Efter provisoriets vedtagelse 1. april 1885, gik Højre i offensiven mod Venstre: Afskedigelse af embedsmænd, fjernelse af tilskud til skoler med højrøstede højskoleforstandere, domstolene rettede ind efter Estrup og idømte fængselsstraffe i snesevis af politiske retssager. Sagen med Christen Berg endte i januar 1886 med seks måneders fængsel af Højesteret. Dermed var Christen Berg fysisk og åndeligt knækket. Han genvandt aldrig sin dominerende position, se indslaget herom "Folketingets Formand løslades 1886". Venstre-flertallet i Folketinget (fx ved valget i 1887 75 ud af 102 pladser) stillede reelt intet modstykke til Landstingets provisoriske finanslove. Folkestyret blev i høj grad sat ud af kraft af godsejerpartiet Højre og dets fordrejning af Grundloven. Nedenstående giver artikler såvel fra Højre som fra Venstre og Socialdemokratiet.
Overfaldet paa Politimesteren i Holstebro,
Den Forbrydelse mod den offenlige Myndighed, som under Folkethingsformandens Hr. Bergs Ægide foretoges paa et Venstremøde i Holstebro i Mandags, synes at være kommen den herværende Oppositionspresse i høi Grad paa tværs i Halsen. Organet for "den høieste Oplysning" var endnu ikke igaar naaet til at bringe sine Læsere nogensomhelst Oplysning om Mødet, eller om hvad der er passeret paa dette, og at Grunden til denne Tavshed kun kan være en ubehagelig Følelse af, i hvilken Grad Venstre her har forløbet sig, og i hvilke Udtryk man var berettiget til at karakterisere det Passerede, hvis man vilde benytte sig af Integade-Jargonen, synes paa en uigjendrivelig Maade at fremgaa deraf, at Hr. Hørup i modsat Tilfælde næppe vilde have nægtet sig Fornøjelsen af at skose sin gamle Ven Berg for dette nye Udslag af den utrolige Vigtighed Plumphed, der er et Kendemærke for hans offenlige Færd. "Morgenbladet" har naturligvis paa Grund at sit særlige Forhold til Hr. Berg været noget vanskelig stillet ligeoverfor denne hans sidste Bommert, og det skyndte sig derfor med allerede Dagen efter Mødet at bringe en kort telegrafisk Meddelelse om dette, i hvilken det ligesom tilfældigt berettes som et i og for sig underordnet Incidenspunkt ved Mødet, at Indbyderne, da Politimester Borup ikke vilde forlade Tribunen, "ledsagede" (!) ham ned. Senere har imidlertid ogsaa dette Blad klogelig tiet om denne Sag, og vi ere derfor i vore Meddelelser om den foreløbig henviste til et Par jydske Blade. I "Jyllandsposten" hedder det:
"Mødet, der var sammenkaldt af Folkethings-Tournéen, d'Hrr. Berg. R. J. Larsen og Harald Holm, afholdtes paa Markedspladsen ved Holstebro, hvor der Kl. omtrent 3 1/4 var samlet et Par Tusinde Venstremænd. Efterat Gaardeier P. Noes af Veirum var valgt til Dirigent, gik Kredsens Folkethingsmand, Væver Hansen af Sir, Ordet, og talte paa vanlig Vis om Provisoristerne. Reaktionens Had til Friheden etc. Hans Udtalelser tiltrak sig imidlertid kun ringe Opmærksomhed, da der paa Tribunen opstod Forstyrrelse, idet Politimester Borup kom op paa den, og tog Plads der, hvorover Berg blev rasende. Hr. Berg fik fat paa sin Adjutant, Giæstgiver og Redakteur Thomas Nielsen af Holstebro, og vilde have denne til at vise Politimesteren ned fra Tribunen, idet han, Berg, ikke vilde taale denne "Paatrængenhed," og ikke vilde tale, hvis Politimesteren forblev der oppe, hvilket var en Fornærmelse mod frie Mænd: det var ikke Politimester Borup, han vilde have fjernet fra Tribunen, nei, det var Justitsministeriets Opsynsmand. Under dette havde Hansen (Sir) sluttet sin Tale, og man var lige nær. Berg forlangte nu, at Venstrevælgerforeningens Bestyrelse skulde skaffe Politimesteren bort, men Intet hjalp. Politimesteren svarede paa flere nærgaaende Spørgsmaal ganske rolig: "Jeg gaaer ikke godvillig: lægger De Haand paa mig, svarer jeg ikke for Følgerne". Man stod endnu nogle Minuter raadvild. Forsamlingen begyndte at blive