Pesthuler.
Veterinærpolitiet har i Gaar erklæret, at samtlige Besætninger paa de saakaldte Lossepladser, og af hvilke største Delen hidtil er befundne sunde, dog man anses for saa mistænkelige, at en almindelig Nedslagning bør finde Sted. Den af Ministeriet allerede tidligere givne Bemyndigelse til i fornødent Fald at nedslaa hele Besætninger vil derefter blive bragt i Anvendelse i fuldt Omfang. Paa det Lovforslag til Undertrykkelse af Svinesygdomme, der vil blive forelagt Rigsdagen straks ved dens Sammentræden, vil der blive søgt Bemyndigelse til fremtidig at forbyde Svinehold af lignende Art.
Vi har i Gaar taget nogle af disse Møddinger i Øjesyn og det er ret artige Erfaringer vi har gjort derude.
Et godt Stykke Vej ude paa Amager har Magistraten lejet nogle af sine Jorder ud til Oplagsplads for Dagrenovationen og med Tilladelse for Forpagterne til at opføde Svin af Affaldet.
Av forfærdeligt dyndede Sideveje naaede vi derud. Midt paa den flade Mark laa i nogen Afstand fra hverandre tre Grupper af Bræddeskure, Svinenes Stier. Rundt om dem møder Øjet et Syn, der i al sin Modbydelighed næsten er ubeskrivelig. Alt det Snavs, som tænkes og nævnes kan, ligger her ophobet i Dynger og spredt for alle Vinde af de rodende Svin. Hver enkelt Plads er afgrænset med nogle gamle Vægter og Bræddestumper, og den første vi kom paa, gav os et klart Billede af, hvorledes Forretningen drives. Der holdt et Par Skraldevogne i Færd med at aflæsse deres støvende og stinkende Indhold. Omkring dem og inde mellem Hjulene og Benene paa Hestene væltede en Flok Svin sig i hidsig Kamp om den fedeste Bid og gørende et infernalsk Spektakel. Vi stod længe og saa til. Det er aldeles utroligt, med hvilken Glubskhed Svinene kaster sig over dette væmmelige Affald. De kan næppe vente, til Skovlen faar det kastet paa Jorden, men staar med Trynen opadvendt og hyler, til de faar en Skovlfuld kastet i Hovedet. Og hvor de hugger i sig. Kaalstokke, Kartoffelskrællinger, raaddent Kødaffald, Halm, blandet med Ajle og Snavs - alt gnasker de løs paa. I Løbet af faa Minuter var den Dynge, Vognene læssede af, jævnet ud paa Pladsen og gennemrodet samt alle Lækkerbidsknerne pillet fra.
Vi spurgte Forpagteren, om Svinene fik anden Føde end Affaldet. Nej. Der opfødes Tusinder af Svin udelukkende paa det, der læsses af Skraldevognen! Og at det er forskelligartede Ting, oplyste han os om. Køkkenaffald er selvfølgelig det bedste, men Affald fra Slagterier æder de ogsaa med stor Graadighed og helst i forraadnet Tilstand. Det kan f. Eks. ses af, at de ofte lader Kalvehoveder o. lign. ligge i nogle Dage før de æder dem. Saa var de mere møre, mente Manden. I Nødstilfælde forsmaar de heller ikke de triste Rester af en Kat, en Hund eller andre Dyr i mer eller mindre opløst Tilstand. Hestekød, mente Manden, de havde stor Forkærlighed for. At de i deres Griskhed ogsaa forsluger sig, fremgaar af, at det ikke saa sjældent hænder, at de sætter cn Portion "Rottegift" til Livs. Det er nemlig saa ofte Tilfælde, at baade Lokkemaden med Giften og de døde Rotter føres herud paa Skraldevognen, og staar Manden en Slump Svin ihjel.
Svineholdet bestaar af en større Del Tillægsdyr og deres Afkom. Dette Afkom opfødes til de er halvt udvoksede og sælges da rundt om i Landet, for Størstedelen ved Prangere, til Folk, som feder videre paa dem, indtil de er tjenlige til Slagtning. At det ikke - selv uden Pest - maa være sunde Dyr, der saaledes spredes over Vandet fra disse Møddinger, er indlysende, og et Par af Opdrætterne indrømmede da ogsaa ganske frimodigt, at der saa at sige bestandig var stor Sygelighed blandt deres Svinebesætning, og at Kødet efter deres Mening ikke var saa godt og sundt som paa Svin opfødte ved Korn eller Sligt. Det maa da være sandt, naar Mændene selv siger det, og indlysende efter den Føde Dyrene faar.
Vi var paa de 3 største af de Lossepladser, som findes paa Amager, og alle Vegne var der ens: Skandaløst!
Om Pesten derude erfarede vi følgende: Omtrent midt i Oktober begyndte man at tale om, at et Par Jordbrugere længere ude paa Amager havde Sygdom blandt deres Svin. Begge fik hver Dag et Par Læs Renovation fra Byen til Føde for deres Svinebesætning, og det er ret betegnende, at denne Renovation netop skriver sig fra Gammelholmskvarteret, altsaa indeholdende Affaldet fra de svenske Kreaturskibe. Fra disse to Steder bredte Smitten sig saa rolig videre uden at et eneste Menneske tænkte paa at sætte de slumrende Autoriteter i Bevægelse. Først da den naaede til den ene af de Lossepladser vi besøgte, den største paa Amager, meldte Ejeren det til Politiet, men der var da allerede død over hundrede Svin for ham, og inden Veterinærpolitiet begyndte Nedslagningen, bortrev Pesten ca. 230 Svin for den samme Mand. I alt har han mistet omtrent 400 Svin og Grise. Hans Nabo har Pesten skaffet af med henimod 300 og paa den tredie Plads er Sygdommen først i Forgaars og i Gaar begyndt at gøre Høst, men i Løbet af et Par Dage vil Pladsens Besætning vist være gaaet neden om og hjem.
Et er aldeles ubegribeligt og højst uforsvarligt: at ikke hele Besætningen for længe siden er slaaet ned. Vi saa hos den Mand, der har mistet 400, lidt over et halvt hundrede gaa i et Par aflukkede Folde. I den ene Fold var de formentlig raske, i den anden de vitterlig syge. Det var en Pak at se disse Dyr. De stod og laa klumpede sammen op ad hverandre med hængende Hoved og Øren. Afmagrede og elendige var de at se til, og gik de, saa ravede de, som var de berusede. Vi spurgte, hvorfor de ikte straks blev slaaet ned.
"Ja, det var ogsaa Synd", mente Manden, "men den Dyrlæge, som Dagen forud havde været der og gradet dem med et Termometer, havde sagt, at de ikke var syge nok til at slaas ned".
Hvad har vore Autoriteter gjort? Dc har ladet Landet ligge aabent for Indførsel fra Sverig, uagtet der vitterlig siden Juli har raset Svinepest der, navnlig i Skaane og Bleking. De svenske Blade fortalte om Faren, men vort dygtige Ministerium ventede, til vi havde den inden Vandets Grænser, saa lukkede de. Dernæst lod de Lossepladser være Lossepladser og satte sig først i Bevægelse, da en Mand kom og beklagede sig over, at nu var der død nogle hundrede Svin af Pest ude hos dem. Og saa roste Berlingske Tidende Ministeriet for den Fart, der havde været i det til at tage fat!
Nu har Tyskland lukket af for vor Udførsel, og at det ikke er Smaating, fremgaar af følgende statistiske Oplysninger: I den første Halvdel af Firserne, altsaa 1881-1885, udførte Danmark til Tyskland 274,300 Tvin og 6000 Grise om Aaret, til en anslaaet Værdi af ca. 21 Millioner Kroner. Desuden udførtes slagtede Dele af Svin for 2 1/4 Million og til de øvrige Lande havde vi en Udførsel for omtrent 10 Millioner aarlig, altsaa ialt 33 Millioner om Aaret, hvilkket er næsten en Femtedel af Landets hele Udførsel.
(Social-Demokraten 1. december 1887).
Nedslagningen paa Lossepladserne
"Morgenbladet" modtog i Onsdags. fra velunderrettet Kilde Meddelelse om, at den af Veterinærpolitiet befalede Nedslagning af alle Svin, syge og sunde, paa Lossepladserne vilde tage sin Begyndelse Torsdag Morgen Kl. mellem 8 og 9 paa Pladserne ved Kløvermarksveien. I den Anledning sendte vi en af vore Reportere derud, og han meddeler om sin Mission følgende:
Klokken lidt over 8 var jeg paa Kløvermarksvejen; én efter én passerede jeg Lossepladserne; der var ikke det sædvanlige Liv. Skarnbunkerne laa og bredte sig i al deres Uhyggelighed, ikke et Svin var at se. og jeg begyndte saa smaat at tro, at Nedslagningen maaske alt var foregaaet.
Jeg styrede Kursen mod den sydligste, hvor en tyk Røg, der strakte sig hen over Pladsen, lod mig ane, at her dog var noget særegent paa Færde, Røgen stammede fra et i Jorden gravet Fyrsted, hvor man kogte Vand til Brug for Veterinærerne ved Obduktionen af Dyrene.
Heller ikke her var Spor af Svin, men disse lod dog snart deres Grynten høre inde fra Staldene. De var nemlig indfangede, for at være nærmere ved Haanden under Nedslagningen. Til Stede paa Pladsen var allerede Docent Gautier med tre yngre Veterinærer, der skulde foretage Undersøgelser, Sygdommen vedrørende. Ligeledes var nogle Taxationsmænd til Stede for at taxere Svinene paa den ene af Pladserne, hvis Besætning først for et Par Dage siden var bleven angreben af Sygdommen; af nævnte Besætning var allerede en Del døde, sidste Nat 3 Stk,
Da det vilde vare nogen Tid, inden Nedslagningen begyndte, tog jeg imidlertid Lokaliteterne i Øjesyn. I en Fold befandt sig ca. 50 Svin, som mentes ikke at fejle noget, men som alligevel skulde falde som Ofre for Veterinærpolitiets Bestemmelser.
I en anden Fold i et Træskur var en Snes Stykker samlede, men disse var næsten alle angrebne af Sygdommen. Dorske laa de i Solen med halvbrustne Øjne. Foruden disse fandtes en større Del Smaagrise.
Imidlertid var Sundhedspolitiet kommet til Stede, og Nedslagningen kunde begynde.
Veterinærerne trak Frakkerne af, halede Knive og Save frem og gjorde sig klare til at kunne modtage de døde Kroppe. Det blæste koldt, Støv og Snavs fra Skarndyngerne hvirvledes i Vejret, og alt i alt var det et uhyggeligt Arbejde paa dette Sted at give sig i Lag med Opskæring og Rensning af Dyrenes Indvolde - i alt Fald var det ikke behageligt at være Tilskuer til denne Proces.
Et efter et førtes Dyrene frem paa Pladsen, hylende paa Vejen fra Stalden til Slagtestedet. Fire Mand holdt Dyrene, medens en femte førte et dræbende Øxeslag mod Panden af dem. Saa snart Øxeslaget var faldet, forstummede alle Hyl, og Dyret tumlede om paa Jorden, hvor det modtog Dødsstødet ved et Stik i Hjærtet, Undertiden slap et af Dyrene bort fra deres Bevogtere og nød en kort Stund med synligt Velbehag de sidst ankomne Vognladninger med det kostelige Indhold. Det var som en dødsdømt før Henrettelsen, der faar et sidste Ønske opfyldt, Det skal siges, at de Folk, der besørgede Nedslagningen, gjorde deres Arbejde godt - kun et Par Minuter varede Dødskampen.
Fra Bordet, hvor Undersøgelsen foregaar, bæres Svinene bort og lægges i en Dynge, der stadig bliver større. De første 20 Svin, der nedslaget, blev obducerede, Veterinærerne havde nok at gjøre, Docent Gautier deltog selv i Arbejdet. Efter disse nedslaget den øvrige Del af Besætningen uden at blive obduceret.
Derefter gik man til de andre Pladser, hvor Nedslagningen foregik paa lignende Maade. I alt blev tre Pladsers Besætninger nedslaaede, tilsammen flere Hundrede Svin,
Paa den førstnævnte Plads er bod 225 Stkr, og nedslaaet 190 Stkr. i alt 415 Stkr,
Mens Nedslagningen foregik, havde man paa en Mark i Nærheden begyndt Gravningen af en Grav. hvori der skulde anstilles et Forsøg paa at brænde de slagtede Dyr ved at overgyde dem med Petroleum og Tjære, men da dette Forsøg først kunde gjøres sent paa Dagen, tillod Tiden ikke at afvente det, men der næredes fra Sundhedspolitiets Side ingen Tro til, at Forsøget skulde lykkes, desuden var Antallet af Dyrene saa stort, at der vilde medgaa flere Dage hertil.
Der var længere ud mod Stranden gravet en Grav i en Dybde af 4 Alen, hvortil Dyrene skulde bringes, og hvor de skulde overgydet med Kalk og Syre, hvorpaa Jorden vilde blive kastet til.
Som der er begyndt med Lossepladserne ved Kløvermarksvejen, vil man fortsætte med alle andre Lossepladser i Kjøbenhavns Omegn; det er nemlig ikke Amager alene, der har slige Svineopdrætningsanstalter, de findes baade mod Vest og Nord i rigelig Mængde.
Og Befolkningen er glad ved at blive disse Anstalter kvit. Naar Sygdommen en Gang forvindes, vil man med større Appetit kunne nyde Flæsk - Lossepladsernes Modbydelighed har tidligere hæmmet denne for mange, ingen var jo sikker paa, hvor Flæsket stammede fra.
I Dag er det Lossepladserne ved Jagtvejen, der staar for Tur.
(Morgenbladet (København) 2. december 1887).
Nedslagningen paa Lossepladserne.
Det Forsøg, der i Torsdags gjordes paa Lossepladserne ved Kløvermarksvejen paa at opbrænde Svinene ved at overhælde dem med Tjære og Petroleum, mislykkedes fuldstændigt, og de blev som berørt nedgravede i en Fællesgrav og overgydte med Syre og et Lag ulæsket Kalk.
I Gaar foregik Nedslagningen af Svinene paa Lossepladserne ved Jagtvejen, og vor Meddelelse desangaaende i Gaarsnumret havde lokket en Mængde Mennesker ud for at overvære dette heldigvis sjældne Skuespil.
Der blev nedslaaet 3 Svinebesætninger med tilsammen ca. 400 Svin. De to Besætninger var aldeles sunde, hvorimod den tredje havde stor Sygelighed.
Der blev atter her gjort et Forsøg paa at brænde de døde Kroppe, men ligesom Dagen forud viste Forsøget sig frugtesløst. Der blev slængt et Par større og et Par Smaagrise paa Baalet, men de laa og futtede og sved, uden at der var nogen Udsigt til, at Forbrændingen kunde tilendebringes, hvorfor Resterne af de brændte Dyr blev kastede i en stor Grav, hvor de øvrige Svin ogsaa blev begravede, idet man benyttede samme Fremgangsmaade som ovenfor nævnt med Syre og ulæsket Kalk.
I Morgen tages der fat paa Nedslagning af Svinene paa en Losseplads ved Raadmandsmarken. Dette er den sidste Losseplads med Svinebesætning, der er tilbage paa Kjøbenhavns Distrikt.
Ved Køhlersvej og Øresundsvej findes vel en Del Lossepladser, men de henhører under Amager Birk.
Hermed kan man altsaa tage Afsked med disse Huler, der nu har anrettet saa megen Ødelæggelse. Forhaabenlig vil de aldrig mere opstaa i den gamle kjendte, modbydelige Skikkelse.
Det har været et uhyggeligt Arbejde baade for Politi og Veterinærer, og de er uendelig tilfredse med snart at være færdige med dette rædsomme Myrderi.
(Morgenbladet (København) 2. december 1887).
Lossepladserne i Belejringstilstand.
Hvem skulde have troet det?
Vi selv vilde ikke tro vore egne Øjne!
Da vi i Gaar Eftermiddags inspicerede Lossepladserne, mødte der os et uventet Syn: Gendarmerne holdt Vagt over Svinene. De kære "Lyseblaa" var om formiddagen Kl. 10 ved en Dagsbefaling udkommanderet fra deres respektive Stationer.
Det var ogsaa en ganske fornuftig Foranstaltning, man havde truffet overfor dem. De har jo lige siden Korpset blev oprettet ikke gjort sig bemærket ved andre Begivenheder end netop de blodige Aars- og Brønderslev-Affærer, og først da vi i vort Gaarsnumer gjorde opmærksom paa, at de endnu eksisterede, tog Politidirektøren øjeblikkelig Svøbet af dem, satte dem ud i den barske Efteraarsluft og permitterede Politiet.
Det var øjensynligt ikke nogen rar Bestilling for disse Skabninger; 7 Timers Vagt og 7 Timers Hvile, saavel Nat som Dag, lyder Parolen. De klagede sig allerede over den ubehagelige Post, idet en af dem bemærkede, at "den Slags var de ikke vant til". Manden havde maaske Ret, thi det er uden Tvivl bedre at sidde hjemme paa Kasernen i et lystigt Lag end vogte Svin paa Lossepladser.
Der skal være stor Glæde blandt Politibetjentene.
* * *
Nedslagningen af Svinebesætningerne paa de Lossepladser, der ligger paa Københavns Grund, blev i Gaar tilendebragt. Alt i Alt har man nu for Byens Vedkommende nedslaaet ca. 1200 Svin, deraf ca 300 Stk paa Lossepladserne ved Kløvermarksvejen paa Amager og Resten paa Pladserne ved Nørrebros Jagtvej, disse udgør fire, nemlig en ved Jagtvejen, den offenlige bag Aldersro Bryggeri og Teglværk oq to private ved Peders Mindes Vej, der ligger umiddelbart op til den førstnævnte Plads.
Nedslagningen er foregaaet paa den Maade, at man med en Slagteøkse bibringer Svinet et Slag i Panden, og derefter paa sædvanlig Maade ved et Stik. Efter Aflivningen bliver Dyrene overkalkede og straks nedgravede. Alene i Lergravene ved "Aldersro" ligger 560 Svin jordede.
Det var Veterinærernes Mening i Gaar Eftermiddags at paabegynde Nedslagningen paa Lossepladsene ved "Grøndal", et Terræn, der ligger ved Grøndalsbroen bag Falkoneralleen mod Frederikssundsvejen; men paa Grund af den fremrykkede Tid vil man først tage fat i Dag formiddag; efter at Nedslagningen her er foretagen, gaar Turen videre gennem søndre Birk, derefter nordre Birk og paa samme Tid Amager Birk, indtil alle de Svin, der overhovedet findes paa Lossepladserne, er nedslagne.
* * *
Ingen har endnu forstyrret Gravfreden
(Social-Demokraten 4. december 1887).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar