I Tirsdags lige efter Middag blev Folk i Grenaa opmærksomme paa en tyk, sort Røgsky, som hvirvlede afsted hen over Byen. Den kom i Følge "Grenaa Folketid." fra et Sted Vest for Byen, og det hed sig snart, at det var i Enslev By. Folk fik travlt med at faa Køretøjerne frem og snart valfartede de i store Masser - kørende, ridende og gaaende - afsted til Brandstedet.
Det var et frygteligt Syn, der frembød sig, da man kom der ud. Røgen væltede tyk, sort og kvælende en i Møde saa man næppe kunde trække Vejret og Flammerne slog op rundt omkring hvor man saa hen. Hele Enslev By stod bogstavelig talt i et Flammehav. Hist og her stod der en Skorsten eller de nøgne, sorte Mure; det var Resterne af Gaardene. Af hele Byen stod der kun en Gaard, Skolen og et tegltægt Hus tilbage. I Løbet af et Kvarter var hele den øvrige By, 10 Gaarde og 4 Huse omspændt af Luerne og et Forsøg paa at freIse dem var aldeles frugtesløs, det eneste, man kunde gøre, var at søge at redde den sidste Gaard fra ogsaa at blive antændt. Ilden opstod i det vestlige Hjørne af Byen og da Vinden førte Gnisterne hen over Gaardene, der var tækkede med knastørt Straa, stod i et Øjeblik de fleste Gaarde i lys Lue. Hvordan Ilden er opkommen vides ikke, men det antages, at den er paasat.
De husvilde Familier arbejdede, saa de var nær ved at segne for at redde, hvad der kunde reddes. Her løb Piger og Koner med Sengklæder, Køkkentøj, Klæder osv., der kom Mændene slæbende med Klædeskabe, Dragkister og hvad de ellers kunde faa fat paa. Ret megen Tid var der imidlertid ikke at redde i, saa det var kun de rigtigste og værdifuldeste Ting, der frelstes. Alle Avlsredskaber og næsten alt Indboet i de 10 Gaarde, blev et Rov for Flammerne.
Der gik heldigvis intet Menneskeliv tabt, men en ældre Mand blev slemt forbrændt under Redningsarbejdet. Der kan næppe være Tvivl om, at flere Menneskeliv vilde være gaaet tabt, hvis Ilden var opstaaet om Natten, da Ilden udbredte sig med en saa rivende Hurtighed, at det var knap nok Folk kunde redde sig her ved højlys Dag.
Det var et sørgeligt Syn, der mødte dem, som i Tirsdags Aftes saa Brandtomten. Næsten hele Enslev var en rygende Grushob. Avlsredskaber, Tærskemaskiner, Hakkelsemaskiner, Vogne osv. stod forkullede og forbrændte imellem de væltede Mure. Midt imellem alle Ruinerne laa 2 Huse, som var bleven sparet, men de var ganske vist ogsaa tegltækte.
Da Branden stod paa Højdepunktet kunde man flere Steder i Grenaa opsamle forkullede Træstumper, som af Vinden var ført herhen fra Brandstedet ca. ½ Mil borte.
(Social-Demokraten 3. juni 1887).
Ildebranden fandt sted tredje pinsedag 31. maj 1887. Som antydet i artiklen, var byen tæt sammenbygget og næsten alle de hvidkalkede bygninger med rødmalet bindingsværk bygninger var stråtækte. Brandfoged Mathias Laursen havde 20. maj holdt brandsyn og fundet alt i orden. Hver især skulle selv sørge for at skorstene og fyrsteder m.v. var i orden. Maj var en tør måned og på dagen blæste en frisk vind fra vest. 9 gårde og 6 huse nedbrændte. Nogle få huse med skiffer- eller tegltag blev reddet. Årsagen til ildens opståen er aldrig afklaret. Efter branden blev flere af gårdene flyttet ud på deres marker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar