Dræbt sit Barn. (Efterskrift til Politivennen)

I Efteraaret 1881 rømte Arrestantinden Mathilda Svensson, der er født i Sverige den 16. September 1865, hemmelig fra sit Hjem i Sverig, hvor hun havde gjort sig skyldig i Tyveri, og begav sig her til Riget, hvor hun siden uafbrudt har opholdt stg paa forskellige Steder under det opdigtede Navn Cæcilia Bjørnsson, under hvilket Navn hun er gaaet, ind til hun under Undersøgelsen i den her omhandlede Sag gav Oplysning om sit virkelige Navn. Medens hun i Vinteren 1886-87 tjente paa en Mølle ved Kolding, blev hun besvangret af en Mandsperson, og da hun, der ikke lagde Skjul paa sit Svangerskab, ikke efter sin Husbonds Opfordring kunde skaffe sig legitimationspapirer, fratraadte hun i Juli Maaned f. A den nævnte Tjeneste, idet hun angav at viste rejse til Sverig. Hun begav sig derpaa her til Byen og fik i nogen Tid Logis hos en Enke, efter hvis Opfordring hun, der ventede sin Nedkomst i November Maaned, meldte sig paa Fødselsstiftelsen den 27. Juli og modtog derfra et Numerkort. I Høsten fik hun derpaa Tjeneste paa Beringgaard i Hvidovre Sogn, hvor hun ogsaa efter Høstens Tilendebringelse jævnlig havde Arbejde, medens hun afvekslende logerede hos en i Nærheden boende Arbejderfamilie og hos en Enke paa Kristianshavn. Hendes Tilstand var da velbekendt for hendes Omgivelser, og der var fra Beringgaard senest den 3. November gjort hende Tilbud om at blive kørt ind paa Fødselsstiftelsen, hvilke Tilbud hun stadig afslog, idet hun endog den nævnte Dag med Magt sled sig løs fra sin Madmoder og en anden Dame og flygtede fra dem. Dagen efter blev hun af en Politibetjent antruffet paa Landevejen i Hvidovre Sogn, men hun, der var i Besiddelse af det fornævnte Numerkort fra Fødselsstiftelsen og derhos ikke var blottet for Penge, angav da, at hun var paa Vej til sit Logis i København, og at hun, naar hun skulde føde, vilde indlægge sig paa den nævnte Stiftelse, men 2 Dage efter blev hun om Aftenen fundet i et Skur ved den nævnte Landevej i syg og forkommen Tilstand, og da hun paa Forespørgsel erklærede, at hun skulde føde, blev hun ved Politiets Foranstaltning kørt ind paa Stiftelsen. Her viste det sig imidlertid, at hun hverken var svanger eller fødende, hvorimod hun efter Meddelelse fra Overakkuchøren frembød tydelige Tegn paa en nylig overstaaet Fødsel, hvorved der maatte være født et vel udviklet Barn. Hun angav da paa Stiftelsen, at hun en Nat kort forud paa Friland havde født et Barn, som hun havde overgivet til en svensk Kone, og denne Forklaring gentog hun, da hun den 14. f. M. blev afæsket Forklaring til en Politirapport, idet hun nærmere angav, at Fødselen havde fundet Sted Natten mellem den 4. og 5. November ved en Stak i Nærheden af Valby, og at hun herunder var bleven assisteret af et ældre svensk Fruentimmer, om hvem hun ikke kunde give anden Oplysning, end at hun hed Bengta, og som straks havde fjærnet sig med Barnet. Den 16. November blev hun fra Stiftelsen overført til Kommunehospitalet, og da hun her den 24. f. M. blev underkastet et kortvarigt Forhør, fastholdt hun den nævnte Forklaring, som hun ogsaa vedblev med i Forhørene den 20. og 29. December, efter at hun som udskrevet fra Hospitalet var blevet afgivet til Arresthuset, men den 30. f. M. begærede hun sig fremstillet til Forhør og afgav da en Tilstaaelse, der gik ud paa, at hun af Frygt for at blive sendt tilbage til Sverig efter at Fødselen var overstaaet, havde besluttet at dræbe Barnet i Stedet for at lægge sig ind paa Fødselsstiftelsen. Da hun derfor ovennævnte Nat paa en Mark ved Valby havde født et Pigebarn, dræbte hun det ved nogle Slag af sin ene Støvle. Liget af Barnet har man, skønt Arrestantinden flere Gange har paavist Gærningsstedet, ikke kunnet finde paa Grund af den faldne Sne, men det er oplyst, at der paa de paagældende Marker findes Ræve og omstrejfende Hunde. Straffen blev bestemt til Forbedringshusarbesde i 6 Aar.

(Social-Demokraten 14. marts 1888).

Beringgård lå ved Gammel Køgevej ca. ud for hvor Cathrine Boothsvej udløber - på den anden side. En række stednavne er i dag knyttet til gården: Beringgård var opkaldt efter den københavnske urtekræmmer Michael Ditlev Bering der ejede Beringgård (1849-52). Beringgård i Hvidovre havde Carl Emil Voss Schrader (1848-1928) i 1881-1918. Han fik en gade opkaldt efter sig. Vejen Beringgårdsvej forløbet på jorderne til den tidligere gård Beringgård. Også en senere ejer af Beringgård grosserer Johannes Carl Lembrecht (1858-1926) der ejede Beringgård 1901-1926 fik en vej opkaldt efter sig.