utaalmodig, da den paa dette Tidspunkt endnu ikke vidste, hvad det var, der foregik paa Tribunen. Et enkelt Medlem af Forsamlingen mente, at det var det rette Øieblik til at gjøre sig de mærket ved at raabe "Ned med Estrup!" Dette Raad fremkaldte et - eet - Hurra, og saa var Alt stille igjen. Hr. Berg tog nu sit Tøi og erklærede, at nu vilde han gaa, hvis der ikke blev gjort Ende paa det. Efter denne Erklæring spurgte Dirigenten. Hr. P. Noes. og Gjæstgiver Thomas Nielsen Politimesteren, om han vilde gaa godvillig, og efterat de derpaa havde faaet et affladende Svar, tog de to Mænd Politimesteren hver ved en Arm, løftede ham op a den Stol, paa hvilken han sad, og trak ham hen mod Nedgangen fra Tribunen. Her standsede Politimesteren og paabød de tilstedeværende Politibetjente at forholde sig rolige samt henvendte sig til de Omstaaende med de Ord: "Jeg kalder Dem til Vidne paa, at jeg med Magt føres ned af Tribunen." Fra Enkelte i Forsamlingen lød der Bravoraab og "Ned med ham", medens de Allerfleste, endog krasse Venstremænd, udtalte deres Misbilligelse af den mod Stedets Øvrighed forøvede Vold. og flere Hundreder forlod paa Grund deraf Mødet."
Ovenstaaende Fremstilling af den uhyggelige Episode skulle vi dele efter "Holstebro Avis" og dels efter en Korrespondance til "Berl. Ttd." supplere med Følgende.
Under Hr. Hansens Tale traadte Politimester Borup op paa Tribunen, hilste paa de Omstaaende og satte sig roligt ned paa en ledigstaaende Stol. Der forløb da nogle Minuter i Tavshed, indtil Berg fik Øie paa Politimesteren og saa, at han sad paa en Stol, der nok var bestemt for Hr. Harald Holm. Efterat Berg havde tilkaldt Redakteur Th. Nielsen og til denne høit havde afgivet ovennævnte Erklæring om ikke at ville tale i Politimesterens Overværelse, blev Formanden for Vælgerforeningen, Proprietair Bagger, tilkaldt, men han vilde ikke have noget med Bortfjernelsen af Politimesteren at giøre. Hr. Har. Holm begyndte da at parlamentere mcd Politimesteren, men blev irettesat af Berg, der ikke vilde have, at Holm maatte disputere med ham" Fra flere Sider blev nu Politimesteren anmodet om at fjerne sig, men han svarede ganske rolig: "Jeg formener mig i min Ret til at blive her og gaaer ikke godvillig." Man stod da endnu raadvild: Berg var fnysende og spurgte Bestyrelsen: "Hvad vil I, vil I have, jeg skal tale, eller kommer han bort?" Man henvendte sig da endnu en Gang til Politimesteren og stillede ham i Udsigt, at han vilde blive ført bort med Magt, hvis han ikke gik godvillig; denne svarede da: "De kan føre mig ud med Magt, om De vil, men naar De lægger Haand paa mig, maa de selv bære Følgerne; jeg vil beklage, hvis det skeer." Da Berg nu bød Farvel, foregik Voldshandlingen, som ovenfor meddelt. Politimesteren paabød Politibetjentene, der vare parate til at skride ind, Rolighed og tog Vidner paa, at han med Magt blev ført ned af Tribunen, men hertil svarede da P. Noes, "det behøves ikke, vi skulle nok staa ved, hvad vi have gjort". Dirigenten oplyste nu Forsamlingen om, at Politimesteren var sat ud, hvilket fra nogle Deltagere hilsedes med: "Ned med ham! Vi fordre ham udleveret!", medens dog mange Venstremænd harmedes over Skandalen og forlade Mødet.
Hvad der er foregaaet i Holstebro, er en Forbrydelse mod den offenlige Myndighed, og derom bestemmer Straffelovens § 98: "Den, som med Vold eller Trusel om Vold overfalder en Embedsmand under Udførelsen af hans Embedsgjerning eller i Anledning af samme, saa vel som den, der paa lige Maade søger at tvinge en Embedsmand til at foretage en Embedshandling eller at afholde ham fra dens Udførelse, ansees for saa vidt Forbrydelsen ikke efter sin Beskaffenhed ikke medfører høiere Straf, med Strafarbeide indtil 6 Aar eller under formildende Omstændigheder med Fængsel, dog ikke under 3 Maaneders simpelt Fængsel.
(Dagens Nyheder 19. juni 1885).
En Byfoged jaget ned fra Talerstolen ved et Venstremøde.
I Tirsdags var Folkethingsmændene Berg, N. J. Larsen og Harald Holm indbudt til et Møde, der afholdtes paa Markedspladsen ved Holstebro i det nordlige Jylland. Ved denne Lejlighed forefaldt en Begivenhed, der har vakt et almindeligt Skraal i Højrebladene og som, hvis man kan tro Meddelelserne i disse Blade, synes at skulle give Anledning til en Retssag imod selve Folkethingets Formand.
Det eneste Venstreblad, vi endnu har set omtale denne Sag, er "Morgenbladet", der meddeler følgende Telegram fra Mødet :
"Holstebromødet i Dag (Tirsdag) var besøgt af en meget stor Forsamling, 3 a 4000, som fulgte Talerne. Hansen (Sir), Berg. Larsen og Holm med stærkt Bifald . . . Under Hansens Tale tog Politimester Borup Plads paa Tribunen. Trods gentagen Opfordring fra Ordstyreren P. Noes og Indbyderne, vilde han ikke forlade Tribunen. Indbyderne ledsagede ham da ned, hvorefter Mødet fortsattes under Forsamlingens jublende Bifald".
Det stedlige Højreblad, "Holstebro Avis", beretter Sagen saaledes i en foreløbig Notits :
"Venstremødet, som afholdes i Dag her i Byen, lader til at skulle udmærke sig som et særligt Demonstrationsmøde. Ved Bladets Slutning modtog vi nemlig den Efterretning, at man kort efter Mødets Begyndelse havde kastet Politimester Borup ned fra Tribunen, efter at Dirigenten, Gaardejer Peter Noes, havde henstillet til ham, om han vilde gaa godvillig. Forsamlingen raabte: "Ned med ham!"
[ - - - Her referatet fra Jyllandsposten, se artiklen ovenfor]
Begivenheden er som sagt endnu ikke belyst af Venstrepressen, og man véd derfor endnu ikke, hvor meget sandt eller falskt, der er i Højrebladenes Skraal. Men selv om det Væsentlige i deres Fremstilling er korrekt, er der naturligvis langt fra Anledning til at gøre megen Postyr af den Sag.
Grundlovens § 88 hjemler ganske vist Politiet Ret til at overvære offenlige Forsamlinger, men den indeholder paa ingen Maade nogen Bestemmelse om, at Politiet skal opholde sig paa Talerstolen. Naar Hr. Borup ikke desto mindre har besat en Plads paa denne, er dette simpelthen en Næsvished, der ikke bliver mindre derved, at han haardnakket vægrer sig ved at indtage den mere beskedne Plads, som Indbyderne anviser ham.
Dertil kommer, at Hr. Borup paa ingen Maade kan siges ved Vold eller ved Trussel om Vold at være bleven hindret i Udførelsen af sin Embedsgerning. Denne kunde han jo nemlig lige saa godt besørge ved Foden af Talerstolen som paa denne. Der er altsaa slet ikke lagt ham Hindringer i Vejen for at overvære Mødet, som i dette Tilfælde var hans Gerning; men han er blot bleven vist tilbage indenfor de rette Grænser af sin Myndighed, som Magthaverne og deres Haandlangere i det hele taget for Tiden har en betænkelig Tilbøjelighed til at overskride.
(Social-Demokraten 19. juni 1885. Uddrag).
Den næsvise Byfoged.
Venstrebladene begynder nu at bringe Meddelelser om Begivenheden ved Bergs Møde i Holstebro i Tirsdags.
"Ringkøbing Amts Avis" beretter:
En Politistyrke af 2 Betjente fra Holstebro og 1 fra Struer, samt 2 Vægtere og en Reservevægter fra Holstebro, i Alt 6 Mand, var dirigeret ud paa Markedspladsen, hvor Mødet holdtes. Som 7de Mand mødte Politimester Borup i egen høje Person og anbragte sig selv oppe paa Tribunen. Dette gav Anledning til en større Forstyrrelse under Hansens (Sir) Foredrag, idet Indbyderne til Mødet formente Politimesteren uberettiget til at lage Plads paa Tribunen og anmodede ham desaarsag om at gaa ned derfra, hvad Hr. Borup dog ikke vilde indlade sig paa, idet han ansaa det som sin Ret at forblive deroppe. Ordstyreren henstillede derfor til Forsamlingen om man under disse Forhold skulde slutte Mødet - eller da Politimesteren ikke godvillig vilde forlade Tribunen - med Magt sætte ham ned derfra. Forsamlingen udbrød nu i et voldsomt "Ned med ham". Der blev endnu rettet en Anmodning til Hr. Politimesteren om godvillig at forlade Tribunen, men med samme Resultat som tidligere. Hr. Politimesteren blev derfor af tvende Mænd - dog paa en sindig og lempelig Maade - under et tordnende Hurra sat ned fra Tribunen. Naar derfor "Holstebro Avis" meddeler, at Hr. Borup blev "kastet ned", er denne Meddelelse ikke stemmende med Sandheden. Politimesteren blev paa en sindig og lempelig Maade sat ned. "Holstebro Avis"' tilstedeværende Referent har paa en mærkværdig Maade misforstaaet Situationen naar han kan udtrykke sig, at Hr. Borup blev "kastet ned"; han blev - som ovenfor nævnt - paa en meget sindig og lempelig Maade sat ned. Der er dog Forskel paa at blive kastet ned og sat ned. De 3 Politibetjente kom under selve den højtidelige Akt til Stede ved Nedgangen fra Tribunen, parate til - saa vidt det kunne skønnes - at gøre et kraftigt Indhug, men blev blot af Hr. Borup tagne som Vidne paa, at han med Magt var sat ned fra Tribunen, og der vil vel i denne Anledning - fordi Forsamlingen har hævdet sin grundlovsmæssige Ret og Frihed - snart spørges Nyt.
"Kolding Folkeblad" meddeler om samme Begivenhed :
Under Hr. Hansens Foredrag gik Hr. Politimester Borup op paa Tribunen og tog Plads paa en Stol. (Om Formiddagen havde en Politifuldmægtig indfunden sig hos Redaktør Thomas Nielsen, der er Medlem af Venstrevælgerforeningen, og spurgt, om Politiet maatte opholde sig paa Tribunen, men fik et bestemt benægtende Svar.) Ordstyreren, Gaardejer P. Noes, anmodede ham om at fjerne sig fra Tribunen, hvilket han nægtede. Da Hr. Hansens Foredrag var forbi, lod Indbyderne (Venstrevælgerforeningens Bestyrelse) Tribunen rømme for alle Uvedkommende, saa at kun de indbudne Talere, Referenterne og Indbyderne blev tilbage. Politimesteren blev paany anmodet om at forlade Tribunen, hvilket han nægtede. De indbudne Talere erklærede ikke at ville tale, saa længe Politimesteren var til Stede paa Tribunen, hvor han uberettiget havde taget Plads. Ordstyreren meddelte Forsamlingen, hvorledes Sagerne stod, at Indbyderne saa sig i den Nødvendighed, enten at hæve Mødet eller at "hjælpe" Politimesteren ned af Tribunen; man havde da valgt det sidste. Efter at Ordstyreren endnu en Gang forgæves havde anmodet Politimesteren om at forlade Tribunen, ledsagedes han af Ordstyreren og Redaktør Thomas Nielsen ned af Tribunen, idet han protesterede mod at gaa godvillig.
Folkethingsmand Berg modtoges med jublende Bifald. Han gjorde opmærksom paa, at hvad her i dette Øjeblik var sket, var en Protest mod, at Provisoristerne uden Spor af Lov og Ret besætter vore Tribuner med deres Politi; det er ikke et personligt Spørgsmaal, men et Principspørgsmaal, der derved finder sin Afgørelse. Politiet kan i Følge Grundloven overvære offenlige Møder, og Estrup siger det skal overvære dem. Men til at opholde sig paa Indbydernes Tribune har Politiet ingen Tilladelse. Der er ingen Lov, der bestemmer, at vi skal bygge Tribuner til Politiet, og saa længe gør vi det ikke. (Stærke Hør og Bifald.)
Dagen efter holdt Berg atter Tale ved det politiske Møde i Rindsholm og udtalte sig her om det i Holstebro Forefaldne paa følgende Maade: Politimesteren havde villet bemægtiget sig Plads paa Tribunen, "men man bygger ikke Tribuner for Provisorister," og derfor sagde Indbyderne som Wessel: "Den Mand, der sælger Heste" osv. og tog ham lempelig ved Armen og førte ham ned. Saa kan han jo klage til Justitsministeren, lagde Berg til, og saa kunne vi maaske faa et Tillæg til vore provisoriske Love.
Endvidere meddeler "Jyllandsposten", at Byfoged Lund i Lemvig er beskikket til Sættedommer i Sagen med Ordre til at fremme den med al mulig Kraft.
* * *
Det, der giver Begivenheden i Holstebro nogen Betydning er Estruppernes utilslørede Lyst til ved Hjælp af den at drage Berg ind i en kriminel Sag. "Dagbladet" slaar fast, at Folketingets Formand var den, "der lagde Tønderet til Forbrydelsen", og det antager, at hans "Optræden kan have bragt ham i Kollision med Straffelovens § 98 enten som Anstifter eller som den, der har bestyrket et allerede fattet Forsæt eller fraraadet dets Opgivelse". "Nationaltidende" glæder sig ved, at denne Kollision med Straffeloven "kan blive et Vendepunkt i vor politiske Strid", thi "enten er Bergs politiske Rolle udspillet, idet han synker sammen under Vægten af sin velfortjente Straf - eller ogsaa maa han gaa videre frem ad den betraadte Bane". Hr. Berg foretrækker formodenlig det sidste, selv om det skulde blive mindre behageligt for "Nationaltidende" og for næsvise Estrupske Politimennesker.
Den Hast, hvormed Justitsministeren har sat en Undersøgelse t Gang, og Ordren til at fremme den med Kraft, viser forøvrigt noksom, at ogsaa denne Herre tror at have fundet et Halmstraa, hvortil Ministeriet kan klynge sig i den politiske Kamp. Men dette Straa bærer ganske sikkert lige saa lidt som alle de andre, Ekscellencerne har haft Fingre i. Maaske kan man faa Dom over de to Mænd, der tog sig af Byfogdens Opdragelse. Der sker jo mærkelige Ting i disse Tider. (Dom over Berg bliver der temmelig sikkert ikke Tale om.) Men en saadan Dom forandrer ganske sikkert ikke den politiske Situation i Højres Favør. Stemningen, der er ude omkring i Befolkningen, kræver, at Estrupperne skal fejes væk! De skal bort, ikke allene fra Tribunerne, men fra det offenlige Liv, og den ledende Folketingsmand, der viser Mod nok til at jage dem indenfor de Grænser, som sømmer sig for disse Hallunker, vil med det samme erobre Befolkningens Tillid i den Grad, at Magten bliver hans. Hvorvidt et Folk skal gaa frem eller tilbage beror nemlig ikke paa en Straffelovsparagraf eller paa, om der tages lidt mere eller mindre haardt paa en sølle Byfoged, men det beror paa Folket selv. For at beregne Følgerne af Begivenheden i Holstebro skal man derfor kun spørge om, hvorvidt denne er i Overensstemmelse med Befolkningens Stemning eller ikke. Og nu er det saaledes, at det danske Folks mest levende Følelse er Had og Forbitrelse mod det Pøbel-Parti, der terroriserer det. Derfor tager Højre fejl, hvis det tror at kunne slaa Kapital af Holstebro-Historien; thi det eneste Krav, der er oppe, er dette, at der skal vises Respekt for Folkets Flertal, og Begivenheden i Holstebro, hvor ubetydelig den end er, lærer, at der i saa Henseende begynder at komme Overensstemmelse mellem Venstres Vælgere og Venstres Førere.
* * *
Vi modtog sent i Gaar Aftes følgende Telegram gennem Ritzaus Bur.:
Holstebro, den 19de Juni. Ved det i Formiddags paabegyndte Forhør afgaves Forklaring af Politimester Borup, Politifuldmægtig Andresen og Referenten for "Holstebro Avis". Til i Eftermiddag er Politibetjenten, Uhrmager Melgaard og Skræder Jensen tilsagte, til i Morgen Gaardejer Noes og Redaktør Nielsen.
(Social-Demokraten 20. juni 1885).
I 2021 udgav et oldebarn (Ivar Noes) til Peder Noes bogen "Peder Noes (1845-1913) - en vestjysk bonde og Holstebrosagen 1885"om episoden. Han skriver bl. a. at Chresten Berg ikke vidste at indenrigsministeren havde givet en hemmelig ordre til politiet om at overvåge mødet fra talerstolen, idet han forventede at Berg så ville nægte at tale. Dirigenterne gårdejer Peder Noes og redaktør Thomas Nielsen bad først politimesteren om at forlade tribunen. Da han nægtede, tog de ham under armene og førte ham ned. Peder Noes skrev senere at Thomas Nielsen blev bleg, at det hele foregik roligt, efter Bergs anmodning og Noes havde forhørt sig om det ville være en strafbar handling. De blev dog straffet med over tre måneders isolationsvaretægtsarrest i København. Dommen lagde yderligere 6 måneders fængsel på almindelig fangekost oveni. Under fængselsopholdet blev de politiske helte og modtog sympatitilkendegivelser fra hele landet. Mange år senere blev de også begge riddere af Dannebrog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar