I den tidligere omtalte Sag angaaende et voldeligt Overfald hos et offenligt Fruentimmer i Aabenraa er nu afsagt Dom ved Kriminalretten, og er under Forhørene følgende oplyst:
Medens Arrestantinden Hansine Davidsen, der er offenligt Fruentimmer, og Arrestanten Niels August Theodor Johansson, der er hendes Kjæreste, Natten mellem den 3. og 4. Februar d. A. opholdt sig i en Beværtning paa Hjørnet af Brøndstræde og Landemærket, indfandt en Smedemester T. sig sammesteds, og de kom da til at drikke noget Øl sammen. Da Beværtningen skulde lukkes, bleve de enige om at begive sig til Arrestantindens Logis i Eiendommen Aabenraa Nr. 19, Stuen, og drikke mere Øl, idet Arrestanten og Arrestantinden lod T. forstaa, at han ikke skulde betale noget for det Øl, de der vilde drikke. Da de vare komne ind i bemeldte Logis, og Arrestantinden havde sat noget Øl frem, afkrævede Arrestanten alligevel T. 75 Øre som hans Andel af Betalingen for Øllet, og da T. vægrede sig ved at betale, overfaldt Arrestanten ham med Slag i Ansigtet. For at værge sig greb T. m Vandkande af Fajance, der stod t Værelset, og tilføiede med denne Arrestanten el Slag i Hovedet. Arrestanten sparkede nu Vandkanden i Stykker, og idet han snart fuldstændig fik Magt over T., tilføiede han denne med knyttet Haand, paa hvilken han havde en Ring, en stor Del Slag, navnlig i Ansigtet. Medens han saaledes mishandlede T., afkrævede han denne gjentagne Gange Penge med Udraab som "Op med Pengene!" "Du skal Djævelen annamme min Sjæl op med Pengene!" og for at slippe bort lagde T. to Kroner paa Bordet, men Arrestanten, der ikke vil have bemærket, at T. erlagde dette Beløb, vedblev at slaa løs paa denne, indtil han af Arrestantinden lod sig bevæge til at holde op. Arrestantinden var under alt det Passerede til Stede; i Begyndelsen tog hun vel fat i T., men efter hvad hun har udsagt, skete dette ikke i nogen mod ham fjendtlig Hensigt, og senere udøvede hun ei heller nogen Vold mod ham. Da T. havde lagt de 2 Kr, paa Bordet, tog hun derimod disse til sig for at beholde dem.
Ved den mod T. udøvede Vold blev der tilføiet ham forskjelligt Læsioner i Ansigtet; efter Udvisende af en den 5. Februar d. A. udstedt Lægeerklæring fandtes der saaledes i dette en enorm Blodudtrædning, navnlig Panderegionen, paa øverste Del af Kinderne og om Munden. Øinene holdtes fuldstændig tillukkede, idet Øielaagene vare betydelig svulne det underløbne Blod. Læberne vare tykke, opsvulmede og besatte med en Række mindre kontunderede Saar. Over høire Øielaags Rand fandtes et lille ca. 1 Tomme langt glatrandet Saar gjennem Huden, hvorfra rigelig Blod. Straks efter Overfaldet blev T. indlagt Kommunehospitalet, hvorfra han atter udskreves den 3 Februar dette Aar, men i den paafaldende Tid har han fremdeles været lidende af Blodudtrædning i begge Øinene og i kortere Tid næsten ganske arbeidsudygtig. I et den 17. Marts d. A. afholdt Retsmøde bar han imidlertid udsagt, at han var saa godt som fuldstændig helbredet, og efter det Foreliggende kan det ikke antages, at de ham tilføiede Læsioner ville medføre skadelige Følger for hans fremtidige Helbred. Ifølge Arrestantens Forklaring, som ikke kan forkastes, var det ei heller hans Hensigt ved den af ham udøvede Vold at paaføre T. nogen varig Skade.
Iøvrigt have flere under Sagen Afhørte skildret Arrestanten som en raa og brutal Person, der idelig ypper Klammeri med Andre. Arrestanten har udsagt, at han, da han overfaldt T., ikke havde til at aftvinge denne Penge, men at han kun slog ham, fordi han blev vred over, at han paa en grov og uhøvisk Maade vægrede sig ved at betale Øllet. For saa vidt han under Mishandlingerne har forlangt Penge af T., har han paastaaet, at denne Afkrævning har havt Hensyn til, at Arrestantinden, medens Sammenstødet mellem ham og T. fandt Sted, forlangte, at denne skulde betale 2 Kr. i Erstatning for den itustaaede Vandkande. Arrestantinden har en Tid lang under Sagen forklaret, at hun opfattede Situationen saaledes, at det var Arrestantens Hensigt voldelig at aftvinge T. det Pengebeløb, denne nægtede at betale for Øllet, men sluttelig har hun erklæret dette Udsagn for urigtigt, og angaaende det omhandlede Punkt afgivet en Forklaring, der i det væsenligt stemmer med Arrestantens, og til at forkaste denne give Sagens øvrige Oplysninger ikke tilstrækkelig Føie. For saa vidt Arrestanten herefter voldelig har aftvunget T. de 2 Kr., og Arrestantinden har tilegnet sig dette Beløb, som hun var Vidne til, saaledes blev aftvunget T., fandtes deres Forhold at maatte anses for Røveri, uden at det kan gjøre nogen Forandring heri, om de ommeldte Penge ere blevne aftvungne T. som Erstatning for den af Arrestanten itustaaede Vandkande, al den Stund det maa have staaet ham klart, at det under de foreliggende Omstændigheder maatte være ubeføjet at reise et saadant Krav, i hvilken Henseende ogsaa yderligere kan bemærkes, at Vandkanden efter de indhentede Oplysninger i det høieste har havt en Værdi af 1 Kr. 50 Øre, og at Arrestanten udtrykkelig har erkjendt ikke i Gjerningsøieblikket at have gjort sig nogen Tanke om, hvorvidt det T. affordrede Beløb svarede til Kandens Værdi.
Ved Rettens Dom bleve de ansete, efter Straffelovens § 243, Arrestanten tillige efter § 203, med Forbedringshusarbcide, Arrestanten i 18 Maaneder og Arrestantinden i 1 Aar.
(Dagens Nyheder 1. juni 1887).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar