Den meget omtalte Fattiggaardsbestyrer i Silkeborg er meget ivrig for at faa Offenligheden til at tro, at han er lige saa uskyldig som et Lam med Hensyn til den af Hr. Væver Madsen her i Bladet fremdragne Pryglehistorie fra Fattiggaarden. Forleden fandtes i "Silkeborg Avis" følgende Erklæring :
"Hr. Redaktør af "Silkeborg Avis"! Er De saa god at optage følgende Erklæring i Deres ærede Blad:
Alle Voxne paa en nær (P. Løndal), forsørgelsesberettigede paa Silkeborg Fattiggaard, erklærer herved med vore Navnes Underskrift, at vi er godt tilfredse baade med den Forplejning og deri Omgang, vi faar af Fattiggaardens nuværende Bestyrer og Bestyrerinde, og ønsker ingen Forandring i denne Henseende.
Silkeborg, den 1. Oktober 1885.
S. Andersen Lotterup med Kone og Datter. Ane Katrine Andersen. Marie Frank. Ane Margrethe Ottendal. Nikoline Nielsen. Søren Sørensen. Niels Nielsen. Anders Povlsen. Ane Plett. Søren Jensen."
Enhver vil forstaa at værdsætte denne Erklæring fra Lemmerne paa en Fattiggaard til Fordel for deres Overordnede, især naar man ved, at denne ikke er bange for at bruge vel skrappe Midler for at faa dem til at lystre. Kun en (P. Løndal, der var Genstand for den brutale Behandling) har Mod til at sætte sig ud over slige Hensyn, og i "Silkeborg Avis" for i Gaar har han yderligere ladet indrykke følgende Separatvotum:
"Hr. Redaktør! Vil De være saa venlig at optage nedenstaaende:
Der er blevet mig fortalt, at Lemmerne paa Fattiggaarden har averteret, at de alle med Undtagelse af P. Løndal var godt fornøjede paa Fattiggaarden; jeg kan ikke forstaa, hvad der berettiger dem til at sige, at jeg ikke er godt fornøjet. Havde Avertissementet været præsenteret for mig, som det er blevet for de andre Lemmer, saa vilde jeg ogsaa gjerne have sat mit Navn derunder; thi jeg er næsten mere end fornøjet (!) med at være paa Fattiggaarden, og jeg tror næppe, der er nogen Fattiggaard i hele Danmark, hvor Lemmerne faar en saa mageløs (!) Behandling, og hvor der findes en mere human Bestyrer og Bestyrerinde, end vi har her i Byen. Ja, Livet, vi Lemmer fører her paa Fattiggaarden, er rigtignok som i et sandt Paradis, og faar vi ogsaa en Gang imellem lidt Prygl, saa er vi vel ogsaa selv Skyld deri.
Det er et af de karakteristiske Indlæg i denne Sag, vi endnu har set. Hvor grundigt sæber ikke den humoristiske Skribent Peder Løndal sin Fattigkonge ind. Det er den mest smigrende Bedømmelse af en Fattiggaard, der endnu er fremsat: at den er et "sandt Paradis", Behandlingen "mageløs" osv. Bare nu ikke Hr. Bestyreren bliver alt for vred over, at disse Paradisbeboere saadan ironiserer over ham i de offenlige Blade. Egenlig er den omhandlede Sag alt for alvorlig til at behandles paa den Maade, men efter at Bestyrer Larsen nu er overgiven til Latteren, er der vel ikke langt til, inden vi ser en fuldstændig Opklaring af hele Historien.
(Demokraten (Århus) 8. oktober 1885).
I følge lemmebogen for fattiggården var Peter Kristensen Løndal født i Salten Skov Them Sogn, 14. februar 1824 og konen Ane Dorthea Hendriksen indlagt på fattiggaarden 22. juli 1871 til 28. april 1872. Han blev (alene?) indlagt for anden gang 30 September 1874 til 1. november 1875 hvorefter han arbejdede for proprietær Zartmann. Tredje indlæggelse på fattiggaarden var 15. december 1878 til 22 oktober 1882 Han overgik denne gang til arresten. Fjerde gang var 15. august 1883 til 16. maj 1884. På begivenhedens tidspunkt har han været omkring 61 år. Han døde formentlig 1899.
- Efterat der i Gaar Aftes paa Silkeborg Birkekontor var afholdt et længere Forhør over Fattiggaardsbestyrer Larsen og nogle Lemmer paa Fattiggaarden angaaende den P. Løndal'ske Sag, blev førstnævnte belagt med personlig Arrest. Der synes altsaa at være fremkommet Oplysninger, der stiller Hr. Larsens Adfærd overfor P. Løndal i et uheldigt Lys, thi ellers vilde vel Birkedommeren ikke gaa saa vidt at diktere Arrest over ham. Fattiggaardstilsynet paastaar imidlertid, efterat have afholdt Forhør over alle Lemmerne paa Fattiggaarden, at Hr. Larsen er uden Skyld, og vil nu gjøre Forsøg paa at faa ham løsladt af Arresten. Tidligere var det en almindelig Anke mod Fattiggaardsbestyreren, at han var for svag og eftergivende overfor Lemmerne; skulde han nu optræde paa en brutal Maade, maa han mærkelig have forandret sig. Men det kan jo være, at hans Sag vil stille sig noget anderledes, naar den bliver alvorlig undersøgt af en Mand, der ikke kan anses for at være hans personlige Uven.
Hr. Larsen, har som bekjendt lagt Sag an imod Væver Madsen for hans Inserat i "Demokraten". Maaske kan der ogsaa derigjennem faas paalidelige Oplysninger i denne mystiske Sag, der fortjener en grundig og retfærdig Undersøgelse.
(Silkeborg Avis. Midt-Jyllands Folketidende 14. oktober 1885).
Silkeborg Fattiggård lå midt i byen i Nygade (1868-1902). Her havde fattiglemmerne let adgang til alkohol. Da grunden med tiden blev værdifuld, flyttede den i 1902 til Frydensbjerggaard (1902-1942) og senere Vester Kejlstrup (1942-1958). Ingen af dem eksisterer længere. Af inventaret findes en kop, en stol, en metalplade og en dirigentklokke.
Den drev landbrug på Store Maen, på Århusbakken, i Funderholme, ved Kjærsgaard og flere andre steder. Lemmerne gjorde rent efter markedsdage og kørte renovation væk. Fattiggården havde mælkeudsalg i Nygade og driften var med til at bidrage til den fælles kommunekasse. Om gården er skrevet en bog: Gunnar Rasmussen: Silkeborg Fattiggaard 1868-1958. (2010)
Skandalen paa Silkeborg Fattiggaard. Fra Silkeborg skrives til os i Gaar: "Fattiggaardsbestyrer Larsen er kommen i Brummen", gik det som en Løbeild gennem Buen i Aftes. Hr. Larsen er virkelig bleven arresteret til Glæde for mange, til Sorg for faa. Og Folk stod i smaa Klynger paa Gaden og talte om denne store Begivenhed. Et af Kommunalbestyrelsens Medlemmer saas ile op paa Østergade; han sprang som en Besat. Nogle Bedsteborgere, den Anholdtes bedste Venner, stod trolig udenfor Raadbuset til Kl. 12. Saa gik de slukørede hjem. Larsen skulde blive Natten over. Men ude paa Gaarden var der Glæde, de Gamle sov roligt den Nat.
"Silkeborg Avis" fortæller paa sin sædvanlige Maade at tage Sagen paa, at efter at der har været afholdt et længere Forhør, synes der at være fremkommen Oplysninger, der stiller Hr. Larsens Adfærd overfor P. Løndal i et lidt uheldigt Lys. Tidligere var det en almindelig Anke, tilføjer dette dejlige Organ, at Hr. Larsen var for svag (l) og eftergivende overfor Lemmerne. Er det ikke rørende at høre: "for svag og eftergivende overfor Lemmerne!" Men Hr. Sørensen mener naturligvis, at han har tjent saa mange Penge ved sit Storborgerblad, at han ikke behøver at frygte for at komme til at frekventere flige Anstalter. Imidlertid viser det os, at Hr. Sørensens Arbejdervenlighed er lig Nul, og at han akkurat har samme Mening om Arbejderne som alle de øvrige Storborgere Til Slutning trøster han sig med, at hans gode Vens Sag vil stille sig anderledes, naar den bliver undersøgt af en Mand, der ikke er hans personligt Uven. Meningen hermed er let at forstaa, naar man ved, at Hr. Kammerjunker Drechsel i denne Sag ikke har taget paa Fattigkongen med Fløjshandsker. Herfor fortjener imidlertid Hr. Drechsel alle retsindige Menneskers Tak. Lad saa "Silkeborg Avis" og Fattiggaardsbestyrelsen sprælle saa meget som de vil. Deres gode Ven er nu i Hullet og bliver vistnok der foreløbig. Endnu skal jeg meddele, at Væver Madsen er stævnet til at møde i Forlig paa Fredag med Larsen. Denne Sag viser Arbejderne, af hvilken en umaadelig stor Betydning det er for dem at have deres egne Blade; thi det er klart, at havde "Demokraten" ikke været, var denne Sag aldrig kommen paa Omtale. Derfor, Arbejdere: Frem med "Demokraten" oq ned med alt Tyranni! Det ske! Tilskueren.
(Demokraten (Århus) 16. oktober 1885)
Sagen var dog dermed ikke slut. Fattiggårdsbestyrer Larsen blev atter arresteret i januar 1886, se særskilt afsnit herom.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar