Overfald paa Gendarmer.
Den Ophidselse, der er baaren frem af samvittighedsløse Organer i Pressen og fanatiske Partimænd imod al bestaaende Myndighed, og som særlig har været rettet imod Gendarmerikorpset ligefra den første Dag indtil nu, har atter sat Frugt et Sidestykke til den endnu ikke afsluttede Brønderslevaffaire.
Skuepladsen er denne Gang Aars, en Landsby med Kirke og Markedsplads, beliggende imellem Hobro og Løgstør. Ligesom i Brønderslev havde der været holdt Marked, og i Tirsdags Aftes, da dette var sluttet, er det, at Tumulterne ere blevne satte i Scene.
Ad telegrafisk Vei er der i Løbet af Gaarsdagen igjennem Ritzaus Bureau indledet følgende Meddelelser om det Passerede:
Aalborg, den 2den Marts. Ved Markedet i Aars igaar blev en Sergeant og en Gendarm iaftes ved Forsøg paa at bringe Orden tilveie i Kroen overfaldne og trængte tilbage under Raabet: "Slaa dem ned! Sluk Lamperne!" Da Gendarmen af Mangel paa Plads ikke paa anden Maade kunde værge sig, affyrede han 2 Skud, hvorved to Personer saaredes. Senere fandt Uroligheder Sted udenfor Posthuset, hvortil en større Hob søgte at tiltvinge sig Adgang og endog truede Postmesteren paa Livet.
- Aalborg, den 2den Marts. Efter Markedets Ophør igaar i Aars fandt ud paa Aftenen forskjellige Excesser Sted, som opstod paa følgende Maade: Efterat de tilstedeværende Gendarmer, 1 Underofficer og 2 Menige, Kl. 9 havde hævet Markedet, hvor der herskede god Orden, gik disse ind paa Kroen tilligemed Sognefogden og sad i Værelset ved Siden af Krostuen. Noget over 9 anmodede Kromanden dem om Hjælp og forlangte en beruset Mand, der gjorde Spektakler, sat udenfor, hvilket skete uden videre Modstand.
Da Gendarmerne atter kom ind i Krostuen, bleve de omringede af Mængden og trængtes op mod Muren, hvor der henstod Ølankere. Samtidig lød der forskjellige Udraab som "Slaa dem", "Ned med dem", "Sluk Lamperne". Da Gendarmerne ikke kunde trække Sablen frem, greb den ene sin Revolver og affyrede 2 Skud, som saarede to Mand. Kort efter spredtes Mængden, som forlod Kroen, der strax blev stænget. Mængden samledes saa i ophidset og beruset Tilstand udenfor om Posthuset og forlangte Postmesteren frem for at faa telegraferet. Uagtet denne foreholdt Mængden det Umulige i paa dette Tidspunkt at kunne benytte Telegrafen, vedblev Mængden at trænge paa, stadig under Raabet "Han vil ikke!"; en særlig ophidset raa ung Mand truede flere Gange Postmesteren paa Livet. Det fortjener at bemærkes, at flere besindige Bønder forhindrede videre Udskejelser af Mængden.
Klokken ca. 11 var Alt roligt. Ved Lægesyn inat viste det sig, at Saarene forhaabentlig ikke ere livsfarlige. De to Saarede ere idag transporterede til Sygehuset i Hobro. Forhør vil sandsynligvis allerede blive optaget idag.
(Dagens Nyheder 3. marts 1887).
Social-Demokraten nævnte de to ovennævnte affærer og tilføjede følgende:
Vi har endvidere modtaget følgende Privattelegrammer om dette andet blodige Sammenstød mellem de jydske Bønder og de provisoriske Gendarmer:
Løgstør, den 2. Marts 1886. En beruset Mand blev efter Markedet i Aars omtrent Kl. halvni i Aftes af Gendarmerne sat ud af Skænkestuen. Straks derefter trænger nogle berusede Mænd sig sammen om Gendarmerne og trykker disse, en Sergent, en Menig og Sognefogden, op mod en Væg i Skænkestuen. Den menige Gendarm, der siges forud at have nydt en Del Spiritus, trak da sin Revolver og affyrede 2 Skud. Husmand Niels Andersen Troelstrup, Blære Sogn. fik en Kugle ind foran højre Øre gjennem Hovedet og ud af venstre Kind. Han gik nogen Tid omkring indtil han segnede om. Husmand Niels Kristian Nyrup, Gissum Sogn, fik en Kugle ind i venstre Øre, der trængte ind i Hovedet og kom ikke ud. Han faldt straks om som død, men kom i Morges til Bevidsthed. Gendarmen havde Revolveren trukket for at affyre det tredie Skud, men Sergenten afværgede dette og opfordrede Folk til at hjælpe til med de Saarede. Gendarmen blev afsendt for at afhente Distriktslægen i Farsø, men red i Stedet i fuldt Firspring frem og tilbage gennem Byen og ud af Oustrupvejen, indtil Sergenten og Kroejeren fik ham stoppet. Sergenten gav ham Ordre til at stige af, hvorefter Sergenten red til Farsø, medens Kroejeren fik Gendarmen ind i Børnestuen, hvor han rolig opholdt sig ca. 3 Timer. De Saarede er i Dag kørte til Hobro Sygehus. De er begge unge Mænd i smaa Kaar og med smaa Børn hjemme.
* * *
Aars. Skuepladsen for det sidste Sammenstød med Gensdarmerne, er en liden Flække i Aars Sogn, der hører til den Syd for Limfjorden liggende Landsdel Himmerland i Aalborg Amt. Sognet hører under Aars og Slet Herreders Jurisdiktion (Løgstør), Aalborg Amtstuedistrikt og Farsø Lægedistrikt. Fra Kirken, der ligger noget sydlig, er der 3 Mil til Nibe og 3 1/4 Mil til Løgstør. Indbyggernes Antal i Sognet er 627.
Byen Aars har Kirke, Præstegaard, Skole og Kro med Købmandshandel, Bageri og Maltgøreri. Der findes i Sognet i alt 54 Gaarde, 44 Huse med og 2 uden Jord.
Himmerland er en af Danmarks mest demokratiske Landsdele.
(Social-Demokraten 3. marts 1887)
Gendarm-Skuddene i Aars.
Gennem "Ritz. Bur." har vi modtaget følgende Telegram:
Aalborg, den 3. Marts 1887. I Følge "Aalborg Stiftstidende" befinder den ene af de ved Aars-Affæren Saarede sig efter Omstændighederne vel, medens den Anden, der fik Skuddet ved venstre Øje, næppe menes at kunne reddes.
* * *
Fra Gendarmerikorpsets Chef foreligger nu en officiel Beretning om Begivenheden.
Da denne Beretning selvfølgelig bliver lagt til Grund for Autoriteternes Undersøgelser mod den paagældende Gendarm, gengiver vi den her. Den lyder saaledes:
"Ved Kreaturmarkedet i Aars den 1. ds. var i Følge Rekvisition fra Herredsfogeden i Aars og Slet Herreder bereden Sergent Poulsen, bereden Gendarm Nr. 98 Petersen og ubereden Gendarm Nr. 93 Olsen, alle af Gendarmeri-Bistationen i Vester-Hornum, mødte for at overholde Orden. Foruden dem var i samme Anledning Sognefoged Jensen af Aars til Stede. Markedet forløb i god Ro og Orden. Omtrent Kl. 9½ Aften, da Sergenten, begge Gendarmerne, Sognefogden og endnu en civil Mand befandt sig i et særskilt Værelse i Kroen, medens dennes andre Lokaler vare fyldte af de endnu tilbageblevne Markedsgæster, ca. 150 a 200 Mennesker, anmodede Kroværten om Sognefogdens og Gendarmernes Assistance, for at bilægge et Slagsmaal i Skænkestuen. Sognefogden, Sergenten og den beredne Gendarm begave sig derind og satte Ophavsmanden til Slagsmaalet udenfor Døren, men næsten umiddelbart derefter styrtede han atter ind i Lokalet, fulgt af flere Personer, og i Forening med nogle af de i Skænkestuen værende Gæster styrtede Hoben, bevæbnet med Stokke, sig over Gendarmerne og Sognefogden under vilde Raab om at "slaa dem ned", medens enkelte Stemmer opfordrede til "at slukke Lamperne". Sidstnævnte Opfordring blev ogsaa til Dels øjeblikkelig efterkommen, idet alle Lamperne slukkedes med Undtagelse af en. Gendarmerne blev haardt trængte og var nær ved at overmandes, da det paa Grund af den snevre Plads og Angrebets Pludselighed var dem umuligt at trække deres Sidevaaben. Sergenten blev greben i Halsen og tvungen bagover og Gendarmen Petersen blev trængt tilbage over nogle Ølankere, inden det lykkedes ham at faa fat i sin Omdrejningspistol, med hvilken han affyrede to Skud paa sine nærmeste Angribere. Det ene Skud ramte en Mand i venstre Øje, det andet Skud gik tværs igennem Underansigtet paa en anden. Den førstnævnte styrtede bevidstløs til Jorden, hvorimod den anden flygtede ud i Gaarden. De øvrige Tumultuanter veg straks tilbage og fjærnede sig efterhaanden, uden at synes at føle Opfordring til at forny Angrebet paa Gendarmerne. Kroen lukkedes, men Urostifterne fortsatte senere Spektaklerne udenfor Postkontoret og demonstrerede mod Postmesteren. Kl. 11 Aften var imidlertid alt roligt. Gendarmerne, Sognefogden og et Par civile Mænd tog sig straks ester Kroens Rømning af de Saarede, som bragtes ind i et Værelse ved Siden af Skænkestuen, 2 Læger henledes, og den følgende Morgen kørtes Patienterne under Bevogtning af en Gendarm til Sygehuset i Hobro. Den enes Saar menes at være farlige.
Ovenstaaende Beretning støtter sig paa Sognefogdens og Gendarmerisergentens Forklaringer. Herredsfogden for Aars og Slet Herreder har fra den 2den ds., Eftermiddag, været til Stede i Aars og har paabegyndt Undersøgelse og Forhør i Anledning af det Passerede.
Naar flere Blade i deres Beretninger om det Passerede ville give det Udseende al, at Gendarmen har brugt sin Pistol ved den omhandlede Lejlighed under Paavirkning af nydte spirituøse Drikkevarer, da foreligger der aldeles ikke noget til Bestyrkelse heraf. Gendarmen har, da han under Udførelsen af et Kald blev angreben og truet paa Livet af en ophidset og beruset Hob, været i sin fulde Ret til at benytte de ham givne Vaaben til Selvforsvar og derved ikke paa nogen Maade overskredet sin Myndighed. At Udfaldet har været skæbnesvangert for tvende af Angriberne, er selvfølgelig beklageligt, men de bærer selv Ansvaret derfor, forsaavidt som dette ikke rettest maa lægges over paa dem, der gøre sig det til en daglig Opgave, ved en gennemført, systematisk Ophidselse at nedbryde Autoriteten for Gendarmeriinstitutionen og lægge den for Had hos Befolkningen."
* * *
Saavidt Gendarmerichefens Beretning. Selvfølgelig kan man ikke have nogen begrundet Mening om. hvorvidt hans Fremstilling er korrekt eller ikte, før der foreligger Udtalelser fra Oppositionens lokale Ledere der paa Egnen.
(Social-Demokraten 4. marts 1887).
Vold mod Gendarmer. Da de uberedne Gendarmer C. og F. den 16de Januar d. A. gjorde Patrouilletjeneste mellem Jægersborg og Gjentofte traf de Kl. ca. 11 om Aftenen udenfor Jægersborg Kro 8 a 9 Mandspersoner, mellem hvilke de Tiltalte Lars og den tidligere straffede Jens vare, der paa upassende og støjende Adfærd, tiltrak sig Gendarmernes Opmærksomhed, hvorfor disse paa en høflig Maade opfordrede Personerne til at forføre sig bort. Denne Opfordring blev imidlertid itte efterkommet af de Paagjældende, der tvertimod i Kor tilraabte Gendarmerne, at disse ikke kunde forbyde dem at staa, hvor de stod og lignende Ytringer, hvorpaa de alle i Forening trængte sig ind paa de to Gendarmer. Disse trak sig derfor tilbage henimod Hovedindgangen til Beværtningen i Kroen, og da denne var lukket, maatte Gendarmerne, stadig forfulgte, begive sig gjennem Porten til Bagdøren, ad hvilken de kom ind i Beværtningen. Medens der nu under Sagen ikke var fremkommet videre end det Anførte mod de øvrige Urostiftere, saaledes at disse efter at have siddet arresteret i nogle Dage, have afgjort Sagen i Mindelighed ved Erlæggelien af Bøder, var der derimod mod de Tiltalte Lars og Jens yderligere oplyst Følgende: Medens Lars med sine Ledsagere trængte bag efter Gendarmerne, tog han fra en af de Andre en Halvflaske, som denne havde under Armen og slyngede Flasken mod Gendarmerne, og ihvorvel Tiltalte har forklaret, at han ikke bestemt veed, om han kun ramte den ene eller begge Gendarmer med Flasken, maatte det efter det Foreliggende antages for sandsynligt, at han ramte dem begge, men i ethvert Fald kunde det ikke være tvivlsomt at havde ramt Gendarm C. saaledes paa Kinden, at denne endnu ved Gendarmens Møde i Retten den 18de Januar var ophovnet. Under de samme Omstændigheder kastede ligeledes Tiltalte Jens en ham tilhørende Trepægleflaske efter Gendarmerne; ifølge Tiltaltes Forklaring kastede han Flasken efter Benene paa Gendarmerne, og disse have ogsaa forklaret, at der var blevet kastet en Flaske efter Benene paa dem. Begge de Tiltalte forklarede at de ved den paagjældende Leilighed havde været endel berusede, men efter det Foreliggende skjønnedes det ikke at have været Tilfældet i saa høi Grad, at det havde indvirket paa deres Tilregnelighed. Ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Extraret bleve de Tiltalte, af hvilke Lars er 39 Aar og ikke tidligere straffet og Jens 26 Aar gl. og ved Høiesterets Dom af 14de Oktbr. 1885 for Bedrageri m. v. anset med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage, anset efter Straffelovens § 99 jfr. § 98 hver især med simpelt Fængsel i 1 Maaned.
(Dagens Nyheder 10. marts 1887).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar