Direktør Eigil Bahnson Theodor Jensen, født 2.9.1914 i København, død 29.12. 1944 på Åbenrå Sygehus. Gruppeleder i „Dannevirke“ . Realeksamen fra Ordrup Gymnasium 1930. Handelseksamen fra Niels Brocks Handelsskole 1933. Efteruddannelse i England 1933-35. Indkaldt til hæren, sekondløjtnant 1939. Indtrådt i faderens importfirma som direktør efter endt militærtjeneste.
Knyttet til de illegale transportruter. Sluttede sig senere til „Dannevirke“ , hvor han fungerede som gruppeleder. Opbevarede våben og deltog i flere aktioner.
7. december 1943 arresteret tillige med Dannevirkes chef og indsat i Vestre Fængsel. Derfra overført til Horserød og på ny til Vestre Fængsel, hvorfra han sendtes til Frøslev. Deporteret 20.10.1944 til Neuengamme. Efter et ophold her på udkommando til Versen bei Meppen. Bragtes dødssyg tilbage til Neuengamme og overførtes derfra sammen med nogle få andre til Frøslevlejren 17.12.1944.
Indlagt på Åbenrå Sygehus. Død 29.12.1944 som følge af en dobbeltsidig lungebetændelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar