Vi har nylig skrevet en Række Artikler om, hvad de Syge maa betale til Apotekerne. Men Udbytningen slipper ikke Mennesket ved Sygesengen; gør Døden en Ende paa Apotekerregningerne, saa spekuleres der videre i Liget.
Der er nemlig opstaaet en hel Industri ved Indgangen til den anden Verden, og det er mange Klager, som i den Anledning i Løbet af et Aar tilflyder "Social-Demokraten". To Ting gaar i Reglen igen i alle Henvendelser til os; det ene er den uforsvarlig høje Betaling, der skal erlægges for at komme i Jorden, og som danner en styg Modsætning til det gamle Sagn om Færgemanden Karon, der med sin Baad satte de Døde over i de Dødes Rige mod en Obol, en Smaamønt, som de Efterlevende da altid uden Hensyn til Stand eller Formuesvilkaar lagde i Ligets Mund. Det andet er, at der gøres Forskel, alt efter Betalingens Størrelse. Ligbegængelsen er indrettet efter den moderne Jæmbanetrafiks Principer: med 1ste, 2den og 3die Klasses Lig, og naar Kirkeklokkerne ringer til Begravelse, ringer de den Løgn i Jorden, at Døden gør os alle lige. Ligheden begynder i hvert Fald ikke før Rejsen er endt og Ormene overtager Forretningen.
I de sidste Dage har vi havt Lejlighed til at se et Regnskab over en Begravelse, der er foretaget fra Holmens Sogn, og som giver et godt Billede paa, at her er det maaske nok af og til "skønt at leve", men altid "dyrt at dø".
Det var et Barn, der skulde jordes, og Familien henvendte sig til den gravende Gejstlighed, i Spidsen for hvilken Pastor Johannes Petersen staar. Resultatet blev følgende:
For 20 Kr. foruden 2 Kr. til Vogn frem og tilbage - den saakaldte Apostlenes Befordring - paatog Pastor Petersen sig at holde Talen. Det giver 22 Kr. Paa Begravelseskontoret betaltes ca. 30 Kr. for et lille Gravsted samt Leje af Kapellet i endvidere fik Klokkeren 4 Kr. for Skødet - med det foregaaende i alt 56 Kr. Hermed er vi imidlertid endnu ikke naaet over det værste i der indløb nemlig efterstaaende Regning:
Holmens Kirkegaard. den - .
Hr. - - -
København
Udgifter ved afdøde Barn - -'s Jordefærd, den - .
Kapellet dekoreret med grønne Træer Kr 10,00.
4 Kandelabre a 3 Kr - 12,00.
Lysekrone - 3,00.
2 sorte tæpper - 4,00.
Orgelspil - 7
Sang - 15,00.
50 Stkr. Sange - 5,50.
Koral ved Graven
Graven smykket med Grønt - 6,00.
Sand og Grønt -
Graveren - 6,00
Graverkarlene -
Tilsammen Kr 68,50
Graverkarlene, hvis Rubrik staar tom, fik 4 Kr.; det er jo ogsaa dem, der udfører det egenlige Arbejde, men om det er derfor, at de er udelukkede fra Hr Castbergs Regning, véd vi ikke. Med de 68 Kr. 30 Øre bliver det 72 Kr. 30 Øre; lægger vi dertil de allerede omtalte 30 Kr, har dette Barns Begravelse altsaa kostet 128 Kr. 50 Øre alene paa Kirkegaarden.
Og dog er Højtideligheden ikke foretaget med overdreven Pragt, men kun med Iagttagelse af de almindelige Ceremonier, hvorpaa de fleste sætter Pris; en Tale, Orgelspil og Sang, Blomster og Lys, Plads i Jorden og tre Skuffer Sand - det er det hele, og herfor udredes for et Barnelig 128 Kr!
Der er meddelt os et andet Eksempel En ubemidlet Enke skulde have sin Mand begravet paa Helligaands Sogns Kirkegaardsafdeling, og alt blev iværksat fra hendes Side med stor Sparsommelighed. Alligevel blev Udgiften ved selve Jordefærden følgende: Pastor Rindom modtog, efter at være oplyst om Enkens Kaar, 10 Kr., og da han mindede om, at ogsaa han var vant til at fare, fik han 2 Kr ekstra til en Droske. Skødet paa Graven blev betalt med 64 Kr. og Kapellet med 12 Kr.. idet Enken af Hensyn til den afdødes store Bekendtskabskreds var nødt til at tage det rummeligste, men derfor ogsaa dyreste Kapel. Endvidere blev der afkrævet hende 4 Kr. ekstra i Leje af et sort Tæppe, 3 Kr. til Undergraveren for 3 Minuters Arbejde med at slaa nogle Kranse paa i Kapellet og 1 Kr. for at pille dem af igen ved Graven. Tilsammen en Udgift af 96 Kr. - stadig fraregnet Udgifterne i Hjemmet.
Der tjenes saaledes store Penge i de Dødes Have, som det saa poetisk hedder om dette Hvilested med den dyre Entre. Og vi ser tilmed ganske bort fra alle 1ste Klasses Lig, der kommer i Kirken til en 100 Kr.s Tale, køres i Ligvogn Nr. 1 til 30 Kr. (Nr. 2 koster 12 Kr., Nr. 3 8 Kr., Rustvogn 5 Kr.) og bæres af uniformerede Ligbærere til 18 Kr. Thi de foranstaaende Regninger viser, at ogsaa naar vi tager, hvad Præsten og Graveren vel vil kalde for almindelige Lig, er Betalingen høj og Fortjenesten derefter.
Sædvanlig foregaar der flere Begravelser paa én Dag for de samme Funktionærer. Præsten skal maaske trøste et Par ubemidlede Enker og et Par Hold Forældre; efter foranstaaende Takst vil det give ham en Indtægt paa ca 60 Kr. foruden 8 Kr. i Kørepenge. Graveren faar Anledning til at lade sine Lys brænde over - lad os blot sige to af Kisterne den Eftermiddag; og da hans Lys har Egenskaber som dem, der findes vurderede paa mange Hotelregninger, indbringer de paa en Timestid 30 Kr. Et sort Tæppe, der maaske har kostet alt i alt en halv Snes Kroner, giver 4 Kr. i Rente for hver Benyttelse, med andre Ord: den Laaneforretning er helt alene i Stand til at føde sin Mand. En Smule Grangrene, der ligeledes anvendes fra Lig til Lig, repræsenterer, naar vi blot regner en Begravelse om Dagen, 2190 Kr. om Aaret, hvoraf de næppe koster blot de 100 Kr. i Udgift.
Nogle grønne Træer og stedsevarende Planter, der kun kræver almindelig Pasning, vil i samme Tidsrum og efter en lignende Beregning give 3650 Kr.s Fortjeneste ?
Og Døden er en Alfarvej. Alle maa betale disse Bompenge til Kirkegaardsforpagterne for at slippe herfra og ned i de 2 og 4 Alen Jord, der i de fleste Tilfælde bliver det eneste de nogen Sinde har ejet af denne Klode, og hvor de da faar Lov til at ligge i 20 Aar, naar Kvitteringerne er i behørig Orden.
Vore Anker over de autoriserede gejstlige Graverkompagnier gælder da først og fremmest de dyre Priser, og dernæst det Overslag, der gøres over ethvert Ligs tidligere Formuesvilkaar, og hvorefter Taksten sættes op og ned, medens Begravelseshøjtideligheden klippes til derefter og maales ud i Alenvis - baade Guds Ord og det sorte Tæppe.
(Social-Demokraten 4. marts 1888).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar