I Stjernekroen paa Amager opholder sig i denne Tid en Zigeunertrup, bestaaende af en Høvding ved Navn di Médra med Hustru og 5 Børn foruden to andre Personer af samme sortsmudsede Folkefærd. Troppen ankom hertil i forrige Uge efter et Ophold i Sverig, men har tidligere opholdt sig her i Danmark, hvorfor dens forskellige Individer, særlig Børnene, udtrykke sig nogenlunde godt i Landets Sprog. I det Hele taget synes Troppens Medlemmer at være baade mere velhavende og intelligente end mange af deres Lidelsesfæller; høvdingen er en stor og herkulisk bygget Karl, og Børnene vilde ligefrem være nydelige, hvis de ikke altid var saa tilsølede af Snavs, at man har Vanskelighed ved at skælne deres Ansigtstræk. Hovedinteressen ved Zigeunernes Ophold her knytter sig til en ægteskabelig Forbindelse, som fuldbyrdedes i Søndags, mellem en af Høvdingens Sønner, 10 Aar gammel, og en 28 aarig Pige, som ogsaa henhører under Truppen. I Anledning af denne Højtidelighed var alle Truppens Medlemmer i Gala, fantastiske Dragter, udstyrede med Baand og Blomster, Knapper og Smykker af ægte Guld. Vielsen foregik i den russiske Kirke i Bredgade, hvortil Parret begav sig hver i sin Droske. Under Kørslen havde Brudgommen en stor og massiv Sølvøkse i Haanden som Tegn paa sin Værdighed som Ægtemand, og Bruden bar i sit Skød en mægtig Sølvpokal. Hendes kostbareste Brudesmykke var et Koralhalsbaand med tilhørende Kæde af Tyvedollars-Guldstykker. Bryllupsfesten skal efter Programmet vare i 4 Uger og begyndte i Søndags. Den ledsages af ejendommelige Ceremonier, og særlig frembyder Maaltidet Interesse. Et helt Svin, spiddet paa en lang Stang, steges over et Ildsted, og naar en af Siderne er møre, anbringes Spiddet paa Ægteparrets Skuldre, hvorefter hele Troppen opfører en Dans, under hvilken Deltagerne af og tilnærmer sig Grisen og napper sig en Bid af Mørbraden. Et vældigt Sølvbæger vandrer samtidig rundt og fyldes flittig med Bajerskøl. Stegen holdes dernæst atter over Ilden, indtil den er mør, hvorpaa Dansen fortsættes. Forestillingen i Søndags overværedes af en stor Masse Mennesker, og Svigerfader tog ikke faa Kroner ind i Entré.
(Social-Demokraten 12. august 1885).
Den russiske kirke. Lars Peter f. Petersen Elfelt (1866-1931): Interieur fra Den Russiske Kirke (Variant)- 1890-1931. Det kongelige Bibliotek.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar