Frederik Bagge udskiftede efter sigende sin vogn hvert år. Tidsskriftet "Bilen" skrev bl.a.: "Han kører som en ægte sportsmand en smule hensynsløst stærkt, men dog påfaldende sikkert." Han kom både i Klods Hans, Blæksprutten og Svikmøllen. Frederik Bagges første bil var en sjælden model der kun blev fremstillet i 1902. Den 1-cylindrede motor på kun 700 cc lå over baghjulene. Oprindelig har den antagelig haft store, tynde trådhjul og smalle dæk. (Bilhistorisk Tidsskrift nr 115, 1993 s. 3)
Automobilruter Danmark over.
Dansk Automobilselskab sikret.Et Foregangsforetagende.Interview med Bogtrykker Fr. Bagge.
Kbhvn., Onsdag.
Saa er da endelig det ny Led i Befordringsvæsenets Tjeneste blevet til Alvor, som paa de forskellige Steder er blevet imødeseet med Følelser, der spænder over den største Forventning, den totaleste Mistillid og den dybeste Bekymring for Landevejsfreden - i Gaar er nemlig "Dansk Automobilselskab" løbet af Stabelen . . .
Overalt i Landet vil denne Start blive et af de Spørgsmaal, der melder sig med Aktualitetens hele Interesse. Selskabet vil nemlig - som det allerede fremgaar af Navnet - spænde over alle Dele af Landet - fra Skagen til Gedser.
Vi søgte derfor i Gaar et af Selskabets Bedyrelse medlemmer og dets egentlige Motor om vi saa maa sige uden at blive beskyldt for at fremsætte en daarlig Brander Hr. Bogtrykker Fr. Bagge. Han gav os beredvilligt følgende Oplysninger, som vi lader gaa videre til vore Læsere :
- Som De ved, og som De allerede for længst har meddelt Deres Læsere, har der længe været arbejdet paa Starten af dette Selskab. Det vanskelige har ikke været at faa Pengene rejst, det vilde vi saa at sige straks have kunnet - den projekterede Aktiekapitalen har for længst været overtegnet. Men vi har, forinden vi startede, ønsket at faa Vished for, om Postvæsenet vilde entrere med os, saaledes at de enkelte Ruter kunde blive Postruter og derved faa deres særlige Præg. Foreløbig har vi sat København-Slangerup-Ruten i Scene; paa denne prøver vi, om vi kan tilfredsstille de Fordringer. Postvæsenet stiller til os. Vi sætter her 4 Vogne i Gang.
Der er til os rettet mange Opfordringer om allerede nu at aabne et stort Antal Ruter, men vi har som sagt begyndt i det smaa.
De 300,000 Kr.. som udgør vor Aktiekapital, er tegnet dels i Propinsen - særlig Esbjerg har været med - , dels i København, men ogsaa en enkelt i Udlandet bosat Dansker, Generalkonsul P. M. Wessel i Bremen, har ydet værdifuld personlig og pekuniær Assistance.
- Hvor agter Selskabet at anlægge Ruter, hvis Slangerup-Eksperimentet lykkes?
- Herom kan i Øjeblikket intet siges med Bestemthed. Automobil-Nettet vil spænde over det ganske Land. og flere af de alt eksisterende eller planlagte Ruter vil antagelig Tid efter anden blive inddragne under Selskabet.
- Hvor købes Vognene?
- Vi køber dem naturligvis helst her i Landet, men vi maa nøje sikre os gode Vogne med meget faa Reparationer. Her er særlig de franske, der koster ca. 20,000 Kr. pr. Stk., gode. Der er Eksempler paa, at de kan køre indtil 5 Aar uden Istandsæltelse. Det, det gælder om, er at præstere tre Forbindelser og regelmæssig Fart - til Trods for Vejr og Vejforhold. Vi skal have svære Vogne.
- Er De ikke bange for, at Hestene i Landsbyerne skal blive ængstelige?
- Nej, det er jeg ikke. Jeg har selv i flere Aar kørt paa Automobil og forsikrer - altsaa af personlig Erfaring - at Hestene hurtigt vænner sig til dem. Skal jeg give Landboerne et Raad, saa er det - erfaringsmæssigt gentager jeg dette: Forser ikke Forsøgene paa at vænne Hestene til Automobilerne. Lad dem roligt komme hen til dem, naar de staar stille, og lad dem snuse lidt til dem. Det vil da gaa med Automobilerne - Fremtidens festlige Befordringsmiddel - som med Cyklerne. Hvad sagde man ikke dengang, de kom op?
Sluttelig udtalte Hr. Bagge:
- Det nu oprettede Selskab er ikke dannet efter udenlandsk Mønster. Der har man kun Selskaber, der spænder om enkelte Ruter. Det er altsaa et Foregangsforetagende, som det er vort Haab, at ikke alene vi. der har startet det. men ogsaa - og navnlig - Provinsens Publikum paa de Egne, hvor Jernbanen ikte letter Samfærdselen, vil faa Glæde og Nytte af.
Det er en af Tidens Opgaver, som her er løst. Det er at haabe, at den maa møde tilstrækkelig Fordomsfrihed og Forstaaelse.
- - -
Saa vidt Hr. Bagge.
Veritas
(Kalundborg Avis 1. september 1904).
Henover sommeren og efteråret indledtes der forsøg med disse postvogne. I 1903 var der registeret 57 biler, i 1907 231 og i 1910 nærmede tallet sig 1.000. Bilen var fortrinsvis et legetøj for de rige, greverne og grossererne.
Frederik Bagge havde i 1906 vundet Amatørsejlklubbens vandrepokal 2 gange ved kapsejladser i Svanemøllebugten. Han var allerede da kendt for at køre automobil - hurtigt.
Hr. Bagges Avtomobil-Kørsel.
Sammenstød ved Espergærde. For ca. 14 Tage siden kom en ung Dame, Frøken Koppel her fra Byen, kørende fra en Sidevej ved Espergærde over Strandvejen. I det samme kom en Automobil susende i stærk Fart fra Helsingør og paakørte hende, saa hun styrtede om og slog sig saa slemt, at hun maatte bæres til en Læge.
Der sad tre Herrer i Automobilen, men de bilede videre i vild Fart uden at bekymre sig om den paakørte Dame.
Senere er det oplyst, at Automobilen tilhørte Bogtrykker Fr. Bagge, der sammen med Direktør Herforth og en tredie Herre var paa Vej hjem fra en bedre Middag paa "Marienlyst". Frøken Koppel indgav Klage til Politiet, og hun har mødt paa Birkekontoret i Fredensborg og afgivet Forklaring.
Hr. Bagge, med hvem vi talte i Gaar, erklærer, at Skylden for Sammenstødet er Damens. Forinden hun kørte ind paa Strandvejen, burde hun have overbevist sig om, at Vejen var fri. Yderligt forklarede Hr. B., at han havde set Frøken K., gjorde en stor Bue med Avtomobilen, saa Sammenstødet var saa ringe, at Damen først faldt efter at Automobilen havde passeret hende.
Med Hensyn til, at han ikke standsede, forklarede han, at han spurgte Direktør Herforth, der sad bag i Vognen, om Damen var kommen til Skade, og Herforth gav et benægtende Svar. Denne Undskyldning er ganske taabelig, thi Direktør kunde selvfølgelig ikke vide, hvo stor Skade der var sket.
Det er noget for hensynsløst, at de tre Herrer fortsætter deres Kørsel, efter at de har set en Dame styrte om paa Vejen, og der har, saa vidt vi erindrer, tidligere været klaget over Hr. Bagges Avtomobilbedrifter.
(Social-Demokraten 10. september 1904).
Der kan være tale om Carl Bernhard Ferdinand Herforth (1866-1937) som på daværende tidspunkt var direktør for Kreditforeningen af Grundejere i Kjøbenhavn og Omegn. Han var en af de rigeste personer i Danmark.
Socialdemokraten den 14. september skrev at Bagges hensynsløse kørsel ofte sås på befærdede gader som Vesterbrogade og Værnedamsvej. Men at han pga. sine penge ofte slap om ved at stå til ansvar. I givet fald var dette også tilfældet her: Bagge betalte cyklisten en bøde på 100 kr og 25 kr. i skadeserstatning.
I januar 1905 blev bogtrykker Frederik Bagge til kongelig Hof-Bogtrykker.
Hr. Bagges Avtomobilkørsel.
Hr. Redaktør!
