Jydske Ligrøvere. (Efterskrift til Politivennen)

I Astrup Kirke i Nærheden af Aalborg er i disse Dage begaaet høist uhyggelige Ligrøverier, som minde om længst forsvundne Dages Bedrifter.

For nogle Dage siden fattede man Mistanke om, at saadanne Plyndringer vare begaaede, og en anstillet Undersøgelse har bekræftet Formodningen.

Gravkjælderen i Astrup Kirke rummer Lig af de Slægter, der have eiet Billestrup, siden Axel Juul samlede den til en Herregaard, og indtil Begyndelsen af nærværende Aarhundrede, da Gaarden overtoges af Generalkrigskommissair Schuckart. Her hvile saaledes fire Slægtled af Familien Juul (Lilie Juul'erne), Stamfædrene til Sehested Juul'erne paa Raunholt, hvilken Familie nu atter eier Gaarden, og til Juul- Ryssenstenerne paa Lundbæk. Af Juul'erne ligge saaledes begravne i Astrup: Ovennævnte Axel Juul, med hvem denne Familie først vandt Anseelse; hans Søn Iver Juul, dennes Søn Ove Juul, bekjendt i Historien ved, at han strax sluttede sig til Enevoldsmagten, og for sin Meedelagtighed i Griffenfeldts Domfældelse. Den fjerde i Slægten var en Søn af Ove Juul, nemlig Etatsraad Frederik Juul. Med ham uddøde den Gang Slægten paa Billestrup, og med hans Enke Elisabeth Sehested gik Gaard og Gods over til Familien Sehested, hvorfra den dog snart ved Giftermaal gik over til Werner Rosenkrantz, der fik Gaard og Gods oprettet til Baroni 1757.

Det er Ligene af disse Slægter, der have været udsatte for Røveriet. De fleste af Kisterne have, eller hvad "Aalb. Stiftt." meddeler, være undersøgte. Et Lig, formodenlig Iver Juuls, laa stængt paa Maven i Kisten. Et Kvindelig, formodenlig hans anden Hustruee, Ingeborg Parsberg, laa utildækket. Dette Lig var udstyret med megen Pragt af svært Silke-Damask med guldindvirkede Bordter, Silkebaand, Kniplinger m. m. Paa Ove Juuls Kiste var Fodenden staaet ind. Et Kvindelig af Sehested'erne var kastet ud af Kisten og laa henslænqt paa Gulvet. En Kiste med et Kvindelig, vistnok en Baronesse Rosenkrantz, var ogsaa undersøgt. Omkring dette sidstnævnte Ligs Haandled var der en Fure, som kunde der mulig have siddet et Armbaand. En af Fingrene paa dette Lig var brækket, muligvis for at faa fat paa en derpaa siddende Ring. Hvad Udbytte Gravrøverne have faaet, er ikke godt at sige, da Ingen vel veed Noget om, hvilke Værdigjenstande, der have været gjemte i Gravkammeret. Det lade til, som om man særligt har undersøgt Hals, Haandled og Fingre, idet Kraver af Kvindeligene laa henslængte paa urette Sted, og Handsker vare revne saa langt ned, at Haandled og Fingre kunde undersøges.

Alt tyder paa, at det har været øvede Folk, der have forøvet Udaaden, idet de have vidst, hvad de søgte efter, og hvordan der skulde søges. Oppe i selve Kirken er der ikke Spor af deres Færd, idet saavel Kirkeklokken som en paa Alteret liggende sølvbeslaaet Alterbog vare urørte. Nedganden til Gravkjælderen er ad en Lem i Kirkegulvet. Som Lys- og Lufthuller har Kjælderen to Aabninger. en i østre Ende, der er forsynet med Jernstænger, og en mod Syd, der er uden saadanne. Aabningerne ere saa store, at et voxent Menneske magelig kan krybe derigjennem, og den søndre Aadning maa have tjent til Ned- og vistnok ogsaa til Opgang. Til at løfte en af de flyttede Kister tilbage paa sin Plads maatte tre voxne Mænd anvende al deres Kraft, og det ligger derfor nær at antage, at Tyvenes Antal mindst har været lige saa stort. 

Gjerningen har sandsynlig været paatænkt og mulig forberedt i længere Tid; thi i Løbet af sidste Sommer eller længere tilbage vil en Dreng have seet en velklædt Mand ved høilys Dag gaa op til Kirken, kaste Overfrakken og krybe ned i Hullet, hvorfra han efter kort Tids Forløb kom op igjen, trak Overfrakken paa, gik rolig gjennem Byen, kjøbte nogle Cigarer eller Svovlstikker i Boutiken og gik videre ad Veien til Terndrup. Søndag Eftermiddag den 27de f. M. kom en Gaardmands Søn fra Brandbjerg mellem Kl. 4 -5 gaaende ad Astrup til, og fra det noget høie Terrain paa Præstgaarderns Mark vil han have seet en Person komme nordfra paa Kirkegaarden og forsvinde i nævnte Aabning mod Syd. Af Apparater, som Udaadsmændene have benyttet, fandtes et brækket Huggejern, en saakaldet "Lochbejtel", et Stykke af et knækket Stemmejern samt, liggende slængt ovenpaa Ligtøjet ved Hovedet af Baronesse Rosenkrartz' Kiste to smaa Stykker af en Kobberplade, omtrent 1 " tykke. De saa ud til at have været i Brug i længere Tid, og navnlig vare de slidte en Del paa den Kant, hvor Brudet var. Mulig have de været brugte som Probersten for ædle Metaller.

Sagen har sat Skræk i hele Egnens Befolkning.

(Dagens Nyheder 17. marts 1887).

I forbindelse med anholdelse af en sindsyg ung mand for at slå en handelsbetjent ihjel i slutningen af april, fandt man genstande fra ligene. Og han blev derfor mistænkt for det også.