Skræderforbundets Jubilæum. (Efterskrift til Politivennen)

---

Endnu vil vi blot omtale

de kvindelige Herreskræderes Organisation.

Den 13. September 1883 stiftede 26 Kvinder en Fagforening, hvis Medlemstal gennem Aarene har været yderst varierende, men gennemsnitlig omkring 150-200 indtil det opad Strejken Januar 1899 efter en ihærdig Agitation pludselig stiger til 1100 Medlemmer. Efter Strejken og Lockouten dalede Antallet igen med hastige Fald helt ned til 300 Medlemmer i 1902. I 1905 tager Agitationen igen fat, og Medlemstallet stiger da stærkt til 1000 Medlemmer og gennem Aarene har det holdt sig her omkring og udgør for Tiden 1.100. Dette Resultat har kostet umaadelige Anstrængelser, og det skyldes i første Række Kvinderne selv, at dette Resultal er naaet, thi - hvor underligt det end lyder - Mændene har haft en meget ringe Forstaaelse af den Betydning, Kvinderne vil faa paa Arbejdsmarkedet indenfor Skræderfaget. Den Aand fra "Lavstiden", efter hvilken Kvinderne ikke hørte hjemme indenfor Fagorganisationerne, har haft dybe Rødder.

I 1890 udbrød der en Strejke paa Gummifabriken i Odense, fordi Ledelsen havde afskediget 2 Mand, der havde agiteret blandt de arbejdende Kvinder for at melde sig ind i Organisationen, og ved den kommende Kongres i Odense, siger Formanden, J. Rasmussen, meget karakteristisk i sin Beretning, "at Fagforeningen i Odense havde begaaet "en Fejl" ved at vilde organisere de kvindelige Arbejdere paa Gummifabriken ind under "Dansk Skræderforbund" (!)" Saa snæversynet saa man paa det den Gang. Paa samme Kongres motiverede Kvindernes Formandinde, senere afdøde Fru Nielsen. følgende Forslag:

"Enhver Svend, som behøver fremmede kvindelige Syere til Medhjælpere, maa kun antage saadanne, som enten er eller er villig til hurtigst muligt at blive Medlem af den stedlige anerkendte kvindelige Fagforening i Herreskræderfaget".

Forslaget vedtoges og kom igen i 95, da Fru Elna Larsen var Formand, paa Kongressen i Horsens.

Det har holdt haardt at overvinde

de gammeldags Fordomme

mod Kvindernes Deltagelse i Organisationen og den øvrige politiske Bevægelse, men nu er de overvundne, og Arbejdet er sikkert og konstant. Kvindernes første Formandinde var Fru Ankersen, efter hende virkede Hovedbestyrelfesmedlem Forsbeck en kort Tid som Formand, derefter kom de ovennævnte Fruer Nielsen og Elna Larsen og efter dem Frk. Andrea Nielsen. 1909 valgtes Borgerrepræsentant Fru Anna Johansen til Stillingen.

Vi vil slutte denne Artikel med at omtale den sejge Kamp. Skræderforbundet har ført mod "Kristelig dansk Fællesforbund" og mod de indvandrede russiske og polske Jøder, som mener at se sin Fordel ved at optræde som Skruebrækkere eller Smudskonkurrenter.

"Kristelig dansk Fællesforbund" søgte i sin Tid at vinde Sympati i Befolkningen paa den Løgn, at Skræderforbundet og dets "socialistiske" Medlemmer vilde de kristelige til Livs, fordi de var religiøse! Intet har været Skræderforbundet fjærnere, oq Ledelsen har tværtimod overalt hævdet, at det selvfølgelig blev en privat Sag, om en Skrædersvend blev en Kristen eller ej; det tilkom ikke Afdelingerne at blande sig i slige Sager. Og det har jo ogsaa Gang paa Gang vist sig, at naar Afdelingerne blandede sig i "K. D. F "s Forhold, var det, fordi 

dets Medlemmer var ukollegiale og arbejdede under Priskuranten

Den første alvorlige Kamp med dette Forbund stod i 1899 hos A. Christensen i Vejle. Efter at Kongressen havde op, besluttede 10 af de 15 Mand, der arbejdede der, sig pludselig til at blive "religiøse" og meldte sig ind i "K. D. F.". 5 Mand forlod Arbejdsstedet, da det blev blokeret, men 1 er senere gaart tilbage til Forretningen, der endnu er blokeret.

De "kristelige" begyndte paa en hel Række Processer, baade imod Forbundet og mod Arup. I 1900 dukkede det kristelige" Spøgelse op hos C. Christensen paa Søndergade i Horsens og hos Carl Nielsen i Fredericia, men begge Steder er Forholdene ordnede i vort Forbunds Favør. Holstebro, Kolding, Randers og Hjørring havde ogsaa sin "Besøgelsestid", og med Undragelse hos Christensen, Hjørring, Ipsen, Randers, og Christensen, Vejle, er "Dansk Skræderforbund" efter flere Aars Kamp endelig naaet til at faa Svampen udryddet - netop fordi det ikke har misbrugt Religionen i saa smudsige Øjemed, som at trykke Lønnen ned.

En anden Slags Svamp har i de senere Aar vist sig i København i Form af den elendige russisk-polsk jødisk Underbydning af Arbejdskraft, men dette Forhold er saa velkendt, at vi ikke skal omtale det her, da det nu er lykkedes at faa en Kreds af Jøder oplyst om det forkastelige heri, og da de derefter har begyndt en Agitation blandt deres Trosfæller for at faa Smudskonkurrenten ud af Verden.

(Bornholms Social-Demokrat 27. august 1912).