Det har glædet mig meget, at Bogtrykker Bagge gentagne Gange er taget under Behandling i Deres ærede Blad paa Grund af hans uforsvarlige Avtomobilkørsel. Utallige Gange har jeg set ham stryge ned ad Frederiksberg Alle og Vesterbrogade med en ganske utilladelig Fart og lige saa ofte har jeg undret mig over, at der ikke af rette Vedkommende blev sat en Stopper derfor. Hvor man træffer ham, ser man Folk stoppe op paa Fortovet for at se, om det dog ogsaa kan gaa godt.
Jeg har været saa gal i Hovedet paa denne Mand som nogen, skiøndt jeg forøvrigt ikke kender det ringeste til ham; og jeg skal indrømme, at jeg har ladet denne Vrede gaa videre til ogsaa at omfatte de Lovbestemmelser og Avtoriteter, der tillader ganske faa Velhavere at gøre vore Gader og Veje usikre paa alle andres Bekostning. Jeg kan ikke forstaa, at disse Gader og Veje, hver Gang der bliver opfundet et nyt Befordringsmiddel, straks skal overlades dette til Tumleplads, selv om Faren for alle os andre, der ogsaa maa benytte Gaderne, forøges nok saa meget derved. Lad blot de nye Maskiner komme og lad dem ogsaa køre paa vore Gader, men vel at mærke paa en saadan Mande, at man ikke behøver at risikere Livet ved at gaa fra det ene Fortov til det andet, fordi en Hr. Bagge behager at bruge vor Asfalt til Væddeløbsbane.
Jeg ser, at han nu er idømt en Bøde paa 100 Kr. Man kan vel nok ret snart blive enig om, at dette er ganske latterligt. En Mand, der har Raad til at købe en Avtomobil, er sikkert saadan situeret, at 100 Kr spiller en ganske forsvindende Rolle for ham; at idømme en saadan Mand 100 Kr. virker ganske paa samme Mande som ingen Bøde at idømme ham. Nej, lad de Herrer saa en ganske anderledes klækkelig Mulkt, en, de kan mærke og hvis det ikke hjælper, lad saa Køretilladelsen blive frataget dem. Naar de risikerer dette og foruden Mulkten en dygtig Skadeserstatning til Ofret, saa skal de nok vide at tage sig ivare.
Med Tak for Optagelsen
Ærbødigst
L. B.
(Social-Demokraten 15. september 1904).
Frederiksborg Amts Avis 23. september 1904 meddelte at Bagge havde fået en bøde på 10 kr for at køre gennem Herlev i uforsvarlig fart.
"Dansk Motorcykleklub", "Dansk Automobilklub" og "Motorindustriforeningen" arrangerede i juni/juli 1905 "1. nordiske Automobil-Uge 1905". Det bestod i en automobiltur fra Aalborg til København med under 4 mil i timen. 13 biler og 3 motorcykler deltog. Ved Fredericia måtte skibsreder Johnsen udgå pga. at bilen væltede og beskadigedes. 2 blev indlagt på sygehuset i Fredericia. Bagge deltog med en stor fransk kalechevogn ("Clement") med 20 heste. Grev Ahlefeldts bil væltede ved Ullerslev da en ring sprang af et hjul.
1905 blev han kongelig hofbogtrykker. Han arbejdede også for Gyldendal. Bagge indførte nye systemer og maskiner, og var aktiv i de københavnske bogtrykkeres organisationer.
Efter Automobil løbet.
En Samtale med Fr. Bagge.
Kiøbenhavn, 1. Juli.
Lørdag Formiddag søgte vi den ivrige Sportsmand og Automobilist, Hofbogtrykker Fr. Bagge og bad ham fortælle os lidt om Udbyttet af Turen osv.
"Jo", sagde Hr. Bagge, "det var jo vor Hensigt at vække Interesse for Automobilsporten, og jeg haaber, det til Dels er lykkes os. De Uheld, der skete, ere naturligvis et Skaar i Glæden over Farten igjennem det dejlige Land og over al den Elskværdighed, der vistes os, hvor vi kom frem. Men Uheld er Uheld. Man kan vælte med Hest og Vogn, og lige faa godt kan man have Lov til at vælte med et Automobil. De to Slags Kjøretøjer ere lige farlige".
"Er det Deres Alvor?" spørge vi lidt tvivlende.
"Vist er det saa. Der fordres en sikker Kusk til et hvilket som helst Kjøretøj, og saa kan der endda ske en Ulykke. Apropos, Hestene; de synes ikke at være meget bange for vore Automobiler; jeg saa ikke en, der løb løbsk. De studsede kun - som i sin Tid over en Cykle - og det saa ud, som om de havde paa Fornemmelsen, at her kom en farlig Konkurrent
Vi maa have flere af den Slags lange Ture arrangerede, hvis Automobilerne virkelig skulle kunne vinde Terræn. Begyndelsen er gjort; nu faa vi se, hvorledes Dommen lyder fra de forskjellige Steder, vi have gjæstet".
"Det var vel ikke en billig Tur?"
"Aah jo. De større Vogne have antagelig kun brugt for 30-40 Kr. Benzin; det er da ikke meget".
"Og Sliddet paa Maskinerne? En Automobilist fortalte os forleden, at der vilde slides for adskillige Kr.".
"Nej, det er kun ubetydeligt; en 20-35 Kr., det maa være det hele. Et Sæt Ringe koster 400 Kr., men de skulde da gjerne vare et helt Aar. Naturligvis kunne dog de Maskiner, der ere komne op i Skjærvelægninger og lignende, nok faa sig en extra Udgift. Grev Ahlefeldts Automobil har lidt saa megen Skade, at det næppe bliver til Automobil mere, og det er rigtig slemt, eftersom det har kostet 14,000 Kr."
"Hvor hurtigt kjørte De?"
"Kun 3-4 Mil i Timen. Der var saamænd intet at blive forskrækket over hverken for Dyr eller Mennesker. De skal se, vi (Automobilerne) have Fremtiden for os".
Hr. Bagge ser saa bestemt ud, at vi ikke tør modsige ham.
Fix.
(Automobilløbet udgik fra Aalborg den 27. Juni Kl. 9 Form. med 12 Automobiler og fortsattes derfra gjennem Jylland og over Øerne til Kjøbenhavn, hvortil de ankom Fredag Aften Kl. 8).
(Bornholms Tidende 3. juli 1905)
På kbh-billeder findes et foto fra 1905 af familien Bagge foran Ny Bakkegaard som de købte i 1902. Fotoet er beskyttet af ophavsret. På fotoet ses Frederik August Vilhelm Bagge (1861-1928), konen Elisa (Lissa) Amalie Christiane Møller (1857-1918), børnene Else Gudrun (f.1885) Sven-Aage Bagge (f.1887), Bodil Bagge, Bodil - gift med Angelo Bagge (1918), Inger (1892-1910) og Erling Bagge død 26 år gammel.
I 1906 vandt Bogtrykkerfirmaet Fr. Bagge i "Bogtrykkerfagets kollegiale Ret" en sag over firmaet Brødt. Hornum om overtrædelse af Bogtrykkerforeningens vedtægter §5 om ufin konkurrence. Sidstnævnte havde givet et lavt tilbud på trykning af bladet "Dit og Dat".
En Autombilpaakørsel. Hofbogtrykker Fr. Bagge, der er en ivrig Automobilist, kom forleden Dag for Skade at paakøre en Dame, da han med sit store Automobil kom kørende i stærk Fart gennem den nye Grønningboulevard i København, Damen blev kastet hen ad Vejen, fik sit Tøj ødelagt og slap naturligvis heller ikke uden forskellige Skrammer. Hofbogtrykkeren blev noteret, og i Gaar er Sagen bleven afgjort i Kriminal- og Politiretten ved et mindeligt Forlig; dette gaar ud paa at Bagge skal betale Damen 300 Kr. i Erstatning for Tøjet og Svie og Smerte samt endvidere erlægge en Bøde af 50 Kr. for Overtrædelse af Kørselsreglementet.
(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 3. juli 1906).
Automobiltur til Fredensborg.
Bogtrykker Bagges Uheld.
Automobilklubben holdt i Gaar Udflugt til Fredensborg og satte den fredelige Kongeby paa den anden Ende. Turen forløb heldigt og fornøjeligt for alle Deltagere undtagen for Hofbogtrykker Fr. Bagge og hans Selskab. Midt imellem Hørsholm og Fredensborg kørte han nemlig mod en stor Træstamme, der laa paa Vejkanten. Han selv og Direktør Christiansen sad paa Forsædet. De klamrede sig fast og blev siddende i Vognen. De andre Passagerer, Direktør Aug. Bagge og hans Hustru (Wessels Datter) samt Kaptajn Bloch blev slynget ud af Vognen, og navnlig Fru Bagge fik nogle slemme Knubs. Hun blev straks efter af unge Hegel kørt til Byen og taget under Lægebehandling.
Uheldet skyldes efter Hr. bagges Forklaring Landevejens elendige Forfatning.
(Folkets Avis - København 4. februar 1907).
- Automobiluheld:
Naturligvis Hofbogtrykker Bagge igen.
Hr. Bagge kom forleden Formiddag susende med sin Automobil gennem Gothersgade i København. Chauffeuren vil dreje ind i Port, kluderer med Styringen og tørner mod en Sporvogn i fuld Fart.
Sporvognens Ruder knustes alle. Flere af Passagererne fik lettere Skrammer og Automobilen masedes fuldstændig. Hr. Bagge selv blev saaret og matte tages under Lægebehandling.
Øjenvidner paastaa, at Skylden for Ulykken maa sees hos Automobilisten, der kørte altfor uforsvarlig hurtigt.
Skulde Nemesis endelig en Gang have ramt Hr. Bagge? Forhaabentlig drager han den Lære af Ulykken at sætte sin vanvittige Fart noget ned.
(Kalundborg 5. februar 1907).
Hofbogtrykker Bagge i København paakørte i Gaar Eftermiddags en Cyklist med sit Automobil. Bagge kom kørende bagefter Cyklisten ad Strandvejen ind mod Byen. Cyklisten maa være bleven nervøs ved Hornets Tuden, thi han holdt til Venstre i Stedet for at forblive paa højre Side af Vejen. Med voldsom Kraft tørnede Automobilet imod ham, saa han sammen med Maskinen blev hængende mellem Forskærmen og Forhjulene. Cyklisten havde taget alvorlig Skade. Han var bevidstløs og havde flere Saar i Ansigtet. Bagge kørte ham til Kommunehospitalet. Af Papirerne, han havde hos sig, fremgik, at han hed Warburg og var Søn af Grosserer Warburg, Frederiksborggade 52.
(Horsens Folkeblad 23. september 1907).
Ulykken skete på Østerbrogade ud for Slagelsegade. Det var kontorist Karl Warburg, og Bagge fik en bøde på 100 kr. for uforsvarlig kørsel. Grunden til den lave bøde var at cyklisten kørte i den forkert bane, men omvendt kørte Bagge hurtigere end tilladt.
Ogsaa en Adresse. Paa Østerbro i Kjøbenhavn er der i disse Dage sat en Adresse i Gang, der opfordrer rette Vedkommende til at inddrage den bekendte Automobilist, Hofbogtrykker Bagges, Køretilladelse.
Hr. Bagge har i de sidste Par Aar kørt 4-5 Mennesker, flere Vogne og et Pars Lygtepæle over, og Beboerne mener derfor, det foreløbig kan være nok.
(Lemvig Folkeblad 2. oktober 1907).
Hofbogtrykkeren dømt.
For et par Maaneder siden paakørte den bekendte Hof-Bogtrykker Frederik Bagge i sit Automobil paa Nørrebrogade en ung Cyklist, en Søn af Grosserer Alexander Warburg i Frederiksborggade.
Cyklisten blev revet omkuld og paadrog sig meget haarde kvæstelser, nanvlig i Hovedet.
Bogtrykker Bagge kørte ham selv til Kommunehospitalet og anmeldte det skete til Politiet.
Under Retssagen er det blevet oplyst, at Cyklisten til Dels selv var Skyld i Ulykken, men Bogtrykker Bagge havde haft stærkere Fart paa end man har Lov til, og dette blev Retten nødt til at taksere til en Bøde paa 100 Kr.
(Folkets Avis (København) 15. december 1907).
Alberti syslede fra 1902 med automobillove som skulle sætte hastighedsgrænser på 30 km på landevej og 15 km. i byerne. Biler var på det tidspunkt mest brugt af velhavere til fornøjelsesture. Det blev på sæt og vis bekræftet på et besøg i Berlin i december 1907 da Bagge fortalte om lovene til prins Heinrich, som skal have udbrudt: "Det er jo vanvid, går da virkelig det danske kongehus ikke i spidsen for automobilsporten?" Blandt de ivrigste modstandere af de nye love var grev Eigil Knuth, ingeniør Schmitto, grosserer A. C. Illum, konsul Ludvigsen, tandlæge Boberg, kaptajn Bloch, overretssagfører Meyring - og Bagge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar