Etatsraad, forhenværende Bestyrer af Efterslægtsselskabets Skole Christian Carl Brix fylder i Dag sit 80. Aar.
Han blev i en Alder af kun 16 Aar Student fra Aarhus Kathedralskole og tog sex Aar senere theologisk Embedsexamen. I adskillige Aar var han herefter Lærer ord københavnske Skoler, samtidig med, at han med Liv og Lyst deltog i Studenterlivet. Hans vindende Personlighed, hans frejdige Optræden og hans klangfulde Røst gjorde ham særlig skikket til at være Studenterfører, og han var da ogsaa i flere Aar Senior i Studenterforeningen, hvor Livet den Gang gik højt, og hvor de liberale og nationale Ideer havde deres særlige Hjem sted. Den skandinaviske Idee, der i Begyndelsen af Fyrrerne tog stærk Fart, takket være Studentermøderne i Upsala og Kjøbenhavn, greb ham stærkt, og han var sikkert en Første af de Unge, der tog Skandinavismen praktisk, idet han med offentlig Understøttelse studerede Historie i Arkiverne i Stockholm og Upsala, hvor han samtidig sluttede venskabelige Forbindelser med mange fremragende Personligheder og med yngre Akademikere.
I alle de Begivenheder, der foregik i Kjøbenhavn efter Kong Christian den Ottendes Død, deltog Brix med den største Iver som en af Studenternes Førere, og han og den daværende ledende Senior, Cand. jur. C. Liebe, indlagde sig store Fortjenester ved at lede den akademiske Ungdom saaledes, at dens rolige og værdige Optræden dannede cn glimrende Modsætning til den, Studenterne i de samme Dage viste i andre Lande i Europa.
I 1851, altsaa i en Alder af 31 Aar, blev han valgt til Bestyrer af Efterslægtsselskabets Realskole, hvilken Post han beklædte i en lang Aarrække indtil ind i Halvfemserne. I denne Stilling gjorde han udmærket Fyldest, idet han ved sin medfødte Evne til at styre og lede forstod at vinde baade Lærere og Elever. En Paaskjønnelse af hans Virksomhed som Skolemand var det, at han i 1869 fik Titel af Professor, og at han i 1886, da Skolen fejrede sit hundredeaarige Jubilæum, udnævntes til Etatsraad. I mange Aar var han dernæst, indtil Skolelærerexaminen blev omordnet, Formand for Examenskommissionen.
I 1858 blev han valgt til Borgerrepræsentant, og det var som saadan, han ved den store Banket, Kjøbenhavn gav for Nordens Konger paa Børsen i Sommeren 1862, holdt Festtalen for Kong Karl XV. I det politiske Liv kom han først til at deltage i 1863, da han sammen med Brock, Madvig, Wessel og Krieger valgtes til Landsthingsmænd for København. Næste Aar valgtes han endvidere til Medlem af Rigsraadets Folkething for Kjøbenhavns anden Kreds, og efter at Grundloven af 1866 var bleven vedtaget, repræsenterede han endvidere denne Kreds, indtil Sygdom i 1887 tvang ham til at trække sig tilbage. Kun en Gang i denne lange Tid stod han lige overfor en Modkandidat Octavius Hansen. Det var i Juni 1884, da den politiske Storkamp var i fuld Gang, men Brix sejrede med henved 1000 Stemmers Flertal.
Den Sygdom, der i 1887 truede hans Liv, har imidlertid senere fortaget sig, saa at han kan fejre sin 80aarige Fødselsdag i fuld Livskraft samtidig med, at han kan se tilbage paa et virksomt Liv, der har forskaffet ham Venner overalt.
(Nationaltidende 14. marts. 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar