Tvangsindmeldelser i Højres "Arbejderforeninger". (Efterskrift til Politivennen)

"Arbejdernes Værn".

Vi har modtaget følgende:

"Undertegnede, der i ca. 8 Maaneder har været beskæftiget som civil Arbejdsmand under 1ste Ingeniørdirektions 2det Bygningsdistrikt, modtog en Dag for omtrent en Maaned siden under mit Arbejde paa Ny Artillerikaserne Besøg af min militære Formand, en Oversergent ved Ingeniørerne. Han forespurgte mig, om jeg vilde være villig til at indmelde mig under "Arbejdernes Værn", da jeg i modsat Fald ikke kunde beholde Arbejde ved Distriktet. Dette var en Ordre fra højere Vedkommende, og i Følge sin Instruks havde han at forelægge hver enkelt af de ca. 20 Arbejdere under Distriktet denne Forespørgsel.

Jeg svarede Sergenten paa hans i øvrigt høflige Spørgsmaal, at jeg hverken kunde eller vilde indmelde mig i "Værnet". Han mente dog, at jeg skulde betænke mig, og gav mig en Frist paa 8 Dage, men da han i Løbet af denne Tid endnu to Gange forelagde mig "den højere Ordre", svarede jeg lige saa bestemt, at jeg ikke vilde være i "Værnet", da jeg ikke sympatiserede med den Forening.

Da de 8 Dage lakkede mod Enden, kom Sergenten igen og gjorde mig opmærksom paa, at det økonomiske Hensyn ved Indmeldelsen i "Værnet" ikke behøvede at trykke, da der nu fra Kontoret vilde blive betalt 1 Kr. til Indmeldelsen i "Arbejdernes Værn", saaledes at enhver Arbejder under den militære Kommando nu med Lethed kunde blive Medlem. Denne Gang forlangte Formanden et bestemt Svar, for at Kontoret kunde vide, hvor mange af Arbejderne, der vilde efterkomme Ordren.

Endnu en Gang fik jeg Lejlighed til at slaa min Foragt for "Værnet" fast, og jeg fastholdt min Vægring, trods Sergentens vistnok personlig velmente Forestillinger.

Hermed var min Skæbne afgjort.

Om Lørdagen fik jeg min Afsked og mit resterende Tilgodehavende. De øvrige under Distriktet beskæftigede Arbejdere beholdt deres Pladser, fordi de alle uden Undtagelse havde modtaget Kontorets Indmeldelsespenge til  Kapitalistforetagendet, og hermed vandt den milttære Kommando den attraaede Sejr.

Jeg bebrejder ikke disse Arbejdere deres Handlemaade. Med Pisken over Hovedet har de ladet sig tvinge til at opgive deres Selvstændighed, og Skammen herfor falder paa de militære Avtoriteter, der paa denne Maade har spillet Slavefoged for Kapitalisterne. Men jeg kunde ikke følge mine Kammeraters Eksempel, endskønt jeg har Kone og 3 Børn og kun med Frygt kan se Vinterens strænge Dage i Møde.

Idet jeg overlader til den store Offenlighed at dømme om, hvor det er man respekterer Arbejderens Frihed, skal jeg kun tilføje, at jeg har ventet saa længe, Inden jeg offenliggør Historien, fordi jeg først vilde sikre mig en Anbefaling fra Distriktet for mine 8 Maaneders Arbejde. Denne Anbefaling modtog jeg i afvigte Uge, og jeg skal lade den supplere mit Indlæg, da det herved kan blive konstateret, at ikke andre Aarsager har bevirket min Afskedigelse.

Anbefalingen lyder saaledes:

"Arbejdsmand Andreas Olsen har arbejdet ved 1ste Ingeniørdirektions 2det Bygningsdistrikt i ca. 8 Maaneder i indeværende Aar, og har i den Tid vist sig som en paalidelig og flittig Arbejder.

København, 14. December 1886.
P. Wiingaard,
Oversergent
ved 2det bygningsdistrikt.

Saaledes handler altsaa Krigsministeriet med Arbejderne. Men lad os saa faa slaael fast, at al den Tale om Respekten for Arbejdernes Mening og om "Værnet"s frie Arbejdere er ren og skær Humbug.

Andreas Olsen

(Social-Demokraten 19 december 1886).

---

Vi erfarer nu, at den militære Overkommando vil hævne sig over denne Offenliggørelse ved fremtidig at nægte Arbejdsformændene Tilladelse til at give Anbefalinger til Arbejdere, som onsker disse. Og saa mærkværdigt gestalter altsaa det militære Højredespoti sig, at ved ikke en Gang vil give sine værnede Folk i "Værnet" Attester for deres Forhold under det militære Arbejde.

(Social-Demokraten 13. januar 1887. Uddrag).