Der er Liv og Humør paa Søerne i disse Dage. Medens Frosten har slaaet Bom for Arbejderne ved den resterende Halvdel af den nye Nørrebro, har den bragt Liv paa begge Sider af den, saa langt omtrent som Søerne rækker.
* * *
Livligst er Skuet paa Peblingesøen. Paa den ene Halvdel har Skøjteløberforeningen opslaaet sit Pavlun, paa den anden Halvdel er der den travleste Virksomhed i Gang med Isning.
Skøiteløberforeningen var parat, saa snart Frosten behagede at melde sig. Og da den var stærk nok til at holde i det ny Aar, hvad den lovede i det gamle Aars sidste Dage, kom Arbeidsfolkene i Virksomhed paa Banen udfor Gyldenløvesgade. De fornødne "bygninger" - om man tør kalde Skure saaledes - blev hurtig gjort færdige, en Musiktribune smækket op, nogle Stykker Pindebrænde lagte fra Land ud til Søen, nogle snavsede Flag hængte op hist og der, og endelig hele Historien indhegnet - og Skøiteløberforeningen kunde modtage sine Medlemmer.
Besøget er stigende Dag for Dag, og fra Morgenen til sent om Aftenen er der en jævn Strøm af Løbere til og fra Banen. Den grønne Ungdom og den modne Manddom leveret naturligvis det største Kontingent; men ogsaa den solide Alder dyrker Skøitekunsten; der er trivelige Matroner, godt over den første Ungdom, som farer fordi graanende Alvorsmand; naa paa Skøiter kommer det jo ikke saa meget an paa graa Haar som paa rørige Ben.
Hvem der er talrigst, Mand eller Kvindekiønnet, er vanskeligt at afgiøre; Tallet er vel saa omtrent lige. Er der rutinerede Løbere, hvis flotte Sving man kiender fra de foregaaenoe Aar, er der ogsaa Begyndere, og det baade smaa og store. Og helt rørende er det at se, hvor mangen hjælpsom Herre Haand der er parat, ikke mindst naar en ung Dame med et lille Hvin giver sin Mangel paa Evne til at staa paa egne Ben til Kjende.
* * *
Paa den modsatte Ende af Peblingesøen gjør Isen Gavn paa anden Vis. Det er ikke fuldt saa fornøieligt, hvad man her tager sig for, men det er noksaa "indbringende". Det er Isen, der hugges itu og bringes i Land til Ølbryggerierne.
Virksomheden er i fuld Gang fra Vendersgade og ned til H. C. Andersensgade. For spaserende er der intet at gjøre i denne Tid paa denne Del af Spasereveien langs Søen; de maa holde sig paa Fortovet og tage Revanche paa den anden Del, hvor de kan hengive sig til den billige Nydelse at se paa Skøjteløberne.
Der holder Arbejdsvogn ved Arbeidsvogn Iangs Alleen, parate til at tage mod Isstykkerne, efterhaanden som de bliver halet i Land og hugget itu. Der er et bestemt Stykke af Isen anvist for hver enkelt Arbeidsstyrke, der gjennemgaaende bestaar af en halv Snes Mand. Et Par Mænd, der med deres langt Øxer gjør den første Begyndelse med at hugge de store Flager til, er Par andre, der haler dem ind mod Land og hugger videre, atter andre, der hager dem op og lader dem i rastende Størrelser glide ned ad de Træ-Baner, der er lagt hen til Vognen, og saa endelig en eller to Mand, der kaster Isstykkerne op paa Vognen.
Det hele gaar med Liv og Fart, og saasnart Vognen er fuldt læsset, kjører den at Sted for at give Plads for en anden. Og fryse gjør man ikke, tværtimod: de fleste af Folkene er ikke bange for at kaste Frakken; kun Hænderne ser lidt forfrosne ud; de store tykke Vanter, der dækker dem, er ikke fri for en Gang imellem at lade er Par blaafrosne Fingre stikke udenfor.
* * *
Ogsaa paa Sortedamssøen omkring ved "Fredens"-Bro har man i de sidste Dage haft travlt med at "hugge": det gjaldt jo om at tage Isen, mens den endnu var der.
Udfor Gothersgade er der derimod Skøiteløbning med et Humør og under en Tilstrømning, saa det - undertiden da - knager i det. Det er nemlig "Fribanerne"s Plads. Her ser man de de kiendte Stativer med aarsgamle Skøjter, gamle Minde slaaet op som Telte, et Flag hist og her. Bordene med de lige saa bekjendte røde Snapse og forfrosne Kager, Stole af enhver Slags og endelig Eierne af hele Herligheden, der gaar rundt og gnider sig i Hænderne og venter paa, al en eller anden, der er lysten, skal lade sig trække til ved Synet af Skøiterne, der er til Udlejning.
Stor er Afsætningen øjensynlig ikke, hverken paa Skøjter eller Snapse, og opdager derfor "Grossererne" en eller anden Herre, der ser ud til al kunne undvære en 10 Øre, slipper denne ikke let fra at maatte punge ud, navnlig da, hvis han boltrer sig altfor længe paa Banen.
Banerne er gode nok, om end ikke Fejningen er saa omhyggelig som paa den "fine" Bane paa Peblingesøen. Men det tager man ikke saa nøje, kun en Ting er der i Vejen, det er Pladsen; skjønt den langtfra er lille, kniber det dog en Gang imellem, saa stærkt et Mylr er der paa denne Del af Søen, ikke mindst om Eftermiddagen.
* * *
I Modsætning til de to andre Søer ligger Skt. Jørgenssø i vinterlig Forladthed og uberørt Ensomhed. Ikke et Menneske vover sig ud paa den, man læser Politiets Forbud; "Al Færdsel forbydes" og respekterer det som lydige Borgere; til Giengæld drister man sig til at trække paa Smilebaandet over Tilføielsen "Isen er usikker", og er man anlagt for Brandert siger man; den er dog for tyk.
Kun et Sted paa Søen er der Virksomhed, det er omtrent oppe ved Gl. Kongevej udfor Marstrands Bryggerier. Bryggerierne har leiet Søen for fem Aar og givet en pæn lille Sum derfor. Og naturligvis benytter man sig af Frosten og lader hugge løs paa Isen i disse Dage, saa det staar efter.
Det er ingen stor Arbejdsstyrke, det benyttes, men det behøves heller ikke, da Bryggerierne har faaet det lndrettet overordentlig bekvemt med at faa Isen i Hus. Under Spaserevejen er bragt Forbindelse fra Søen ind til den Gaard, der ligger ved Vejen. Ad denne Forbindelse rutscher Isen, naar den er hugget itu paa Søen, læmpelig igjennem og forsvinder saa i nogle Vogne, der hvert Øjeblik med fuldt Læs kjører af Sted - paa Skinner oven i Kiøbet - ind til Fabriken.
(Morgenbladet (København) 7. januar 1887).
Illustreret Tidendes tegninger (som er indsat i denne artikel) stammer fra et nummer hvor der er to længere artikler om skøjteløb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar