Diplomatskandalen i Paris.
Da Dokumenttyven Maimon besøgte København.
Paa Klapjagt efter Ordenssvindleren Ali Nouri Rey. - Borgbjergs Felttog mod Svindleren. - Maimon fremkaldte den græsk-tyrkiske Krig. - Kongerne Georg, Kristian den 9de og Edwards Breve aabnede eller stjaalne?
Iblandt de Embedsmænd i det franske Udenrigsministerium, der er bleven arresterede, fordi de har stjaalet Dokumenter med vigtige Statshemmeligheder og solgt disse til udenlandske Gesandtskaber og Blade, bl. a. "Times" i London og "Figaro" i Paris, indtager ubetinget Bernhard Maimon Førerstillingen. Han har lige fra sin tidligste Ungdom ikke bestilt andel end at snyde, bedrage og svindle. Der findes næsten ikke det Land, hvor Bernhard Maimon ikke har aflagt Besøg og lavet Svindlerier.
Overalt, hvor der var Penge at tjene, var Bernard Maimon paa Færde, og navnlig den nu afsatte tyrkiske Sultan, Abdul Hamid, var, som før omtalt, hans gode Ven.
Det var saaledes Maimon. der i sin Tid ved sine Intriger fik den græske Pøbel ophidset til at gaa over Grænsen og overfalde de tyrkiske Vagtposter. Dette hidførte Krigen imellem Grækerne og Tyrkerne, hvorved Abdul Hamid haabede at faa Højhedsretten over Kreta.
Kong Georg udspioneres.
Da Abdul Hamid vidste, at Kong Georgs Familieforbindelser ved de evropæiske Hoffer vilde faa en afgørende Indflydelse paa Krigens endelige Udfald, gjaldt det for ham om at være nøje underrettet om, hvad Kong Edward, Christian d. 9de samt Czaren mente, og Bernhard Maimon fik det overdraget at opsnappe alle Brevene mellem disse Monarker ogsaa Korrespondancen oversat.
Kong Georg yndede at skrive paa dansk, og Bernhard Maimon fik da i Konstantinopel opspurgt en Dansker, der havde været i Forbedringshuset i sit Fødeland, og som ikke betænkte sig paa for Betaling at oversætte alle Brevene, saa at Sultanen var fuldstændig Herre over, hvilke der skulde befordres videre, og hvilke, der skulde tilbageholdes.
Sultanens Blodhund.
Abdul Hamid betalte sin Spion kongeligt, og Bernhard Maimon havde en høj Stjerne hos Sultanen, der bl. a. havde overdraget ham det noble Hverv at uskadeliggøre Sultanens Dødsfjende, den for Højforræderi til Døden dømte tidligere Pressecensor i Yildiz Kiosk, den senere Generalkonsul i Rotterdam, Ali Nouri Bey. Denne svenskfødte Æventyrer, der senere blev Muhamedaner og antog tyrkisk Navn, havde i 1903 her i Byen udgivet en Bog, "Abdul Hamid i Karikatur", der var bleven oversat paa flere Sprog, hvilket generede Abdul Hamid meget.
Da samtidig Ali Nouri Bey havde drevet en omfattende Handel i Danmark med tyrkiske Ordensdekorationer, som han solgte for 2-3000 Kr. pr. Styk, fik Bernhard Maimon Ordre til at rejse til København for at afsløre Ali Nouri Bey, der havde indlogeret sig paa Hotel Bristol, og eventuelt lade ham forsvinde ud af Verden.
For ikke at vække Mistanke, tog Maimon ind paa Hotel d'Angleterre, men opholdt sig stadig under falsk Navn paa Hotel Bristol.
Rekylaffæren i Frihavnen.
Held med sin Rejse til København havde Maimon dog ikke. Ali Nouri Bey, der stadig trængte til Penge og ikke kunde finde flere Købere til tyrkiske Ordensdekorationer, havde netop i de Dage, da Maimon kom hertil, indladt sig i en Pengeafpresningsaffære mod den russiske Regering, til hvem han havde indkøbt en Mængde danske Rekylgeværer fra Fabrikken ude i Frihavnen.
Folketingsmand Borgbjerg var af en københavnsk Journalist bleven sat i Kundskab om Ali Nouri Beys Svindlerier, og ved nogle Artikler i "Social-Demokraten" og "Folkets Avis" lykkedes det at afsløre Svindleren. Næste Dag flygtede Ali Nouri Bey fra Byen. Han er senere forsvundet sporløst, sandsynligvis myrdet af en eller anden af Abdul Hamids mange Spioner og Agenter.
Maimon stjæler Æren.
To Dage efter rejste Bernhard Maimon tilbage til Konstantinopel og meddelte Abdul Hamid, at han havde afsløret Ali Nouri Bey, men at det københavnske Politi var kommet for sent til at paagribe Forbryderen, der forklædt var flygtet fra Danmark for ikke at blive halshugget.
Bernhard Maimon havde dog her i Byen faaet opsporet gennem en af de Dekorerede, hvorfra Ali Nouri Bey havde faaet de tyrkiske Ordensdekorationer, som han havde solgt, og da det viste sig, at det var Sultanens første Ordensskatmester, der havde forsynet Ali Nouri Bey, blev Skatmesteren dømt til Døden. Det var Bernhard Maimons Udbytte af Rejsen til København.
Ciffersystemet røvet.
Dokumentrøveriet er forøvrigt langt mere omfattende, end man fra først af tænkte. De arresterede har kun villet vedgaa 6 -7 Tilfælde, og de Dokumenter, der her er Tale om, er ret betydningsløse. Derimod er det konstateret, at Maimon har begaaet mindst 100 Tyverier af hemmelige Dokumenter, og man mener endog, at han har stjaalet hele det franske Ciffersystem.
(Folkets Avis - København 12. april 1911)
Bernard Maimon var allerede i starten af 1900-tallet afsløret som en af Abdul Hamids spioner. Han boede fortrinsvis i Longson og blev betalt af den tyrkiske ambassadør Costaki Pasha. Han var oprindelig kristen, missionær i Bagdad, blev forretningsmand - og gik fallit. Der findes en artikel på tysk i Tägliches Cincinnatier volksblatt, 26. april 1911 med titlen "Ein moderner Casanova" som beretter om Bernard Maimon.
Ali Nouri forsvinder herefter ud af den danske avisoffentlighed. Ali Nouris bøger ses dog annonceret til salg helt op i 1910'erne.
En af parrets døtre, Fatma Mazli skal ifølge Lolland-Falsters Stifts-TIdende 24. august 1912 være blevet gift med en tyrkisk prins, Ibrahim Sali Bey, søn af en fornem emir.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar