Kriminal- og Politiretten har afsagt følgende Dom: Efter at der i Løbet af den sidste Uge af Januar d. A. var begyndt at finde en Del Arbejdsnedlæggelser Sted ved det da stedfindende Jordarbejde paa den sydlige Del af Københavns Vold, blev der paa et den 27. Januar d. A. af "Arbejdsmændenes Forbund" afholdt Møde besluttet at søge at formaa de Arbejdere, der endnu fortsatte Arbejdet, til at nedlægge dette. Den 30. f. M. samledes en større Mængde Arbejdere ved en ved Ryssensten beliggende Beværtning, hvor de besluttede i Forening at begive sig til Arbejdsstederne og der i fornødent Fald ved Vold eller Trusler om Vold at fremtvinge Arbejdets fuldstændige Standsning, De begav sig først til Rysenstens Bastion, hvor de derværende Arbejdere straks godvilligt ophørte med Arbejdet, og drog derefter langs Volden til Holcks Bastion. Efter at de der havde sprængt et Lægteskillerum, der var anbragt for Arbejdspladsen, gik de ind paa denne; den derværende Politistyrke, der var for faatallig til at forhindre Arbejderne i at trænge ind paa Pladsen, fik dem til at trække sig henimod Luciemøllen, hvor der var en større Politistyrke samlet, der adsplittede Mængden. Paa Holcks Bastion fandt der ikke nogen Arbejdsnedlæggelse Sted, idet Arbejdet fortsattes, efter at de strejkende havde forladt Pladsen, og paa Rysenstens Bastion genoptoges Arbejdet den følgende Dag. I Anledning af det Passerede indlededes der ved Kriminalretten Undersøgelse imod tre af Deltagerne i Urolighederne, nemlig Arbejdsmændene Jensen, Olsen og Larsen, af hvilke Førstnævnte under Sagen var Arrestant. Det godtgjordes ved Vidneforklaringer i Forbindelse med hvad Arrestanten og de Tiltalte selv erkendte, at disse havde gjort sig skyldige i følgende Forhold: Tiltalte Olsen, der havde overværet Mødet af Arbejdsmændenes Forbund, deltog t den den omhandlede Dag ved Beværtningen ved Rysensten tagne Beslutning om at fremtvinge Arbejdsnedlæggelsen og begav sig med de andre Deltagere i dette Forehavende til Rysenstens Bastion. Herfra indfandt han sig i Nærheden af Holcks Bastion, hvor han paa en truende Maade opfordrede de derværende Arbejdere til at nedlægge Arbejdet, vendte derpaa tilbage til Rysenstens Bastion og deltog nu i den almindelige Fremrykning mod Holcks Bastion. Han var med til at nedbryde Lægteskillerummet for den derværende Arbejdsplads og trængte derefter ind paa denne, hvor han tog fat i Brystet eller Armen paa Arbejdsmand Jens Andersen, der arbejdede paa Pladsen, og vilde rive hans Hakke fra ham, hvori han dog blev forhindret af Inspektionsbetjent Nr. 208 Hansen og Politibetjent 236 Jørgensen. Disse Betjente vilde nu anholde Tiltalte, men denne satte sig kraftigt til Modværge og slog om sig, hvorved han flere Gange ramte Betjentene paa brystet og paa Benene, og da Mængden nu pressede paa Betjentene,, maatte disse opgive at faa Tiltalte anholdt. Tilligemed de Øvrige blev Tiltalte nu trængt hen imod Luciemøllen; men da han tilsidst ikke vilde gaa længere bort, gav Inspektionsbetjent Hansen paany Ordre til hans Anholdelse, og denne blev da iværksat af Politibetjentene Nr. 235 Jørgensen, 316 Frederiksen og 287 Madsen. Medens disse transporterede Tiltalte til Stationen, satte han sig atter til Modværge, slog om sig med Arme og Ben og ramte herved de nævnte Betjente paa Brystet og Benene. Ved den af Tiltalte mod de ommeldte Betjente, der alle var uniformerede, udøvede Vold, blev der dog ikke tilføjet disse nogen Skade, og saadant maatte ogsaa antages at have ligget udenfor Tiltaltes Hensigt. - Arrestanten Jensen var den 30te Januar d. A. til Stede ved Beværtningen ved Rysensten og deltog i Beslutningen om at formaa Arbejderne til at nedlægge Arbejdet. Han opfordrede derhos til og deltog i Fremrykningen mod Holcks Bastion, uagtet det stod ham klart, at Meningen med denne var i fornødent Fald ved Vold eller Trusel om Vold at tvinge de derværende Arbejdere til at nedlægge Arbejdet. Medens det ikke under Sagen blev oplyst, at han paa Arbejdspladsen ved denne Bastion havde antastet nogen af de derværende Arbejdere, viste han sig derimod uvillig til at forlade Pladsen, og efter at Mængden var dreven en ad Luciemøllen til, opfordrede han gentagne Gange saavel før som efter Olsens Anholdelse de Omstaaende til at gaa løs paa Politiet. Noget egentligt Angreb paa Politiet skete imidlertid ikke, men efter Olsens Anholdelse pressede Hoben paa Betjentene, som det maa antages, i den Hensigt med Magt at befrie Olsen, og i dette Forsøg, som dog ikke lykkedes, deltog ogsaa Arrestanten, som derefter selv blev anholdt. - Tiltalte Larsen indfandt sig den omhandlede Dag paa Arbejdsstedet ved Holcks Bastion i den Hensigt at slutte sig til Planen om at fremtvinge Arbejdsnedlæggelse, i hvilken Henseende han dog kun tænkte sig at ville anvende Trusler om Vold og Skældsord. Han fik imidlertid ikke Lejlighed til at foretage Videre til dette Forehavendes Udførelse, men da han, der var gaaet hen ad Luciemøllen til, bemærkede, at Olsen og Jensen var blevne anholdte, søgte han, dels ved at tage fat i Politibetjent Nr. 235 Jørgensen, dels ved at ophidse Mængden til at forhindre Anholdelserne, at befrie de Anholdte, hvad dog ikke lykkedes, hvorhos han raabte til Betjentene, at det var nogle Kæltringestreger, de havde gjort. For deres ovenomhandlede Forhold, der henførtes under Straffelovens Bestemmelser om Forsøg paa Forbrydelser mod den offentlige Myndighed og Orden og Krænkelse af Andres Frihed, blev alle tre ved Rettens Dom ansete med Fængsel paa Vand og Brød. Tiltalte Olsen i 6 Gange 5 Dage. Arrestanten Jensen i 4 Gange 5 Dage og Tiltalte Larsen i 3 Gange 5 Dage.
* * *
Ovenstaaende Retskendelse er omtrent som man har kunnet vente den, naar det er Arbejdere, der skal dømmes. Hensynsløs og nedsættende i sine Udtryk, brutal i den Dom, der er fældet over Delikventerne. Et nyt Bevis for, at den juridiske "Retfærdigheds" Sværd hænger betydeligt løsere over Hovederne paa de Fattige end de Rige. En rig Bagermester mishandler ustraffet sin Lærling, en rig Gaardmand foretager ligeledes ustraffet et voldeligt Overfald paa to værgeløse Tjenestepiger: en Oberstløjtnant foretager et grovt Brud paa Politivedtægten og er grov mod Betjenten, naar denne vil paatale hans Forsyndelse, men senere hører man ikke noget til Sagen. De tre Arbejdere derimod, som der i ovennævnte Tilfælde er Tale om, faar haarde og vanærende Straffe.
Der siges, at det var "Mængdens" Hensigt ved Vold eller Trusler om Vold at tvinge de arbejdende til at nedlægge Arbejdet. Hvorledes kan dette rimes sammen med den Udtalelse, at Politistyrken "var for svag til at forhindre Arbejderne i at trænge ind paa Pladsen", men dog "fik dem til at trække sig hen imod Luciemøllen". Denne laa nemlig udenfor Pladsen, og deri, at den "svage" Politistyrke godvilligt fik Arbejderne til at trække sig hen derimod, ser vi, i Forbindelse med den Omstændighed, at Arbejderne ved Rysenstens Bastion godvilligt, og blot ved Overtalelse nedlagde Arbejdet, et Bevis for, at det ikke har været Arbejdernes Hensigt at foretage Voldshandlinger. Vi lægger ikke særdeles megen Vægt paa hvad det under Krydsforhørene er lykkedes Dommeren at saa frem i Form af "Tilstaaelser" fra de tre Delikventer. Erfaringen har vist, at saadanne "Tilstaaelser" ikke er særlig meget værd, navnlig naar de benyttes paa den Maade, de her er benyttet, og vi maa protestere imod, at der tillægges de mange Arbejdere, som den nævnte Dag var samlet paa og ved Volden, Motiver og Hensigter, som de ikke har haft.
(Social-Demokraten 19. juni 1885).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar