Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse har ved Oprettelsen af Folkebibliotheker og Læsestuer gjort et Skridt, der fortjener den højeste Paaskjønnelse og Anerkjendelse. Den Begyndelse, som her er gjort, vil tilvisse i Tidens Løb blive af stor Betydning for Udbredelsen af Kundskaber, Oplysning og god Smag i Samfundets brede Lag.
For den ubetydelige Pris af femten Øre om Maaneden har enhver uformuende Mand eller Kvinde her Lejlighed til stadigt at skaffe sig god Lekture, den bedste Læsning, vor Literatur overhovedet formaar at byde.
Efter Opfordring af "Morgenbladets" Redaktion har jeg besøgt to af de nye Bibliotheker, paa Kristianshavn (Overgaden oven Vandet, 38, 1. Sal) og paa Østerbros Østerbrogade 28, 1. Sal, Indgang i Gaarden), og har begge Steder mødt den største Venlighed og Forekommenhed En anden af "Morgenbladets" Medarbejdere har besøgt et tredje af de nye Folkebiblioteker, paa Hauserplads 9, 1. Sal. og der ligeledes mødt den største Venlighed. Og vi bar haft Lejlighed til at se, hvorledes Bibliotekarerne og Inspektørerne paa Læsestuen med samme Venlighed kommer de laanende og besøgende i Møde og hjælper dem til Rette.
I Begyndelsen vil det vel jævnligt hænde, at Folk glemmer at tage Legitimations Bevis med, naar de første Gang henvende sig paa et af disse Bibliotheker Der fordres selvfølgeligt Sikkerhed for, at hver Laaner virkelig er den, han siger sig at være, og virkeligt bor, hvor han angiver at bo. Et Lærebrev, en Skudsmaalsbog, en Lejekontrakt eller lignende Dokument er tilstrækkeligt. Vi gjøre opmærksom paa dette, fordi vi har haft Lejlighed til at se og høre, at Folk ofte ikke har lagt Mærke til denne Bestemmelse og derfor volde sig selv den Ulejlighed at maatte gaa to Gange.
Hver Laaner faar en Billet, der omhyggeligt maa bevares og medtages, hver Gang enten Bibliotheket eller Læsesalen benyttes. Paa Bagsiden af denne Billet kvitterer Bibliothekaren for de femten Øre, der erlægges hver Maaned. For et Katalog betales ti Øre; efter dette opgiver man da Numeret paa den Bog, man ønsker, og faar den saa udleveret, hvis den ikke allerede er udlaant. Hver Bog har man Lov til at beholde indtil 14 Dage.
* * *
Af Katalogerne ses, at ethvert af disse Bibliotheker ejer det bedste af vor nationale Skjøn-Literatur, samtlige Skriftet af H. C Andersen, Jens Baggesen, V. Bergsøe, Carl Berhard, St. St. Blicher, Holger Drachmann, H. F. Ewald, Karl Giellerup, M. Goldschmidt, Fru Gyllemburg, J. L. Heiberg, H. Hertz, E. Hostrup, B. S. Ingemann, J. P. Jacobsen, Thomas Lange, Poul Møller, Fr. Paludan-Müller, S. Schandorph, C. A. Thyregod, Chr Winther, A. Ohlenschläger, Bjørnsterne Biørnson, K. Elster, Henr. Ibsen, Alexander Kielland, Jonas Lie og Fru Thoresen. samt adskilligt af E. Bøgh, Joh. Ewald, N. F. S. Grundtvig, L. Holberg, C. Hauch, Henr. Pontoppidan og flere. Af fremmed Skjønliteratur findes det meste af, hvad der er oversat paa Dansk, Arbeider af Fru Edgren, Topelius, Rydberg, Auerbach, Ebers, Franzos, Paul Heyse, G Keller, Spielhagen, Fr. Reuter, Bulwer, Byron, Cooper, Dickens, George Eliot, Bret Harte, Marryat, Walter Scott, Shakespeare, Thackeray, Mark Twain, Cherbuliez, Victor Hugo, Merimé, Moliére, George Sand, J. Verne, Leo Tolstoy, Turgénjev, Jokai, Homers Iliade og Odyssé etc. Endvidere forskjellige Samlinger af Æventyr, Folkesagn og Folkesange.
Dernæst indeholder hvert Bibliotek en Samling af letfattelige Fremstillinger af forskjellige videnskaber, Historie i verdenshistorie, enkelte Landes eller Personers Historie, Sagaer, Literatur og Kunsthistorie, Kirkehistorie etc ), Geografi og Ethnografi - Beskrivelser af Lande og Folkefærd. Sæder og Skikke, Naturvidenskab, Nationaløkonomi, Sundhedslære etc.
* * *
Den nævnte Bestand af Bøger findes i samtlige Folkebibliotheker. Nogle store Bøger, navnlig adskillige illustrerede Værker, findes til Afbenyttelse paa de to Læsestuer (paa Kristianshavn og Nørrebro). Der vil stadigt blive anskaffet nye Bøger, og ved Anskaffelsen vil Bestyrelsen, saa vidt muligt, tage Hensyn til de læsendes Ønsker. Ved at gjennemblade Katalogerne faar man overhovedet det Indtryk, at man ved Valget af Bøgerne har bestræbt sig for at være upartisk.
I de faa Dage, Folkebibliothekerne har været aabne, har allerede mange benyttet Lejligheden til at laane Bøger, og Antallet af laanende vil rimeligvis snart mægtigt forøges, naar det først bliver almindeligt bekjendt, at slige Institutioner existerer. Endnu er der kun forholdsvis meget faa, der kjender deres Existens.
De eneste, der er udelukkede fra Benyttelsen af disse Folkebibliotheker, er Folk, der selv er velhavende nok til at kunne kjøbe sig de Bøger, de vil læse. Enhver uformuende Mand eller Kvinde er velkommen som læsende. Blandt dem, der allerede har meldt sig, findes der ogsaa, som sig bør og bør, Folk af alle Slags forskjellige Stillinger, mindre Handlende, Værtshusholdere, Politibetjente, Studenter, Arbejdsmænd og deres Hustruer, Lærlinge, Syersker, Kasserersker, Kontorister, Sporvognskonduktører, Vognmænd, Haandværkere af mange Fag, Lærere og Lærerinder etc., etc. Det er netop, som det skal være.
I mange af Udlandets større Byer har man allerede lange haft lignende Institutioner, men her er det næsten altid Læsestuerne eller Læsesalene (thi de er tidt meget store), der spiller Hovedrollen, medens Udlaanet pa Bibliothekerne ved Siden heraf næsten bliver en Bisag. Saaledes vil det sandsynligvis ogsaa gaa herhjemme. Læsestuerne vil blive Hovedsagen, saa snart det ret gaar op for Folk, hvilket uskatterligt Gode det er, der her bydes dem.
Hvor mange er der ikke, navnlig Enlige Personer af begge Kjøn, som, naar deres Dagværk er endt, næppe ved, hvor de skal gjøre af sig selv! Der er ikke noget særligt tillokkende ved efter Dagens Anstrængelser at trække sig tilbage til et uhyggeligt lille Hummer og sidde ene dér og kukkelure. De fleste trænger til noget mere, men hvor bydes det dem - for en billig Penge at sige eller saa godt som gratis? Dette Savn er det, Læsestuerne skal afhjælpe. De staar aabne fra 7 til 10 hver Aften, undtagen Onsdag (om Søndagen fra 5 til 10) og giver enhver, der har Billet eller Kort til et af Bibliothekerne, fri Adgang til at tilbringe Aftenen med Læsning i et hyggeligt Lokale i andres Selskab.
Der er endnu kun oprettet to saadanne Læsestuer, den ene paa Kristianshavn, (Overgaden oven Vandet 38, 1. Sal) og den anden paa Nørrebro (Bangertsgade 7, over Gaarden, 1. Sal), men enhver, der har løst Kort til et af andre fire Folkebibliotheker, har ogsaa Adgang til disse to Lokaler mod Forevisning af dette Kort.
Læselokalet paa Kristianshavn har jeg haft Lejlighed til at gjøre mig bekjendt med og skal derfor omtale det nærmere. Det bestaar af to rummelige Stuer, hvoraf der maa ryges i den ene. I den anden er Tobaksrygning forbudt. Paa Væggene har man meget hensigtsmæssigt anbragt en Del store Landkort. I hvert af de to Værelser staar et langt Bord, hvorpaa findes et .lagt forskjellige nyttige Haandbøger (Vejviseren, en Brev- og Formularbog, Atlasser etc ) samt et Antal Ugeblade og Tidsskrifter. Dagblade findes her ikke. Der er for Øjeblikket kun Plads til 25 Personer, men skulde der komme flere - og det vil der forhaabenligt snart komme - saa kan Bordene forlænges, saa der vil blive Plads for det dobbelte Antal, og et mindre Værelse haves desforuden i Reserve.
Paa Bordene findes fremlagte: "Nutiden", "Illustreret Tidende", "Nordstjernen", "Illustreret Familie-Journal", "Husvennen", "Dyrevennen , "Højskolebladet", "Historisk Arkiv", "Historisk Maanedskrift", "Vor Ungdom", "Tilskueren", "Tidsskrift for Kunstindustri", "Nationaløkonomisk Tidsskrift" og endnu et Par Tidsskrifter af religiøst Indhold, samt en Del indbundne Aargange af "Ude og Hjemme".
Desforuden kan man læse i Bibliothekets andre Bøger i disse Stuer, saa meget man lyster. Adskillige illustrerede Værker maa man kun her læse; de kunne ikke faas til Laans udenfor Bibliothekets Lokale.
For de unge Haandværkeres - og da ogsaa for andre, - Skyld er det specielt glædeligt at se "Tidsskrift for Kunstinduftri" i Læsestuerne. Med Tiden vil Bogsamlingen forhaabenlig forøget med en længere Række Værker om Kunst og Kunstindustri, til Udvikling af Skjønhedssands og god Smag. Bøger med Billeder sér Folk overhovedet gjerne, og Billederne lokker dem til at læse den oplivende Text; inden de sér sig ret for, lærer de paa denne Maade en hel Del. Det var ønskeligt, om man kunde faa Raad til at anskaffe til Benyttelse paa Læsestuerne Bøger som Lübkes "Kunsthistorie ", Falkes "Kunstindustriens Historie", "Tegninger af ældre nordisk Arkitektur", de illustrerede Beskrivelser af forskiellige Lande "Spanien, Italien, Schweitz, Ægypten etc.), Daaes og Drolsums Illustrerede Verdenshistorie, P. Hansens Illustrerede Literaturhistorie, og lignende Værker. Godt vilde det ogsaa være, om Væggene kunde blive smykkede med et Antal smukke Braunske Fotografier efter de bedste existerende Kunstværker. Men alt sligt kommer nok med Tiden, naar Interessen for saadanne Læsestuer bliver almindelig, baade blandt Folk, der skal have Gavn af dem og blandt Folk, der have Glæde af at ophjælpe almennyttige Foretagender.
* * *
Saasnart som det viser sig, at Folk i større Antal benytter de to alt oprettede Læsestuer, vil der blive oprettet lignende Læsestuer ogsaa ved de andre Bibliotheker. Saavel Læsestuer som Bibliotheker er imidlertid kun tilgængelige for Folk, der bor paa Byen Kjøbenhavns Grund. De tilstødende Kommuner maa indrette sig lignende Institutioner selv. Men dette vil forhaabenlig snart ske. Og ønskeligt vilde det være, om man hele Landet over i denne Henseende vilde følge Hovedstadens Exempel.
Saavel Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse, som enhver, der ved Gaver eller paa anden Maade har bidraget til Folkebibliotekernes og Læsestuernes Oprettelse, har Krav paa den varmeste Taknemmeligbed hos hele Stadens Befolkning for, hvad de der har udrettet, og specielt fortjener de Anerkjendelse fra deres Side, der ved hvad Oplysning er værd og hvad Kundskaber og god Smag har at betyde.
L. L.
(Morgenbladet (København) 13. november 1885).
Bibliotekerne blev nummeret (1-7). De første 4 som er nævnt i artiklel var Bibliotek 2: (Rigensgade 1, 1. sal 1885-1888) der hurtigt blev for lille, Bibliotek 3: Christianshavn (Overgaden oven Vandet 38, 1. sal. 1885-1892), Bibliotek 6: Østerbro (Østerbrogade 28, 1. sal fra gården. 1885-1899) og Bibliotek 5: Nørrebro (Bangertsgade 7, over gården 1. sal 1885-1892)
Senere kom der flere til: Bibliotek 1 (Hauser Plads nr. 9, 1. sal - 6 værelser, 1890- . Bibliotek 1 og 2 blev senere slået sammen), Bibliotek 4 (Gasværkvej 11, st.. 5 vær. 1885-1886. Oprindelig en folkebogsamling startet i 1874), Bibliotek 7 (Nørrebrogade 212 1888-1893).
Ved indlemmelsen af Valby, Brønshøj og Sundby i København blev disse biblioteker en del af Københavns Kommunes biblioteksvæsen. Endelig Rådhusbiblioteket 1896-2015.
Se Redacteurens Prezi om Københavns Bibliotekers historie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar