Pastor Ussing ved Ølkirken Valby har til julen udsendt en opfordring til beboerne i Valby-Vigerslev om ikke at glemme at betale højtidsoffer til præsten og kirkesangeren. Denne opfordring har fremkaldt stor forbavselse; for beboerne er allerede en gang i år blevet afkrævet præste- og klokkerpenge sammen med skatterne, og de mener derfor, at præstens private henvendelse ser højst mærkværdig ud.
Hr. Ussing er imidlertid ikke tilfreds med de penge, som han har fået ved præsteofferets afløsning, og derfor har han udsendt denne opfordring. Men der er næppe mange, der lader sig forlede til at ofre mere end nødvendigt til præstesækken, der jo i forvejen er fed nok. (6.600 kr. årlig!)
Pastor Ussing meddeler i sit cirkulære, at “den i København herskende kirkelige uorden har forledt mange til imod loven at fritage sig selv for højtidsofferet."
Det er dog næppe hr. Ussing, der skal afgøre, hvorvidt der er kirkelig uorden i København; for dette spørgsmål hører vel nærmest ind under kultusministeriets afgørelse. Og når de københavnske sognepræster ikke som pastor Ussing søger at få dobbelt offer, er der vel ingen anledning for ham til at blande sig ind i den sag.
Præstens “private" henvendelse er ledsaget af 2 konvolutter, en større, rød konvolut til sognepræstens og en mindre, hvid til kirkesangerens offer. Hr. Ussing ønsker altså så tydeligt som muligt at gøre det forklarligt for folk, at der er forskel på præst og degn, og at man har at ofre mere til den første end til den sidste.
På prædikestolen står præsterne og prædiker nøjsomhed og tålmodighed for de arbejdere, der må kæmpe mod sultens kvaler. Men selv våger præsterne med nidkærhed over, at ikke en øre går fra dem, men at deres store Indtægter tilflyder dem i så rigt mål som muligt.
Præsterne er kommet langt bort fra deres store mesters fodspor; for da Kristus vandrede her på jorden, udsendte han hverken røde eller hvide konvolutter.
(Social-Demokraten 2. januar 1902)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar