Den eneste Gade, paa hvilken der kunde mærkes, at der i København var foregaaet noget usædvanligt, var Østergade. I hele den øvrige By færdedes Folk paa sædvanlig Maade. Af og til kunde man vel i Forbigaaende høre, at der blev talt om Attentatet, dog ikke paa nogen højrøstet eller farlig torefaldende Maade. Ikke en Gang paa Toldbodvejen var der noget farligt at mærke. Folk sandedes som sædvanlig frem og tilbage, og af Estrups Bopæl blev der ikke taget nogen Notits.
Paa Østergade og i de allernærmeste Dele af de tilstødende Gader deltes der Løbesedler omkring fra forskellige Blade, hvilket foranledigede, at der samledes en Del Mennesker, uden at Færdslen dog i nogen følelig Grad blev generet. Politiet var betydeligt forstærket. Patrouiller paa to a tre Betjente passerede uafladeligt frem og tilbage, og saa snart nogen stod stille for at læse de modtagne Løbesedler, lød der straks et "Passer Gaden" fra Politiet, og da slige Standsninger stadig var rent tilfældige, havde Politiet overmande let ved at holde Gaden passabel.
Inde i Ny Østergade stod et Bybud med en Del Løbesedler. Omkring ham samlede der sig en lille Klynge, men i Stedet for rask at dele sine Sedler ud, knugede han dem sammen, brød ud af Klyngen og løb sin Vej. Han smuttede senere ind ad en Gadedør og gemte sig. Folk fik ingen Løbesedler den Gang
(Social-Demokraten 22. oktober 1885).
Den 23. oktober hjemsendte Estrup Folketinget indtil den 18. december 1885 med henvisningen til grundlovens § 25: "I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maa stride mod Grundloven og altid bør forelægges den følgende Rigsdag." Herefter blev landet styret af 7 mandsregeringen og kongen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar