Et Protestmøde.
Vi omtalte i Fredags, at der paa Herregaarden Glorup paa Fyn havde fundet en grov Mishandling Sted. Gaarden ejes af Grev Moltke Hvitfeldt og forpagtes af en Mand ved Navn Abel. Forvalteren Holmbo og Ladefogeden havde skamslaaet Røgteren Alfred Trier Christensen, og Herredsfogeden Thiele behandlede dette Overfald med dadelværdig Ligegyldighed.
I Mandags Aftes afholdtes der i Landsbyen Svindinge et Møde om denne Sag.
Det blev et Møde, der sent vil glemmes i Svindinge. Fra Kl. 7 lignede den gode By slet ikke sig selv. Alle Veje var opfyldte af Folk, der kom gaaende og kørende pr. Vogn og Cykle. Mange kom fra Egne, der laa Mile borte, ja selv fra Nyborg, Svendborg og Odense var Deltagere.
Ved den fastsatte Mødetid var Forsamlingshuset stuvende fuldt, og mange kunde ikke komme ind. Folk stod helt ud paa Vejen og omringede formelig Huset.
Og denne mægtige Forsamling, der talte hele Omegnens Befolkning, blev den knusende Protest mod Forpagter Abel som Arbejdsgiver. Aldrig er nogen Mand bleven saa enstemmig fordømt, som han blev det i Aftes.
Hr. Abels onde Samvittighed har sikkert sagt ham paa Forhaand, at saaledes vilde det gaa. Thi han sendte følgende Brev:
Glorup, den 30 Avg 1902
Beklagende jeg ikke kan benytte den tilbudte Lejlighed til at være sammen med Dem, maa jeg meddele Dem, at jeg ikke ser nogen som helst Anledning for Tiden til at drøfte Arbejdsforholdene her paa Glorup og selvfølgelig ingensinde finder det nødvendigt, at saadant sker i Svindinge Forsamlingshus med Personer. Forholdene uvedkommende.
Grev Moltke Hvitfeldt havde derimod ikke sendt noget Svar paa den venlige Indbydelse.
Efter at Sognefoged Hansen valgt til Dirigent, faar
Hans Nielsen Ordet. Han omtaler Voldshandlingen, som vi har refereret den, og tilføier, at nu faar Greven og Forpagteren næsten alt Arbejde udført af Polakker og Finner. De finske Piger malker, og de polske slaar Gødning paa, spreder den, tærsker hans Korn og passer hans Roer. Man skulde tro, at de faa danske Arbejdere havde det nogenlunde paa Gaarden; men dette er jo langt fra Tilfældet. Kosten er mere end daarlig, og Centrifugemælken er deres vigtigste Ernæringsmiddel. Hr. Abel, der selv laver godt Smør, byder aldrig sine Arbejdere andet end Margarine. De Karlekamre, som Hr. Abels Folk maa bo i, ligger over Hestestaldene, som Følge deraf er der en væmmelig Stank i de usle Humre, der desuden er fyldt med Væggelus. (Fy! Fy!)
Ja, saaledes er de Lokaler, som Arbejderne paa en af Landets største Gaarde maa tilbringe deres Fritid og som de maa hvile og sove i; er det ikke en Skandale? (Jo, jo, stærkt Bifald.) Behandlingen kender De.
I henimod en Snes Aar har Prygleriet hørt til Dagens Orden paa denne Gaard.
Overfor den Slags Brutalitet er der jo intet andet at gøre, end at Offenligheden maa skride ind og protestere. Intet Menneske her paa Egnen er tjent med, at den Slags Voldshandlinger gaar upaatalt hen. (Bifald).
Vi har her i Landet ca. 80 Grever, Baroner og- Stamhusholdere. De ejer 1/10 af Danmarks Hartkorn eller lige saa megen Jord som Landets 150,000 jordejende Husmænd.
Desuden ejer de mange Miil. Kr. i Fideikommiskapital.
Grev Hvitfeldt har for faaet sin Part, 3000 Tdr. Land foruden et Par Mill. Kroner.
Men er det ikke oprørende, at netop hos disse Rigmænd skal Arbejderne have det aller daarligst.
De gode Grever kande jo uden at savne det ringeste give deres Tjenestefolk en ordenlig Løn, god Mad, hyggelige Kamre og en human Behandling. Der er fortalt mig, at Grevinde Hvitfeldts Sovegemak er noget af det mest henrivende, der kan tænkes.
Saa store bør Modsætningerne ikke være i denne Verden, og det er Socialdemokratiets Opgave at mildne disse Modsætninger.
Et Leve for at det maa lykkes! (Bragende Bifald).
Som Forsvarer for Hr. Abel mødte en Maler Mikkelsen, Svindinge. Han arbejder selvfølgellg paa Herregaarden.
Hr. Mikkelsen kom imidlertid saare uheldig af Sted. Den ganske Forsamling protesterede indigneret mod hans Udtalelser, og efter at have afleveret en Række Grovheder mod Hans Nielsen og en af Gaardens Røgtere, blev han fuldstændig pebet ud og maatte forlade Talerstolen.
Red. H. P. Hansen fra Svendborg fik nu Ordet og holdt en udmærket Tale. Med glødende Indignation omtalte han Forholdene paa Glorup og appellerede virkningsfuldt til Forsamlingens Følelse. Hele Forsamlingen stod opmærksom lyttende og lønnede de varmtfølte Ord med bragende Bifald.
Nielsen oplæste nu følgende Resolution, der enstemmig vedtoges:
"Forsamlingen udtaler sin skarpeste Fordømmelse af det oprørende Overfald paa Glorup og udtaler Ønstet om, at den mishandlede Røgter maa saa fuld Oprejsning."
Ikke en Gang Mikkelsen stemte imod Resolutionen. Han var nemlig saa ophidset, at han ikke længere vidste, hvad der foregik.
Saa hævedes Mødet med Leveraab for Hans Nielsen, H. P. Hansen og Dirigenten, hvorefter Folk langsomt forlod Forsamlingshuset, ivrigt drøftende det interessante Møde.
(Social-Demokraten 3. september 1902)
Ejeren af Glorup, grev Moltke-Hvidtfeldt tildelte Abel en skarp irettesættelse for mishandlingen af røgteren Alfred Trier Christensen. Justitsminister Alberti omtalte sagen i Rigsdagen hvor han forsvarede Abel (hans forvalter og ladefoged) og anklagede i stedet røgteren for at være beruset og have opført sig usædeligt mod pigerne. Han omtalte dog ikke lægeerklæringen som berettede om at røgteren var blevet slået bevidstløs og måtte holde sengen en snes dage. Heller ikke at Abel var blevet mulkteret flere gange for prygleri.
Se også indslaget "Godsejernes skammelige Forhold" (1900). Forholdene fortsatte: i august 1908 overfaldt forvalter Holmbo en røgter og slog ham med en kæp og sparkede ham til bevidstløshed. Sammen med en ladefoged fortsatte han med en gennembankning. De to voldsmænd måtte møde op hos herredsfogden hvor de tilbød 25 kr. i erstatning for svie og smerte.
Glorup er en herregård i Svindinge Sogn i Nyborg Kommune på Fyn. Den daværende ejer var Adam Gottlob Carl greve Moltke-Huitfeldt (1864-1944 i København), søn af gesandt, kammerherre Gebhard Léon greve Moltke-Huitfeldt og Marie von Seebach, født grevinde Seebach. 11. februar 1902 var han blevet besidder af det Huitfeldtske Fideikommis. Han var siden 1896 gift i USA med prinsesse Louise Eugenie Bonaparte (1873-1923).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar