- -
Førend vi gaa nærmere ind paa Sagen, ville vi tillade os at fremføre nogle enkelte Fakta. Der beskæftiges for Tiden her i Byen flere Tusinde Syersker, største Delen mellem 17-30 Aar, dels Linnedsyersker, dels Kaabe- og Kiolesyersker - det er særlig de sidstnævnte, vi her ville beskjæftige os med.
En saadan Syerskes Arbeidstid er fra 7-8 Morgen til 7-8 Aften - ingen Middagstid - Lønnen herfor er 6 a 8 Kr. ugenlig eller cirka 11 Øre Timen.
Og nu Arbeidsstedet? Ja, der maa vi gjøre en Adskillelse mellem de Systuer, som umiddelbart ere knyttede til vore større Magasiner - og de private. Se vi paa de første, maa vi indrømme, at der dog er gjort noget Tidsvarende for Syerskerne: store, rummelige Vokaler.
Paa en saadan Systue arbeide 20-30 unge Piger under en Bestyrerindes Ledelse. Hver enkelt Syerske har, saavidt mulig, sit særlige Arbeide, og Præget er derfor mere fabriksmæssigt; men Ledelsen er human, hvilket igjen bevirker, at der lægges Baand paa Tonen. Men med alt dette staae det dog som Faktum: 12 Timers daglig Arbeide, ingen Middagstid, kun to mindre Ophold, et om Formiddagen og et om Estermiddagen. i hvilke Syerskerne spise deres medbragte Mad - og 6 a 8 Kr. om Ugen.
Og dog maa de prise sig lykkelige, som faa Plads paa en af disse Systuer.
Mm nu de private? Ja, det er Kjærnepunktet, det er mod denne Kræftskade, vi skulle rette vore Angreb. De for omtalte Systuer havde dog ligesom et vist offenlig Præg; men de private - de ere saa sørgelig private, de virke i det Stille.
Der fordres ingen særlige kvalifikationer for at oprette en saadan Systue. De mindre Kræmmere maa holde Konkurrence med de større, de sætte derfor en vis bestemt Pris for Syningen af hvert enkelt Stykke Tøi efter den forskjellige Udstyrelse. De antage saamange private Syersker, som de behøve, og deres Fordring gaaer kun ud paa hurtig og solid Udførelse, Resten er dem uvedkommende. En saadan antaget Syerske opretter saa en Systue. Lokalet er snart fundet. Enhver, der kjender en mindre Leilighed i den gamle By, vil være tilstrækkeligt underrettet.
Nu begynder Virksomheden. Der averteres efter et Par dygtige Jomfruer, som kunne sye paa Maskine, og saa desuden, at "Elever antages", disse haves nemlig gratis - og Systuen er aabnet. Forretningsprincipet er kun Fortieneste, vel at mærke ikke for de enkelte Syerske; men alene for Vedkommende, som har oprettet Systuen. Det er det, der er det Sørgelige her, det er paa Mellemhaanden, Fortjenesten bliver. Arbeidstiden er ogsaa her 12 Timer uden Middag, Lønnen 6 a 7 Kr.; men det Humane er faldet bort, det gjælder blot at arbeide, Kræmmeren skal have det i rette Tid, kan man ikke blive færdig, arbeides der over Tiden. naturligvis for en ringe Godtgjørelse. Lader os nu se lidt nærmere paa det, lader os overtænke, hvad det vil sige, at en ung Pige sidder 12 a 14 Timer om Dagen indesluttet i et slet ventileret lille Værelse, i Em fra Dampjernet og under stadig Symaskinesnurren. Og nu Arbeidet. Kan der tænkes noget mere Slappende og Aandssløvende end Dag ud og Dag ind at sy, og stedse at sy det samme, thi ogsaa her er Arbeidet delt defter de enkelte Syeres Dygtighed. Hertil kommer en anden og meget væsenlig Side af Sagen den moralske. Hvorledes troer De, Konversationen er paa en saadan Systue? Paa de store Systuer er der dog en vis Disciplin, deres hele Indretning og Præg hæmmer og holder igjen. Men her? Syerskerne kjende Ihændehaverinden af Systuen for godt, de kjende hendes Formaal og stille sig derfor tildels fjendtligt overfor hende. Hun kan altsaa kun i de færreste Tilfælde indvirke gavnligt. Tonen er derfor fri, altfor fri. Det trivielle Arbeide kræver dog lidt Oplivelse, og saa tale de Hvorom? Æmnerne en kun faatallige. Herrer er et staaende Samtaleæmne. De mere Erfarne give deres mere eller mindre pikante Oplevelser til Bedste, de mindre Erfarne lytte efter, først med en vis Skyhed, senere med Begjærlighed, indsuge lidt efter lidt hele Umoralitetens Theori og vente blot en Lejlighed for at overføre den i Praxis. Og Lejligheden udebliver sjælden. Man maa ikke dømme disse unge Piger for haardt. De ere i deres Ungdoms Blomst, hige ud efter det Skjønne og Lyse i Livet, og saa byder Livet dem kun triste, anstrængendc Dage. Kan man saa fortænke dem i. at de lytte til de lokkende Beskrivelser af Fester og Glæde - og at de udstrække Haanden efter dem. Fristelsen er saa stor, Baandene saa faa. Men, kunde man spørge, hvor stamme alle disse unge Piger fra, hvorledes ere de Hjem,hvorfra de ere udgaaede?
Størstedelen er Døtre af den lavere Middelklasse, Forældrene have ikke Evne til al holde dem hjemme og ville paa den anden Side nødig sende dem ud at tjene som Tyende - saa vælge de af vrang Ambition det i deres Øine mere noble, at lade dem lære at sy - - det er jo godt, at en ung Pige lærer Noget, som dels kan komme hende til 'Nytte i Livet", og som dels sætter hende i Stand til at yde en Skærv til sit Underhold. Mm Sandheden er, at det kun yderst sjældent bliver ved Lorcaarene. Statistiken viser jo, at Giftermaal ikke ere saa hyppige nu som tidligere, og den unge Pige bliver derfor ved at gaa i Trædemøllen, indtil hendes snottede Helbred tvinger hende til at træde ud og give Plads for unge, friske Kræfter.
Saalænge Forærldrene leve, gaaer det dog nogenledes; men falde disse bort, og hun staaer uden denne Støtte, hvad bliver saa hendes Skjæbne? Ja, hvorledes kan et Menneske leve og klæde sig for 24 Kr om Maaneden og saa desuden lægge Penge op til den arbejdsløse Tid, cirka 2 Maaneder om Aaret? Maaske en stærk Villiesfast og Moral kan gjennemføre dette; men hvor ofte tør man forudsætte dette, og hvis den ikke findes, hvad saa?
- - -
(Dagens Nyheder 10. august 1885. Uddrag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar