Folketingsmand Sabroes Møde i Gelsted.. (Efterskrift til Politivennen)

(Meddelt af Lærer Kr. Reetz).

Efter at Folketingsmand Sabroe flere Gange havde bebudet, at han vilde komme til Gelsted for at belyse Forholdene paa Gelsted Skolehjem, kom endelig den store Dag. Ved Opslag paa Telegrafpælene var Mødet bekendtgjort. Det havde ikke staaet i Bladene. Socialdemokraterne fra Sognet og Omegnen var mødt og Forsamlingen var ret talrig.

Hr. Sabroe holdt sit Foredrag med megen Patos, snart var han saa højt oppe og raabte saa stærkt, at Trommehinderne paa det nærmeste var ved at briste, snart talte han sagte, og en Taare gled ned ad hans Kinder. Han gik tilbage til Tiden før 1788, skildrede i stærke Træk Herremandens Vælde og de arme usselige Bønders Lidelse. Stavnsbaandet blev vel løst, men der maatte gaa lang Tid inden Bonden rettede Ryggen. Trist og mørk var Tiden. De, der arbejdede, betragtedes som Dyr, brutalt var de behandlede. Selv kunde de ikke protestere, de betragtede sig selv som Trælle. Da Stavnsbaandet løstes, kunde de ikke bruge Friheden. Jeppe paa Bjerget er et godt Billede paa den Tids Bonde, han drak, og hans Hjem var et fattigt Hul, Folk døde som Fluer paa Grund af mangelfuld Ernæring og Pleje. Det, vi har af Raahed, stammer fra den Tid, Folket var tyranniseret. Og saadan har Behandlingen af Børnene paa vore Børnehjem været. Det er min Opgave at komme denne Raahed til Livs. Han gav derpaa en haarrejsende Skildring af Livet i fattige Hjem, hvor Fader og Moder drak, hvor Børnene prygledes i Tide og Utide. Det var bl. a. særlig "Knop", han tænkte paa. Og heri kan vi alle give ham Ret. Saa angreb han de forskellige Børnehjem, Flakkebjerg, Godhavn, Fru Brandsholm. Navnlig fik denne sidstes erotiske Forhold en særlig Beskrivelse. Mærkeligt, at ingen af de tilstedeværende Kvinder sagde "fy!" Lad hende have fejlet i Opdragelsen. Jeg havde dog ventet at han havde ladet hendes kvindelige Ære uberørt. Men selv en Kvindes højeste Pryd drages i Snavset og skal være til Grin. For rigtigt at illustrere, hvor forfærdelig Forholdene var paa Flakkebjerg, fortalte han, at Børnene havde Haandjern paa i mange Dage. De blev kun taget af, naar Børnene skulde have Mad, Risene de pidskedes med, lagdes i Saltlage, og de værgeløse Børn kunde ikke rejse sig til Modstand. Selv Hesten er ikke stillet saa blot som Barnet. Det enkelte Barn er værgeløs og kan ikke rejse sig til Modstand. Vi har en Forening til Dyrenes Beskyttelse, men ikke nogen Forening til at hævde Børnenes Ret. Børnenes Skrigen naar ikke udenfor de 4 Vægge. Vor Retsvæsen er daarlig: en 16 Aars Dreng, der forser sig, vil faa en højere Straf end Alberti.

Saa fik Gelsted Skolehjem en alvorlig Paatale. Gelsted Skolehjem er ikke saa slet som disse andre Børnehjem, jeg har nævnt, siger Hr. Sabroe, men der er pryglet efter en større Maalestok. 11 Drenge har i 8 Maaneder faaet 200 Slag Rotting, Hansen er en utaalsom Mand, han forstaar ikke Drengene, og til Bevis nævnte han en Dreng, Povl, som i Grunden burde have været paa en Aby normanstalt, men Hansen havde skildret ham som en luddoven, egensindig og upaalidelig, lumsk og tyvagtig Dreng.

Jeg, Lærer Kr. Reetz, Gelsted, er netop i Besiddelse og har, mens jeg skriver dette, hans Rapport fra Læge, Politi og Lærer liggende foran mig, og deri staar: "Drengen er luddoven, egensindig, upaalidelig, lumsk og tyvagtig, flere Gange løbet fra sin Lærer og hjemmefra flere Døgn. Han er meget uudviklet, svagt begavet, lider af Hjertefejl og Aandsfraværelse." Saadan en Dreng vilde jeg, Sabroe, tage mellem mine Knæ og sige til ham: "Du er min egen lille Dreng!" Jeg vilde tale saa kærligt til ham og søge at vinde ham. Men hvad gør Hansen. Han prygler ham. Men hvor ved Hr. Sabroe, hvor mange Gange denne Povl er laget paa med bløde Hænder, med kærlige Ord og Formaninger. Ikke et eneste Ord om, at der muligvis paa denne Dreng som paa alle de andre er anvendt al den Kærlighed, som et alvorligt rettænkende Menneske kan føle for en Skabning, skabt i Guds Billede. Nu har Gelsted Skolehjems Forstander anlagt Sag mod "Fyns Socialdemokrat", men et Søgsmaal er ikke Vejen til at skaffe Klarhed i en Sag. Der maa en Kommission til at undersøge den. Mortensen paa Flakkebjerg havde uddelt indtil 60 Slag Tamp paa en enkelt Dreng, givet en Dreng Haandjern paa i 3 Uger og de kom kun af, naar han skulde spise, nægtet en Dreng Drikke indtil 7 Døgn. Overretsassessor Bruun erklærer, at Mortensen var en Mand paa den rette Plads, Mortensen gik med fuld Honnør. Lærer Reetz siger det samme om Forstander Hansen. Derfor skal vi have en Kommission.

Værkfører H. P. Andersen, Lunghøj, bebrejdede Sabroe hans hidsige Agitation, hans Paastande om, at det kun var Socialdemokratiet, der tog sig af de smaa i Samfundet, og hans Mangel paa Respekt for faldne Domme, og vist, at Hr. Sabroe, selv om der kom en Kommission, og den kom til modsat Resultat end Sabroe vilde have, saa alligevel vilde sige: Jeg holder paa, at jeg har Ret.

Formanden for Tilsynskommiteen, Lærer Kr. Reetz, Gelsted, fik derpaa Ordet: Sabroe siger: Raahed avler Raahed, deri er jeg enig med S. Men paa Skolehjemmet er ikke vist Raahed, naar Straf er anvendt. Den Gerning, at opdrage vanskelige Børn, der er kommen paa Kant med Livet, er en af de mest vanskelige Gerninger, paa Jorden. Der hører et saare stort Fond af Taalmodighed, og hvor meget, der er Brug for der paa Hjemmet, har Hr. Sabroe ikke Spor af Forstaaelse af. Hvor megen Tillid, der er vist, og hvor mange Gange, den er skuffet, kender Sabroe ikke. For han kender slet intet til Hjemmet og dets Gerning, han har det kun fra Straffeprotokollen. Legemlig Straf ved Sabroe, jeg ikke er en Ynder af, men Straf kan ikke helt undgaas. Hr. Sabroe kender nok Salomons Ord: Den, som elsker sin Søn, tugter ham tidlig, og der er ikke straffet brutalt, der er straffet med Slag af Spanskrør i Enden uden paa Benklæderne. Men Straffen er først anvendt, naar alle andre Midler har vist sig frugtesløse. Sabroe mener, at Drengene løber hjem, fordi de længes efter Hjemmet. Nej, Drengene - de er fra 15-18-20 Aar gamle - løber, fordi de ikke ynder et lovbundent roligt Arbejde. Naar det paany gaar dem galt, og de ikke har Arbejde, vender de frivilligt tilbage. Mon de vilde gøre det, naar de havde haft det saa slemt dernede.

Forstander Hansen forstaar ikke de Drenge, som kommer der, siger Sabroe. Det er en Paastand, grebet ud af Luften, som alle Sabroes Paastande. H. er en utaalsom Mand, siger Hr. S., alle, som kender Hr. Hansen, ved, at han er en jævn, godmodig, gemytlig, brav og rettænkende Mand, der er saa langt fra at være utaalsom. Han skulde blot se ham, naar han er iblandt Drengene. saa siger Hr. Sabroe, at Lærer Reetz lægger Tryk paa Drengene, saa de ikke tør sige Sandheden. Men alle som kender mig her i Sognet, ved, at den Paastand er usand, og ikke holdbar. Nej, Sabroe rejser rundt og siger, at han, S., tror mere paa, hvad Drengene siger, end hvad Lærer Reetz siger. Men det synes jeg er lavt handlet af Hr. S. at rejse rundt og tale ilde om dem, der ikke er til Stede og kan forsvare sig.

Senere stillede Sabroe forskellige Spvrgsmaal til Lærer Reetz som Formand for Tilsynskommiteen:

Vil Hr. Reetz anbefale, at Sagen mod Fyns Socialdemokrat tages tilbage?

Hertil svarede Reetz: Naar et Blad som Socialdemokraten kommer med saa svære Beskyldninger mod Gelsted Skolehjem og dets Forstander, saa kan jeg ikke anbefale at lade Sagen falde. Den maa gaa til Doms. Er Socialdemokratens Beskyldninger sande, maa Forstander Hansen bøde derfor, i modsat Fald maa Socialdemokraten faa sin Dom.

Vil Hr. Reetz anbefale og tilraade, at der nedsættes en Kommission til Undersøgelse af Skolehjemmets Forhold?

Hertil svarede Reetz: Vi er aldeles ikke bange for en Kommission. Kom bare med den. Men det kan aldrig falde mig ind al anbefale eller tilraade en Kommissions Nedsættelse, naar jeg ved, at der ikke er Spor af Grund dertil.

Vil Hr. Reetz give mig Oplysning om de Drenges Opholdssted, som er rejst bort fra Hjemmet.

Hertil svarede Reetz: Det ligger uden for min Kompetence. De kan henvende Dem til Overinspektøren for Opdragelsesanstalterne, Hr. Overretsassessor Bruun, derom.

Vil Hr. Reetz anbefale ham at give mig disse Oplysninger?

Hertil svaredes: Jeg vil meddele Overinspektøren, at Hr. Folketingsmand Sabroe ønsker disse Oplysninger, og jeg skal gøre det i Morgen, mere vil jeg ikke.

Brev til denne har jeg afsendt i Dag.

Altsaa", siger Hr. Sabroe, - er Reetz bange for en Kommission!"

Jeg gentager: Nej aldeles ikke. Kom blot med den, men anbefale den vil jeg ikke.

Hr. Sabroe spørger da Forsamlingen: Hvem stemmer for, at der ikke nedsættes en Kommission?

Reetz fraraader straks Forsamsamlingen at stemme herom og anbefaler Forsamlingen at forlade Mødet, hvorpaa Reetz og Del forlod Forsamlingen.

Nu var der først Slag, og der er fortalt mig, at en Resolution vedtoges om, at der nedsættes en Kommission. Der er fortalt mig af Mænd, der ser velvilligt paa Skolehjemmet og ikke deler Sabroes Syn, at de ogsaa stemte for Nedsættelse af en Kommission, og at jeg begik en Fejl ved ikke ogsaa at tilraade dette. Saa vilde Brodden være taget af Sabroes Angreb. Men hvad hjælper dette. Hr. S. vil bestandig blive ved sit.

Han oplæste den ham sidst overgaaede Dom, hvor han var idømt en Bøde paa 200 Kr. Og saa paastod han overfor Forsamlingen, at hans Paastande var sande. De kan jo melde mig, siger han, saa faar jeg en Dom paany. 

Ikke fandt: Overfor en saadan Modstander falder alle Grunde til Jorden, det er som at slaa Vand paa en Gaas.

(Middelfart Avis 2. februar 1909).

Brev fra Gelsted.

Hr. Lærer Retz' Omtale af Sabroes Møde

Hr. Lærer Retz i Gelsted har i "Fyns Tidende" refereret P. Sabroes Møde i Gelsted Forsamlingshus den 29. Januar. Men paa en ganske egen Maade. Det er ikke ret meget, han har ladet Sabroe sige i det ca. 2 Timer lange Indledningsforedrag, men derimod har han selv faaet rigelig Plads for de Par Ord. han selv fik frem den Atten.

Hr Retz begynder sit Referat med en Ytring om, at endelig oprandt det længe bebudede Møde. Men for Hr. R er Mødet vist kommen tidlig nok. Den Maade, han optraadte paa Mødeaftenen, er i alt Fald absolut ikke egnet til at kaste Glans om hans Navn.

Hr. R. kunde ikte beherske sig. Gang paa Gang sprang han op paa Bænken og afbrød Sabroe, og det endskønt Dirigenten adskillige Gange havde anmodet Forsamlingen om at høre Taleren i Ro. Hr R. troede maaske, at han paa den Maade kunde bringe Sabroe ud af Fatning. Deri tog han imidlertid feil. Sabroe havde endogsaa et lille Smil til overs for den iltre Skolelærer.

Men kunde man ikke med lidt god Grund forlange, at en Mand som Hr. R. skulde kunne optræde med en Smule Takt og ikke som der vare den, der gav Tonen an til Uro og Spektakkel. 

Formodenlig har Hr. R. været i samme Stemning, da han skrev sit Referat, som ved Mødet, thi ellers vilde han vel næppe nedlade sig til at drive Spot med Sabroes Følelser overfor de ulykkeligt stillede Børn. Hr. R. skriver, at til Tider raabte Sabroe saa højt. at Hr. R's  Trommehinder var ved at sprænges, og til andre Tider trillede der en Taare ned ad Kinden. Naa, det skal indrømmes, at til Tider kunde Sabroe være bevæget, naar han kom ind paa at skildre, hvorledes dette eller hint Barn var bleven mishandlet. Men han var ikke ene herom. Mange i Forsamlingen stjal sig til at borttørre en Taare. Jeg finder det simpelt, at en Mand som Hr. R. vil drive Spot hermed. Men maaske mærker man her Mandens virkelige Karakter.

Der er noget, som jeg synes skulde frem for Offenligheden, men det har Hr. R. fortiet. Der har her i Gelsted i lang Tid gaaet Rygter om, at Hr. R. var i Besiddelse af nogle Udtalelser af Sabroe, som han skulde have brugt nede paa Gelsted Skolehiem - Udtalelser, der skulde være aldeles fældende for Sabroe. Nu skulde man jo tro, at det rette Sted at fremkomme med saadanne Ting var ved Mødet. Men der kom ikke noget, og der var dog rig Lejlighed dertil.

Hvorledes hænger det sammen? Har Hr. R. glemt disse Udtalelser, eller har han ikke rent Brød i Posen?

En Tilhører.

(Fyns Social-Demokrat (Odense) 9. februar 1909).