Ved nedenanførte Resolution, der Enstemmig vedtoges paa et i Gaar Formiddags afholdt Møde af samtlige udelukkede og strejkende Smede, Maskinarbejdere og Formere, er disse gaaet ind paa at gjenoptage Arbejdet paa Grundlag af det fra Fabrikantforeningen senest vedtagne Forslag til Overenskomst.
Fabrikanternes Forslag, der er Resultatet af de sidst førte Forhandlinger, lyder saaledes:
"Saafremt Arbejderne melde sig til Arbejde hos samtlige Smedemestre og Fabrikanter inden den 20de ds., tilsige Fabrikantforeningen og Smedemesterforeningen at indføre de Fabrikant Eickhoff under 23de Juni d. A. før Strejkens Udbrud tilraadede 4 Punkter uden Hensyn til hvilken Forening Arbejderne er Medlemmer af, - som Forholdene var tidligere - nemlig:
1. Den normale Arbejdstid er fra 6 Morgen til 6 Aften med l Time Middag og 1 Time Frokost.
2. Overarbejde fra 6-10 Aften og Søndags Arbejde fra Kl. 6 Morgen til Kl. 4 Efterm. betales med 1 Times Løn ?r. Time. Arbejde fra Kl. 10 Aften til Kl. 6 Morgen og Arbejde fra Søndag Efterm. Kl. 4 til Mandag Morgen Kl. 6 betales med 2 Timers Løn pr. Time. I Betaling for Nattearbejde fradrages den til Spise og Hvile medgaaede Tid.
3. Udearbejde betales med 3 Øre extra pr. Time.
4. Naar en Mand, der staar i fælles Akkord, forlader Fabriken, udbetales hans Andel i det mulige Overskud til de ved Akkordens Fuldførelse og Opgjørelse tilbageværende Deltagere.
Kjøbenhavn, d. 14. Novbr. 1885.
Th. Hüttemeier."
Efter at ovenstaaende Forslag var bleven behandlet af Formernes Fagforenings og Smede- og Maskinarbejdernes Forbunds Bestyrelser i Forening med Repræsentanter for flere af de større Fagforeninger, blev det forelagt paa det i Gaar Formiddags Kl. 11 afholdte Møde, ved hvilket samtlige udelukkede og Strejkende var til Stede. Mødet, der talte saa mange Deltagere, som Forsamlingsbygningens store Sal kunde rumme, og som saaledes var lige saa talrig besøgt som det første Møde, der afholdtes efter Lock-out'ens Begyndelse, vedtog enstemmig følgerne Resolutioner:
1) "Formere, Maskinarbejdere og Smede beslutter at tiltræde den af Arbejdernes Udvalg forelagte og i Fabrikantforeningen vedtagne Overenskomst for Arbejdets Gjenoptagelse.
Vel har vi ikke fuldt ud opnaaet det af os ønskede Resultat af Underhandlingerne; men vi ser i Anerkjendelsen af vor Foreningsret en Betryggelse for, at vi ogsaa i Fremtiden vil være i Stand til at hævde vor Medbestemmelsesret om Arbejdsvilkaarene. Vi har af Hensyn til Arbejdernes økonomiske Stilling anset det for rigtigt at slutte Kampen med det foreliggende Resultat.
Vor Bestræbelse vil for Fremtiden være at befæste det udmærkede Sammenhold, der under den lange, haardnakkede Kamp har været til Stede. Vort fremtidige Løsen skal være Broderskab og Solidaritet".
2) "De forsamlede Arbejdere beslutter, at de forskjellige Fabrikers Arbejdere træder sammen for i Fællesskab og igjennem de bestaaende Udvalg at træffe Bestemmelse om Arbejdets Gjenoptagelse paa det i den vedtagne Resolution angivne Grundlag."
Arbejdets Gjenoptagelse paa samtlige Fabriker og Klejnsmedeværksteder vil saaledes finde Sted paa ovenanførte Grundlag. Som udtalt gjennem Resolutionen har vi ikke naaet hele det Resultat af Kampen, som vi tilsigtede at naa, idet vi har givet Afkald paa Fordringen om Minimallønnen, men idet det er lykkedes os at hævde vor Foreningsret, mener vi dog derved at have opnaaet et saa gunstigt Resultat, at en videre Fortsættelse af Kampen kan anses for unødvendig.
Vi udtaler herved vor hjærteligste Tak til alle dem, der paa en saa opofrende Maade, som sket er, har støttet os i vor Kamp. Vi nærer den faste Overbevisning, at Arbejderne i Jærnindustri stedse vil vise sig værdige til at udgjøre ikke alene et Led i Arbejderbevægelsen, men tillige et Led i den store demokratiske Bevægelse, der omfatter Flertallet af Landets Befolkning.
Det er imidlertid en Kiendsgjærning, at Konjunkturerne paa Arbejdsmarkedet for Tiden er i høj Grad ugunstigt, og som Følge deraf vil der blive en Del arbejdsløse, som for nærværende Tid ikke kan faa Ansættelse paa Fabrikerne.
Vi betragter det som vor Pligt fremdeles at yde disse arbejdsløse en saa kraftig Støtte som muligt, idet vi derved tillige bidrager til at styrke og vedligeholde det gode Sammenhold i vor Organisation, som er Betingelsen for, at vi ogsaa i Fremtiden bliver i Stand til at arbejde for Bevarelsen af vor Frihed og vore Rettigheder.
Efter den lange Kamp, vi har ført, er vi ikke selv i Stand til at skaffe de nødvendige Midler til de arbejdsløses Understøttelse. Vi ser os derfor nødsagede til atter at henvende os til dem, der hidtil har støttet os, om fremdeles at yde os deres Bidrag til dermed at understøtte de arbejdsløse.
(Morgenbladet (København) 17. november 1885).
Maskinfabrikant Peter Theodor Hüttemeier (1832-1893) overtog 1863 det af P. F. Lunde 1829 oprettede jernstøberi som lå uden for Københavns volde. Han var adskillige år medlem af borgerrepræsentationen og til sin død en af de ledende inden for Industriforeningen og fællesrepræsentationen for dansk industri og håndværk. Januar 1885 var han med til at starte den første større arbejdsgiverorganisation i Danmark, Foreningen af fabrikanter i jernindustrien i København, hvis første formand han blev. Hüttemeier var politisk konservativ. Han blev 1888 ved et kup stemt ud af foreningens bestyrelse. Kort før hans død overgik jernstøberiet til Caroc & Schiemann der 1895 sammensluttedes med Niels Smiths og Jens Christian Myginds. Han er begravet på Garnisons Kirkegård.
Far til den senere kendte Kirsten Hüttemeier var ingeniør Johan Aage H. (1871-1959) og havebrugskandidat Bodil Locher (1885-1969). Dennes forældre var Johan Edvard Hüttemeier (1838-1874) og Mathilde Larsen (-1919).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar