Falden ud af Vinduet i en gammel Rønne. (Efterskrift til Politivennen)

Fra 1ste Sals Trappegang i Baghuset, Aabenraa Nr. 9, faldt i Lørdags Aftes Kl. 7 en Skomager ned paa Gaardens Stenbro, hvorved han forslog sig saa betydeligt, at han besvimede, og først ved tililende Folks Hjælp var t Stand til at slæbe sig op i sin Lejlighed. Her henlaa han endnu i Gaar uden Lægehjælp med ophovnede Lemmer, og vil foreløbig være ude af Stand til at ernære sin Familie.

Det kan kun undre, at Manden slap saa heldigt fra dette Fald, som meget let kunde have forvoldt ham alvorlig Kvæstelse. Men endnu mere maa det undre, at et Baghus, som det her omtalte, kan vedblive at være i en saa uhyggelig Tilstand som Tilfældet er, endskønt Offenlighedens Opmærksomhed er længe siden er henledet paa denne Rønne. I Artiklerne "Strejftog i Fattigkvartererne" skænkede vi nemlig Huset Nr. 9 i Aabenraa en nøjere Omtale, og da de paaankede Forhold nu har været Skyld i et Ulykkestilfælde, skal vi her gentage lidt af Beskrivelsen og adressere vor Kritik til Sundhedspolitiet. Vi antager nemlig, at dette ikke alene maa være forpligtet til at vaage over Renlighed i Ejendommene, da denne er en Livsbetingelse for Beboerne, men at det tillige har den Opgave, at paabyde saadanne Foranstaltninger, som nogenlunde at sikre Folk i andre Henseender.

Et Særkende ved Baghuset til Nr. 9 er dette, at Trappegangens Reposer dannes af Laagene til Vaskene. Herfra og op til Underkanten af Vinduel er der kun en halv Snes Tommer, hvorved et Par Trappetrin i Omdrejningen fører lige ud mod Karmen, saa at et uheldigt Trin kan bevirke, at man sætter Benene udenfor Vinduet. Naar man i Mørke passerer Trapperne, maa der saaledes anvendes den yderste Forsigtighed for ikke at falde ned i Gaarden. Dette er saa meget lettere, eftersom der ingen Vindusposter er og Vinduernes to Halvdele kun sammenbindes af almindeligt Seglgarn. Denne Luge er det vanskeligt at klare sig for, da Vinduerne som Regel staar aabne, og der ved Aftenstid ikke er saa meget som en gammel Tranlampe til at vise Vej paa Hønsestigen. I Forbigaaende skal vi kun bemærke, at den tilskadekomne Skomager i Følge Vidners Udsagn var aldeles ædru. Beboerne klager i øvrigt over den Fare, som Lugerne kan afstedkomme for Børnene.

At den gamle Rønne kunde trænge til et meget nøje Eftersyn, følger af sig selv, men da denne Opgave paahvile Værten, bliver det en Sag mellem ham og Beboerne. Derimod turde det ikke længere være en saa aldeles privat Sag om Folk risikerer at falde ud af Vinduerne, og vil Værten ikke paa anden Maade sørge for at faa Faren fjærnet, burde Politiet gøre Beboerne den Tjeneste.

(Social-Demokraten 14. december 1886).