Et Forsvar for Dampsporvognen er endelig i Gaar fremkommet i Pressen, idet Birkedommer Schow fra nordre Birk har skrevet en Artikel til "Berlingske Tidende", hvori han tager til Orde mod den ualmindelige Hidsighed, som særlig Ulykkesfældet med Frøken Brock har hensat et Par københavnske Blade i.
Ogsaa efter vor Mening har Dampsporvognen ikke saa lidt, der taler for den. Som Befordringsmiddel er den for det første til Gavn for Smaafolk; kommer den bort, har disse ikke andet Valg end enten at gaa de to Mil til Skoven med Kone og Børn, benytte de dyrere Kapervogne, eller rent opgive den smukke Strandvej og holde sig til Jernbanen. Paa den Maade bliver Veien væsenlig til Gavn og Glæde for Vognmænd og Herskaber med egen Befordring.
Dernæst gaar Udviklingen her som alle andre Steder i Retning af Maskinerne. Selv Bicyklerne, med hvilke der ogsaa var meget ubilligt Kvalm i Begyndelsen, er kun et Udslag af dette. De sparer Arbejdskraft, og naar de trods denne i og for sig absolut priselige Fordel alligevel gør Samfundet en Del Ulykker, som er langt værre end dem paa Strandvejen, saa kommer det kun af, at Kapitalisterne, der ejer Kørevognene, ogsaa kommer til at eje Dampsporvognene. Ondet kommer ikke fra selve disse. Enden vil da ogsaa blive, at de ikke nøjes med at erobre Strandvejen, men tager hele "Plougs" København med, for ikke at tale om det øvrige Land.
Hvad angaar Ulykkestilfældene, da vil en længere Tids Statistik utvivlsomt vise, at de ikke er flere, end den gamle Kørsel vilde have fremkaldt. Vi tør endog rolig gaa videre end Birkedommer Schow og paastaa, at de bliver færre. For at erstatte én Dampsporvogns Arbejdskraft, skal der mange Køretøjer, og selv bortset fra, at ikke faa vil blive styrede af Søndagskuske, er det ikke rimeligt, at de mange Befordringer skulde afstedkomme færre Ulykker end den ene Dampvogn. Schow, der vist nok har et Kendskab til Strandvejen som kun faa, skriver herom følgende:
"Hvis man forøvrigt tror, at Paakørsler og Væltninger ikke tidligere fandt Sted paa Strandvejen, vil man tage storligen fejl, thi der var utvivlsomt tidligere inden vi fik Dampsporvognen lige saa mange, om ikke flere Uheld der end nu, foraarsagede ved uforsvarlig Kørsel, Noget, som bedst Rudera af Vogne, der af Politiet opsamledes Dagen efter Helligdage, forslaaede Mennesker og skamferede Heste kunne vidne om. Men dengang blev der gjort langt mindre Snak om Sligt; mange Tilfælde blev endog slet ikke anmeldte for Politiet, idet vedkommende Kuske vel vidste, at de begge havde Skyld. Nu derimod forstaar enhver ubehændig Kusk eller Enhver, der kører uforsvarligt, at vælte al Skyld for selvforskyldt Uheld over paa Dampsporvognen."
Ligeledes hævder Birkedommeren, at de almindelige Sporvogne i sin Tid gjorde flere Ulykker end Dampsporvognen nu. Det forekommer os ikke utroligt, men vi skal dog ikke udtale nogen Mening derom. Et Materiale til Bedømmelsen heraf maatte vel iøvrigt kunne skaffes til Veje.
Paa de positive Forslags Omraade forekommer Hr. Schow os ulige tyndere end i sit Forsvar for Dampsporvognen. Han nøjes egentlig med det temmelig upraktiske, at skrive imod Søndagskuskene, særlig Damer som Styrere Enspændervogne. Vistnok er disse Befordringer de farligste, men at ivre op imod dem nytter ikke, og Kontrol med Kuskene er umulig ud over den, der forbyder Børn at føre Tømmerne.
Skulde vi foreslaa noget, saa var det for det første en noget mindre Kørehastighed for Dampsporvognen. De i Forvejen velhavende Aktionærer kan jo raade Bod paa Tabet derved ved at forøge Togenes Antal, hvilket desuden ogsaa er i Publikums Interesse. For det andet bør Maskinerne gøres fuldstændig røgfortærende. Som det nu er, har den forreste Vogn en styg Lighed med et Lokomotiv fra Klampenborgbanen, baade hvad Røg og Spektakel angaar. Den hvæser og oser og limer sig undertiden forbi Hestene paa en saa hæsblæsende Maade, at man ikke altid kan fortænke dem i, at de faar Nykker ogsaa under en dygtig Kusks Tilsyn.
Men endelig er der et tredje nærliggende Forslag, som ikke et københavnsk Blad har havt Øje for. Det er en bekendt Sag, at ogsaa Dampsporvejsselskabet lønner sine Folk mindre godt. Et Par Højreblade, vi husker ikke i Øjeblikket hvilke, fandt det endog for galt en Gang i Fjor og paatalte det, saa man kan tænke sig, at Funktionærerne muligvis ofte er farne omtrent som Statsbanernes Konduktører. De samme Blade har utvivsomt af og til i de sidste Dages vilde Krig mod Dampsporvognen været med til at give denne og dens Personale Skyld for Ulykkestilfældene ; men Ingen er endnu faldet paa at lægge Skylden hos dem, der lønner Folkene saaledes for et anstrængende, ansvarsfuldt Arbejde, at man virkelig ikke kan sige disse ganske fri for Undskyldninger, naar Paapasseligheden sløves.
Af alle Raad og Forslag forekommer følgende os derfor at være det bedste: Giv Maskinister og Konduktører mere Interesse for deres Gærning i Selskabets Tjeneste ved at give dem en bedre Betaling og en mindre anstrængende Arbejdstid. Selv om Bestyrelsen nemlig vel ikke hører til de daarligste Arbejdsgivere, ino.1 der dog kunne gøres noget ad denne Vej. Det vil ubetinget være til Gavn for alle Parter, for Publikum, der knurrer, for Funktionærerne, der overanstrænges, og ikke mindst for Aktieselskabet, der angribes.
* * *
Vi henviser i øvrigt til efterstaaende Referat af et Møde, som blev holdt i Gaar paa Indenrigsministeriets Foranstaltning til Drøftelse af Sagen.
(Social-Demokraten 2. juli 1886).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar