De nærmere Omstændigheder ved den mod Redakteuren af "Ringkjøbing Amts Avis", Cand. phil. R. C. Lind, for Majestætsforbrydelse ved Ringkjøbing Kjøbstads Extraret paadømte Justitssag er ifølge "Jyllp." Følgende: Da Tiltalte Paaskedag den 5te April d A. om Formiddagen Kl. 10-11 tilligemed to Andre var kommen ind paa et Beværtningssted i Ringkjøbing, hvor der var flere Andre tilstede, og hvor han og hans Ledsagere drak to Kaffepunche hver, begyndte han at tale om Politik, og udtalte derefter til de nævnte to Personer, idet han henviste til Grundlovens §§ 7, 25 og 49, der vare aftrykte i det af ham udgivne Blad "Ringkjøbing Amts Avis", af hvilket et Numer laa paa Bordet, at Kongen var en Meneder, og at der, hvis de vilde have Vidner, sad Folk nok ovre ved det andet Bord. Disse Yttringer gjentog Tiltalte flere Gange. Samme Dag omtrent Kl. 1 talte Tiltalte i 3die Klasses Ventesal paa Jernbanestationen atter om Politik, og udtalte da paany, at Kongen var en Meneder.
Fra Ventesalen begav han sig til "Jernbanehotellet", hvor han, efterat han med flere Andre havde sat sig ved et Bord, gav sig til at tale om Politik og spurgte en af de Tilstedeværende, om han ikke mente, at man, naar Konseilspræsidenten blev dømt ved Rigsretten, kunde kalde Kongen en Meneder, og om det saa ikke blev Konseilspræsidentens Skyld, at Kongen blev en Meneder, samt udtalte, ved at henvise til de ovennævnte i hans Avis aftrykte Grundlovsparagrafer, at det var mærkværdigt, at Folk vare saa tykhovede, at de ikke kunde læse mellem Linierne af det han skrev, men at han den næste Dag vilde stribe ovenover : "Er Kongen en Meneder?"
Da der nu skete almindelig Modsigelse og opstod nogen Alarm, og en Tilstedeværende, der er Annonceagent for "Jyllandsposten" og som hidtil havde siddet i Stuen ved Siden af den, i hvilken Tiltalte sad, i den Anledning kom til, opfordrede Tiltalte Annonceagenten til at indberette til "Jyllandsposten", at han, Tiltalte, havde sagt, at Kongen var en Meneder, og tilbød Annonceagenten 100 Kr. for at gjøre det. Endelig har Tiltalte samme Dag Kl. omtrent 4 til to Andre, med hvem han sad i 3die Klasses Ventesal paa Jernbanestationen, om Kongen sagt. at han var en Meneder, idel Tiltalte ogsaa yttrede en hel Del om Ministeriet.
Det er af Tiltalte forklaret, at han den omhandlede Dag, forinden han brugte de ovenfor nævnte Udtalelser, havde havt Nogen til Frokost hos sig og havde Noget i Hovedet, men ligesom han har erkjendt, at han ikke var beruset, saaledes har det, efter de afhørte Deponenters Forklaringer eiheller været at mærke paa ham, at han, da ban i det førstnævnte Beværtningssted brugte de ovennævnte Udladelser, havde drukket. Ved de øvrige omhandlede Leiligheder var Tiltalte, der i Løbet af Dagen vedblev at drikke, efter mange af de under Sagen afhørte Deponenters Forklaringer, endel beskjænket. En enkelt Deponent har forståret, at Tiltalte var i en underlig irritabel Stemning, og at han ikke kunde kaldes fuld, men saa forvildet ud. Det maa derhos antages, at Tiltalte, specielt paa Jernbanehotellet, er bleven opirret paa Grund af forstjellige Yttrinqer, der blev rettede til ham.
Men Hensyn til Tiltaltes mentale Tilstand har han forståret, at han den omhandlede Dag ikke har været sig selv mægtig, idet han har det Tilfælde, at det, naar en Sag stærkt beskjæftiger ham, saaledes som det har været Tilfældet med Hensyn til den foreløbige Lov af 1ste April d. A., ligefrem "rabler" for ham Dette har efter hans Forklaring ogsaa tidligere været Tilfældet med ham, navnlig i Aaret 1872-73, da han havde kjøbt en Landejendom og kom i Tanker om. at det var forkert, hvorfor han spekulerede saaledes Dag og Nat, at han blev daarlig i Hovedet, og vel ikke lagde sig ind paa nogen Sindssygeanstalt, men lod sig privat behandle af Læge Hansen i Aarhus, hvilken Læge bestemt forlangte, at han skulde stille sig ved Ejendommen, et Raad, han fulgte. Læge Hansen har i en af denne den 28de April d. A. afgiven Erstæring udtalt, at han i Aaret 1873 blev kaldt til Tiltalte i Anledning af et af ham foretaget mislykket Forsøg paa at aflive sig ved Hængning, at Tiltalte længe derefter vedblev at befinde sig i en ophidset Sindstilstand, og at hele hans Liv sikkert har været af en saadan Beskaffenhed, at han vist næppe kan siges at være fuldstændig tilregnelig endnu den Dag idag, navnlig da, naar han bar nydt stærke Drikkevarer eller hans Sind er bragt i Oprør ved Modsigelser.
Fysikus Dr. med. Holst, der har været Tiltaltes Huslæge i de sidste 4-5 Aar, har i en af ham den 11te Mai d. A. afgiven Erklæring blandt Andet udtalt, at Tiltalte i 1868-69 har havt et med heftige og vedholdende Nervetilfælde forbundet Anfald af Tyfus, der efterlod langvarig legemlig og aandelig Svækkelse, at han i Aaret 1863 i Anledning af den ovenomtalte Ejendomshandel led af længere Tids Søvnløshed og Uro, at han siden han i Aaret 1880 tog Ophold i Ringkjøbing, ikke har frembudt noget Tegn paa aandelig eller legemlig Sygdom, naar undtages et Anfald af Lungebetændelse, men at han, siden den foreløige Lov af 1ste April d A. udkom, har lidt af Uro i Sindet og jævnlig har været søvnløs, at han let bliver ophidset af Spiritus, og at han var bleven dette den paagjældende Dag, ikke blot af de nydte Drikkevarer, men ogsaa af hans Tilhøreres Modsigelser og Drillerier, uden at Ophidselsen forlængst har lagt sig, og at der intet abnormt er at bemærke ved hans Udseende, Lader og Gebærder, og intet Tegn paa universel Paralyse. Fysikus formener herefter, at der ikke kan være Tale om, at Tiltalte er utilregnelig, men antager paa den anden Side, at Tiltalte ikke er i Besiddelse af voxne og sjælssunde Personers Tilregnelighed.
Det kgl. Sundhedskollegiuin, for hvilket Sagen har været forelagt, har i Skrivelse af 21de ds. yttret, at naar politiske Brydninger i et Samfund antage en akut Karakter, vil den da ofte herskende Forrykkelse af Begreberne Sandhed og Ret let virke forstyrrende ind paa Partiernes og de saakaldte ledende Mænds Retsbevidsthed; ved Modsigelse eller ved formentlig Krænkelse af Partiets Ret ville Individer med mangelfuld Selvbeherskelse under saadanne Tidsforhold kunne bringes til Udtalelser og vel endog til Handlinger, som de ikke vilde gjøre sig skyldige i under rolige Forhold. Kollegiet udtaler derefter, at det ikke skjønner rettere, end at Tiltaltes Forbrydelse maa betragtes under denne Belysning, saa meget mere, som han .... paa den Dag, han begik Forbrydelsen, var ophidset af Spiritus og en formentlig personlig Krænkelse, og at det derfor maa slutte sig til Konklusionen i den af Fysikus afgivne Erklæring, naar det deri udtales, at Tiltalte vel ikke kan antages at have været utilregnelig i Gjerningsøieblikket, men at det maa antages, at han har manglet den Tilregnelighed, der findes hos voxne og sjælssunde Personer.
Tiltalte, der er født den 21. August 1845 og ikke tidligere er straffet, blev, som tidligere meddelt, herefter anset efter Straffelovens § 90 sammenholdt med § 39 *), og Straffen bestemtes til simpelt Fængsel i 4 Maaneder, hvorhos det paalagdes ham at tilsvare Aktionens Omkostninger, derunder Salair til de beskikkede Sagførere med 20 Kr. til hver.
*) "En ringere Straf end den lovbestemte bliver at anvende paa Taaber eller andre Personer, der, om de end ikke mangle Bevidsthed, dog paa Grund af særegne Tilstande, skal have Indflydelse paa Villiens Frihed, ikke kunne antages i Gjerningens Øieblik ikke at have været i Besiddelse af den Tilregnelighed, der findes hos voxne og sjælssunde Personer."
(Dagens Nyheder 30. august 1885).
Højesterets dom af 30. marts 1886 findes i Højesteretstidende 1886.
Ringkjøbing Amts Dagblad var grundlagt i 1880 af Christen Bergs parti Venstre. Den var en aflægger af Kolding Folkeblad. Den udkom i begyndelsen 4 gange ugentlig, men fra 1882 alle ugens hverdage. I 1900-tallet overgik Ringkjøbing Amts Avis til Det Radikale Venstre. Lind solgte sin halvdel i avisen. Den lukkede 1927, da udgivelsen blev overladt til Skive Folkeblad som eksisterede indtil 1966. Redaktøren Carl Lind var født i Flensborg 1845.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar