25 september 2023

Arbejderforfølgelsen i Næstved. (Efterskrift til Politivennen)

(Korrespondance.) Den økonomiske Krig, hvormed Højre paa en hensynsløs Maade forfølger de Arbejdere, der nærer selvstændige Anskuelser, er atter i disse Dage kommen til Udbrud i Næstved, idet Formanden for den socialdemokratiske Forening der i Byen, Blikkenslager Vestergaard, er bleven berøvet sit Erhverv af politiske Grunde. Det er ikke første Gang, at Estrupperne i Næstved har fulgt det af deres Aandsfrænder i andre Egne af Landet givne Eksempel, idet ogsaa tidligere Arbejdere er blevne gjort brødløse for deres politiske Anskuelsers Skyld i den By, hvor det pøbelagtige Højre lavede det bekendte Avertissement om de udelukkede Smedes Hustruer.

Den direkte Anledning til Blikkenslager Vestergaards Afskedigelse fik Højre derved, at han var til Stede og havde Ordet ved det politiske Møde for Ungdommen, som i Søndags blev afholdt ved Lundby Station, og det fortjener særlig at fremhæves, at hans Afskedigelse skyldes et Tryk, som fra Egnens Godsejeres og andre Estrupperes Side blev lagt paa den Mester, hos hvem han arbejdede.

I Torsdags Formiddags blev Vestergaard kaldt ind til sin Mester, som meddelte ham, at han fra de Godsejere, som han leverede Arbejde til, havde faaet forskellige Meddelelser om, at de vilde berøve ham deres Søgmug, hvis han ikke straks afskedigede Vestergaard. Da Mesteren, som ikke havde noget som helst at klage paa den nævnte Arbejder, ikke uden betydeligt Tab kunde undvære Godsejernes Søgning, bøjede han sig for det gemene Tryk, disse havde paalagt ham, og gav øjeblikkelig Vestergaard sin Afsked.

Saaledes handler dette Parti, der udbringer Leve for "Arbejdets Frihed" og som danner Foreninger til "Arbejdernes Værn". Kan de ikke direkte komme de Arbejdere til Livs, der nærer frisindede Anskuelser, saa erklære de økonomisk Krig mod disse Arbejderes Arbejdsgivere og truer disse med økonomisk Ruin, dersom de ikke straks som lydige Slaver danser efter Højres Pibe og gør de selvstændigt tænkende Arbejdere brødløse.

Hvis Estrupperne imidlertid tror, at de paa den Maade kan true Frihedstanken hos Arbejderne, tager de storligt Fejl. De vil derimod foranledige, at Arbejderne i større Grad end ellers vil rejse sig imod det gemene Tyranni, som nu udøves af Godsejere og Storkapitalister, ligesom de bidrager til at bortrydde den politiske Ynkelighed. der hidtil har været fremherskende hos en stor Del af de Næringsdrivende i Købstæderne. Disse vil sikkert ikke ret længe finde sig at danse efter Godsejernes Slavepisk som viljeløse Nikkedukker, men derimod, idet de kommer til at indse det nedværdigende i at spille en saadan Rolle, ligesom Arbejderne rejse sig for at afkaste det Tyranni, der kuer dem.

O.

(Social-Demokraten 17. oktober 1885).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar