Den 30. oktober 1877 indviedes Lindevangshjemmet, og ved nytår 1877/1878 blev det taget i brug. Lindevangshjemmet var kristent og hørte under menighedsarbejde. En af de ledende i stiftelsen var adelsdamen frk. Regitze Vilhelmine Louise Augusta Barner (1834-1911). Formålet var at videreuddanne løsladte straffede piger til tjenestepigeforretninger. De skulle med andre ord prøve at leve som en hyggelig familie i middelstanden.
Hjemmet havde to etager med kælder, og brænderum, vaskekælder, rullekælder og køkken. På den ene etage boede forstanderinden og medhjælperinden, og der var spisestue, strygestue og direktionslokale. På den anden etage var der 12 soveværelser, et tjenestepigeværelse og en badestue.
Den blev bl.a. støttet af den Københavnske Forening for den Indre Mission. Hans Peter Gote Birkedal Barfoed (1843-1926) var tilknyttet som læge 1878-1916.
I 1879 havde 11 piger haft ophold på hjemmet. 5 blev bortfæstet. 2 blev bortvist pga "slet opførsel". Ved årets udgang var der 8 piger på hjemmet. I 1881 var der 26 unge piger. Aldersgrænsen var 23-25 år, størsteparten var fra 15 til 18 år.
Hjemmet ansøgte kommuner overalt i landet om støtte, og bl.a. Ringsted og Skanderborg gav et symbolsk beløb på 10-20 kr. årligt.
Bestyrelsen købte i 1883 en grund på 2.438 kvadratmeter af afdøde købmand F. C. M. Gudmanns bo for 6.500 kr. på Lindevangsvej. Grunden til opkøbet skete for at forhindre grundens bebyggelse af "moderne kaserner" som ikke ville være heldige for hjemmet. Samt en mulighed for udvidelse.
I 1884 havde der gennem hele året været 70 unge piger. Forstanderinden var frk. Dagmar Holm. Bestyrelsen bestod af stiftsdame frk. Regitza Barner, bispinde B. Martensen, tømmermester H. Kayser (formand), rådmand Abrahams, fabrikant E. Blad og pastor H. Stein.
Anna Fanny Marie Thalbitzer (1847-1932) blev forstander for Lindevangshjemmet i oktober 1891. Hun var datter af en oberst. Efter et uheld i 1911 trak hun sig i 1913 tilbage for forstanderinde.
Den nuværende adresse er Lindevangs Alle 7, det boligsocial tilbud Lindevangen. I de følgende mange år er der jævnligt omtaler af hjemmet, som alle er rosende.
Lindevangshjemmet.
Ude paa Frederiksbergs yderste Grænse, inde i Lindevangsalleen mellem Villaer og hyggelige, gamle Haver ligger "Lindevangshjemmet". Som Huset ligger gjemt inde her, fjernt fra vor store By, kommer Gjerningen, som øves derinde, Arbejdet for at frelse unge, vildfarne Piger, ogsaa kun sjældent frem for Offenligheden.
Det sker i det højeste on Gang om Aaret - naar Lindevangshjem sender sin Aarsberetning ud, og den naar vel endda kun en snævrere Kreds. Den ligger for os nu, og vi vilde gjærne gjennem disse Linjer gjøro denne Beretning om et stort, taalmodigt og kiærligt Arbejde i Humanitetens Tjeneste kjendt i videre Kredse.
Hjemmets Opgave er at tage sig af unge, straffede Piger i 14-20 Aars Alderen, umiddelbart efter at de har forladt Fængslet, paa en Tid hvor de staar mest forladte og trænger mest til en hjælpende og retledende Haand. Paa Lindevangshjemmet søger man da at oplære disse unge Piger til dygtige Tjenestepiger - de undervises daglig i Vask, Rengjøring, Madlavning osv. Efter Arbejdsdagens Slutning samles de i Hjemmets fælles Dagligstue, hvor der læses højt for dem, medens de reparerer deres Tøj eller er beskæftigede med andet Haandarbejde. Dagen begynder tidlig - om Sommeren Kl. 5½ om Vinteren Kl. 6 - og slutter Kl. 9 Aften. Søndagen er en Hvile- og Fridag for alle i Hjemmet. Pigerne kan læse, skrive, sy paa egne Arbejder eller lege i Hjemmets hyggelige Have - kun én Ting vaages der over: ingen maa være ledige.
Den Gjerning, der øves i Hjemmet Aaret rundt, er ingenlunde let. Det oftest dybt sunkne, forvildede Mennesker, helt forkvaklede Karakterer, der næppe kjender Forskjel paa godt og ondt, disse unge Piger, som kommer fra et vildt Liv, fra Forbrydelser og sidst fra Fængslerne. Enkelte kan ikke rejses mere, der arbejdes forgjæves med dem - men heldigvis er det kun faa. De fleste tager med Glæde og Tak mod det nye Liv: Arbejdet, Orden og kjærlig Behandling af Hjemmets Damer, og det lykkes at redde dem for Samfundet.
Men saa vist som Lindevangshjemmet øver en stor og god Gjerning, har det ogsaa Krav paa Støtte og Hjælp. Ved Henvendelse til Forstanderinde, Frk. A. Thalbitzer, kan man tegne sig for et aarligt Bidrag til Hjemmet eller paa anden Maade støtte det med Gaver.
Vore Fængselsselskaber burde mere end hidtil træde i Forbindelse med Lindevangshjemmet. Hjemmet kræver jo kun en ringe Betaling af 60 Kr. om Aaret for en Pige, og der er ikke Tvivl om, at de for de fra Fængslerne løsladte unge Piger er LIndevangshjemmet en god Vej til et nyt Liv; der vilde beredes Fængselsselskaberne langt færre Skuffelser, om de forsøgte at lade de unge Piger leve et Aars Tid indenfor Lindevangshjemmet, før de sendes ud blandt fremmede Mennesker.
(Dannebrog (København) 4. maj 1894).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar