Den røde by i Valby.
Til venstre for den hvide by med mark imellem hæver en lang række gavle sig op mellem villahaver. Det er Valby og Omegns Byggeforenin
g, populært kaldet den røde by, skønt der også er hvide huse og gullige huse imellem.
Valby og Omegns Byggeforening blev i 1898 stiftet af 100 medlemmer, der til at begynde med indbetalte 1 kr. om måneden i kontingent og derefter forhøjede det til 2 kr. om måneden. Til trods for dette ringe kontingent lykkedes det at gennemføre sagen, dog således at de forskellige medlemmer indskød et frivilligt depositum på 50 a 600 kr., alt efter evne, et depositum, som de fik tilbagebetalt, da prioritetsforholdene var bragt i orden.
Allerede samme år, som foreningen blev stiftet, købte den 15½ tdr. land af Hoffmann for en samlet pris af 57.500 kr. Foreningen anlagde selv sine veje og skred i 1899 til at bygge. I 1902 var det sidste hus rejst.
Til hvert hus hører der 670 kvadratmeter grund. Hvert hus blev bygget for ca. 10.000 kr. og indeholder to 3 værelsers lejligheder. Der er ikke kælder under alle husene, og hvor der ikke er det, hjælper man sig med et udhus. Derimod var der kvistværelser, men adskillige af medlemmerne har senere indrettet en lejlighed her. Ligeledes har en del medlemmer ladet indlægge elektrisk lys.
Ved byggeforetagender indkøbte foreningen selv materiale, og leverandørerne lod en fjerdedel af købesummen blive indestående i husene, ligesom håndværkerne lod en del af byggesummen blive indestående.
Husene prioriteredes med et lån på 7000 kr. pr. hus i kreditkassen. Det er et 4 pct.s lån og ikke amortisabelt.
De resterende 3000 kr. skyldtes til leverandører og håndværkere. Efterhånden som disse ved afdrag er bragt ned til 2000 kroner optages der et lån på 2000 kr. i Hypotekforeningen, og den tilbageværende del af lånet udbetales.
Lejlighederne lejes ud for 32 a 36 kroner, og hvert medlem har en månedlig udgift på 56 kroner således at det selv sidder for en udgift af 20 a 24 kroner om måneden.
Ud over de enkelte medlemmers huse har foreningen et forretningshus med tilhørende anlæg.
Der er 4 forretninger i stuen: Bager, urtekræmmer, viktualiehandler og grønthandler. På første sal er der en forsamlingssal og på anden sal fire tre værelsers lejligheder for de forretningsdrivende, der har butikken.
Huset står foreningen i 70.000 kroner.
Foreningens formand er smørhandler Christiansen.
I årenes løb har omtrent halvdelen af medlemmerne solgt deres medlemsret til andre. Ligesom i den hvide by har de kunnet få 3 a 4000 kroner i afståelse. Men det er ikke arbejdere, som derved rykker ind i foreningen. Det er mere bemidlede folk.
Når man går om i denne byggeforenings gader og for øvrigt også i de fleste andre byggeforeninger, vil man lægge mærke til, at byggeforeningsfolkene efterhånden går over til at anvende deres haver som blot prydhave. De har begyndt med at dyrke køkkenurter, men samtidig dermed har de plantet frugttræer og buske og blomster. Disse små buske og frugttræer, der fra først af tog så ringe plads op, bredte sig, som de voksede til, og efterhånden har de taget hele pladsen. Der er ingen skade sket derved, tværtimod, men vi gør opmærksom på det for at vordende byggeforeningsmedlemmer kan være forberedt på, hvorledes udviklingen går.
Intet kan være smukkere end disse forholdsvis store haver i den røde by med velholdte, skyggefulde gange, frugttræer og buske og blomsterflor.
(Social-Demokraten 30. juli 1912.)
Byggeforeningerne i København
Den hvide by i Valby.
Ved Valby Langgades forlængelse på den anden side jernbanen ligger Valby Arbejderes Byggeforening, populært kaldet den hvide by, fordi den har hvide huse med røde tegltag.
Den blev stiftet den 26. April 1898 og købte kort efter 48.000 kvadratmeter jord af gårdejer Beck for den billige pris af 37.000 kr., hvoraf 17.000 Kr. betaltes kontant ved overtagelsen.
Der var 81 medlemmer og efter at der var taget jord fra til de nødvendige gadeanlæg, blev der 441 kvadratmeter jord til hvert medlem. Det blev vedtaget, at der skulle være 5 huse, hvorfra der måtte drives handel, og disse fordeltes ved lodtrækning blandt medlemmerne, således at de, der fik dem, var forpligtet til at indrette butik, som de enten selv måtte drive eller udleje til andre.
I juli 1899 fik man et statslån på 300.000 Kroner, og i 1900 begyndte man at bygge. Man byggede husene i 5 afdelinger, og det sidste hus stod færdigt i 1903.
Hvert hus har tre lejligheder. 1 stue og på første sal består lejlighederne af 8 værelser og i tagetagen er der en lejlighed på 2 værelser. Der var en smule brændselskælder, men ellers Ikke kælder. Senere har en del medlemmer dog ladet indrettet kældre. Der blev heller ikke indlagt elektricitet, men for to ar siden har en del medlemmer ladet det indlægge for egen regning.
Hus i den hvide By.
Husene kostede 11,500 kr. hvert at bygge. I 40 huse er der statslån på 7.500 kr., og i de øvrige huse er der en lignende prioritet til Østifternes Kreditforening. Leverandører og håndværkere overtog de sekundære prioriteter gennem en bank og af disse svares der nu et årligt afdrag på 220 kr.
Til trods for dette store afdrag betaler hvert medlem kun 65½ kr. om måneden til foreningen og klarer dermed alle udgifter. Af de lejligheder et medlem udlejer, får han 30 kr. af stue eller første sal og 16 a 20 kr. af tagetagen. Det økonomiske resultat er således overmåde godt.
Formand for foreningen er hr. Jensen, Øster Alle Nr. 8.
Medlemmerne selv havde ikke indbetalt stort, da de begyndte at bygge. Deres ugentlige Kontingent var en krone det første år, men det blev derefter sat op til 1½ kr. Alt i alt har hver indbetalt 215 kr
I årenes løb har omtrent halvparten af medlemmerne trukket sig tilbage. De har solgt deres medlemsret til andre for gennemsnitligt 8 a 4.000 kroner, så at det altså har haft gode renter af de 215 kr. og hvad andet, de har sat i foreningen. Dette salg med den store avance afføder imidlertid et uheldigt forhold, som vi i en senere artikel skal komme tilbage til.
Hr. Jensen fortæller, at man i byggeforeningerne begynder med at holde husdyr, navnlig høns og kaniner, men efterhånden går man bort fra det, fordi det generer for meget, fordi det medfører Svineri, og fordi det trækker rotterne til.
Hr. Jensen siger: Hold endelig husdyrene borte fra byggeforeningerne. Det vil man stå sig ved.
(Social-Demokraten 31. juli 1912.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar