til Eiendommen Nordvestvei Nr. 39, laante Hans hos en af Stedets Beboere et Stykke Reb (en almindelig Tøisnor), hvorefter de alle Tre begav sig til Madsens Lejlighed, i hvilken de, efter at have banket paa, bleve lukkede ind af Nielsen, som var alene hjemme med Madsens Hustru. Nielsen spurgte, hvad de vilde, og da han nægtede at give dem Tilladelse til at flytte Meublerne, bibragte tiltalte Carl ham med knyttet Haand flere Slag dels i Ansigtet, og dels hvor han ellers kunde træffe ham, samt kastede ham omkuld. Samtidig hermed havde Tiltalte Jens grebet fat i Madsens Hustru og kastet hende om paa Gulvet, hvorved hun fik et dog kun ubetydeligt Slag i Panden, men hun reiste sig strax igjen og flygtede bort fra Lejligheden. Samtlige tre Tiltalte vendte sig nu mod Nielsen, og medens Carl og Jens holdt denne, bandt Hans hans Ben sammen med det medbragte Reb, medens han forgjæves søgte ogsaa at binde Armene paa ham, og slog ham tillige dels med Hænderne dels med Rebet, fordi Nielsen istedetfor, som de anmodede ham om, rolig at finde sig i at blive bunden, sparkede omkring sig med Benene. Medens Nielsen laa bunden paa Gulvet, sparkede Carl ham, hvorhos han løftede ham op fra Gulvet og atter lod ham falde ned paa dette. Imidlertid kom Madsen, der havde truffet sin Hustru paa Gaden og af hende faaet Underretning om Overfaldet, tilstede i Ledigheden og blev lukket ind af de Tiltalte. Strax efterat dette var skeet, blev han af Brødrene Hans og Carl overfalden med Slag, og navnlig slog Carl ham i Ansigtet med knyttet Haand, hvorhos han kastede ham omkuld og sparkede ham. Da Madsen derefter reiste sig, slog Carl ham igjen i Ansigtet samt tildelte ham med en paa Gjerningsstedet funden Vinrankestok med fremspringende Knopper, der var omtrent 33 Tommer lang og i Omfang ved Haandtaget ca. 5 Tommer og forneden ca. 3 Tommer, to Slag dels over den ene Haand, dels over Skulderen, hvorved Stokken sprang istykker. Imidlertid var det lykkedes Nielsen at frigjøre sig for Rebet og at undløbe, og da nu Madsen lovede at flytte næste Dag, afstod de Tiltalte fra videre Voldshandlinger og forlod Ledigheden, uden at flytte noget af Bohavet bort. Medens det Slag, Madsens Hustru fik i Panden, kun paadrog hende en forbigaaende Ømhed, tilføjedes der Nielsen og Madsen ved de dem overgaaede Voldshandlinger flere Læsioner. Nielsens venstre Øielaag var efter Overfaldet Sædet for en betydelig Blodudtrækning, og rundt omkring i hans Ansigt og i Haarbunden fandtes talrige Kontusionspletter og Striber, hvorhos hans højre Albu var ramt af en betydelig Kontusion og Ledet var svullent samt meget ømt ved Bevægelser, saa at han i nogle Uger var ude af Stand til at arbeide. Da han den 9de Mai d. A. gav Møde for Retten, forklarede han, at han i Albuen endnu sporede Mindelser fra Overfaldet, men at han iøvrigt var helbredet, og ifølge en under Sagen fremlagt Lægeerklæring kan det heller ikke antages, at hans fremtidige Helbredstilstand vil lide nogen Skade. Madsen bibragtes der et ca. 2 Tommer langt, kontunderet Saar over høire Øiebryn og en stærk Svulst af venstre Øie. Ifølge en den 25de April d. A dateret Lægeattest var Saaret da lægt med et stribeformet Ar, og der fandtes endnu kun Rester af underløbet Blod under høire Øies Bindehinde; men ved hans Møde i Retten den 7de Mai d. A. var han fuldstændig helbredet. Som Følge af det Foranførte bleve de Tiltalte ved Kriminalrettens Dom ansete efter Straffelovens § 203 og 211 med Fængsel paa Vand og Brød, Hans og Carl hver især i 6 Gange 5 Dage og Jens i 3 Gange 5 Dage.
(Dagens Nyheder 17. september 1885).
Nordvestvej skiftede omkring 1904-05 navn til Rantzausgade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar