Cornelius Petersen afsløret
Den virkelige Aarsag til Retssagen mod den frisiske Bondefører er, at Cornelius Petersen paa Tirsdag med 5000 bevæbnede Frisere vilde komme til København og opløse Rigsdagen.
Bliver Cornelius Petersen befriet med Magt?
(Fra vor udsendte Medarbejder.)
En fantastisk Plan
Idag afsiges Dommen over Cornelius Petersen ved Retten i Tønder.
Et meget udbredt Forlydende, der i Sønderjylland aabent diskuteres Mand og Mand imellem, vil vide, at Aktionen mod den frisiske Storbonde blev indledet saa hurtigt for at uskadeliggøre ham for et længere Tidsrum, samt for at bremse en yderst fantastisk Plan, han og hans Tilhængere havde under Forberedelse.
Planen gik ud paa, at Cornelius Petersen i Spidsen for 5000-6000 bevæbnede Frisere paa Tirsdag, naar Rigsdagen træder sammen, vilde indfinde sig her i Byen og foretage et Statskup.
Om Planens nærmere Enkeltheder beretter vor til Sønderjylland udsendte Medarbejder her:
Tønder, Fredag Morgen.
Det har i København vakt nogen Forbavselse, at Sagsanlæget mod Cornelius Petersen ikke alene er blevet saa stærkt fremskyndet, men at ogsaa Domsafsigelsen fremskyndes saa meget, at den allerede kan afsiges om faa Timer. Her i Tønder, som forøvrigt i hele Sønderjylland, vækker Regeringens Handlemaade ikke samme Forbavselse.
Som det vil erindres, er det tidligere blevet meddelt, at Cornelius Petersen agtede sig til København med 5000 Mand af Bondeværnet for overfor Rigsdagen at protestere mod den Maade, Sønderjyderne bliver behandlet paa. Denne Meddelelse blev dementeret af Cornelius Petersen, men man vil ikke desto mindre vide, at den er fuldkommen rigtig. Der var endogsaa fastsat en Dato for Bondeværnets Ankomst til København, nemlig Dagen for Rigsdagens Sammentræden, den 5. Oktober.
Til København!
Det skulde være Cornelius Petersens Mening at befordre sine Folk til København dels pr. Skib og dels pr. Jernbane, og han skulde allerede have sikret sig Skibslejlighed.
Hensigten var med Magt at opløse Rigsdagen.
Cornelius Petersens Tilhængere regner med, at han med Lethed vil kunne stille 5000-6000 Mand, og 1 København har man allieret sig med fascistiske Kredse. Ligeledes skal et Skyttekorps - hvilket vil man ikke røbe - have lovet Bondeværnet Støtte.
I indviede Kredse vil man vide, at ogsaa Vaabenspørgsmaalet var bragt i Orden, men om dette er rigtigt, er det umuligt at sige. En Kendsgerning er det imidlertid, at det for kort Tid siden af Forsvarsministeren legaliserede "Grænseværn" ligger inde med Rekylgeværer og Ammunition, og det er ikke udelukket, at man havde tænkt sig at sætte sig i Besiddelse af dette ved en Overrumpling.
Planen kom imidlertid for tidligt ud, og det maa formodes, at Regeringen nu har taget saadanne Forholdsregler, at et Kup overhovedet ikke Inder sig gennemføre.
Støtte Nord for Kongeaaen.
Ogsaa nord for Kongeaaen har Cornelius Petersen sine Støtter. Hans Tilhængere hernede erklærer, at flere store Jorddrotter har givet Tilsagn om Støtte.
Jeg aflagde igaar et Besøg hos den kendte Storbonde og Hingsteopdrætter Lorentz Petersen i Søst, en af Cornelius Petersens gode Venner og Broder til hans første Mand. Hingsteopdrætter Ktlof Petersen i Kaalund.
- Der er ingen Tvivl om, at saa godt som hele Befolkningen staar bagved Cornelius Petersen, sagde Lorent! Petersen. Endnu har dog ikke alle aabenlyst bekendt Kulør, men naar det rette Tidspunkt kommer, skal de nok møde op.
- Er Forholdene da saa frygtelige?
- Ja, det er pinende galt. Vi staar alle paa Fallitens Rand. og der maa ske et eller andet, saa vi kan blive hjulpet. Vi tror ikke paa Hjælp, før den nuværende Regering kommer bort, men paa hvilken Maade dette skal ske, véd jeg endnu ikke.
- Tror De, man vil drage til København?
- Der har været Tale om det, men personlig tvivler jeg paa, at det kan gennemføres. Paa den anden Side er vi jo næsten allesammen gamle Soldater, der ikke er bange for at vove Trøjen, naar det gælder.
- Har Bondeværnet Våben?
- Det kender jeg ikke noget til, men nogle har vel nok deres Geværer og Pistoler fra Krigen endnu.
Skattenægtere
- Det kan meget nemt komme dertil, at vi alle nægter at betale Skat. Vi kan ikke præstere de Afgifter, man forlanger af os, og naar vi alle strejker, gad jeg se, hvad man vil gøre.
- Vil det ikke svække Bevægelsen, hvis Cornelius Petersen bliver idømt Fængsel?
- Nej, det er det dummeste. Regeringen kan gøre, det vil faa Bevægelsen til at vokse og Forbitrelsen blandt Bønderne til at stige. Tror De forresten, at Myndighederne faar Lov til at beholde ham i Fængslet?
- Agter man at befri ham med Magt?
- Det har jeg ingen Mening om, men det vil i alle Tilfælde ikke være svært at faa ham ud af Arresten i Tønder.
- Tror De, at der vil ske Voldsomheder?
- Man maa jo haabe, at de undgaas, men et er givet: Befolkningen vil inden længe kræve Forandringer. Hvordan man saa vil søge at faa disse gennemført, maa staa hen i det uvisse.
.... Lignende Udtalelser har jeg hørt fra mange andre Sider, og det synes at gære alle Vegne. I Begyndelsen af denne Maaned skal der afholdes et stort Protestmøde mod H. P. Hanssen i Aabenraa. Man venter ca. 10,000 Bønder til dette Møde, og det formodes, at Myndighederne vil træffe særlige Foranstaltninger til Roens Opretholdelse.
Christian Husum.
(B. T. 1. oktober 1926).
Fotograf HolgerDamgaard (1870-1945): Cornelis Petersen, Cornelius (1882-1935) slesvigsk bondefører. 1918. Det kongelige Bibliotek.
H. P. Hanssen om Cornelius Petersen
Den gamle sønderjydske Fører udtaler sig om den frisiske Bevægelse og dens Tilhængere.Truet paa Livet
Aabenraa, Torsdag.
I Anledning af den Cornelius Petersenske Bevægelse, der i Virkeligheden er ved at antage faretruende Former i Sønderjylland, har Jeg henvendt mig til Sønderjydernes gamle Fører, H. P. Hanssen-Nørremølle, som jeg træffer i hans Hjem i Aabenraa.
Hoffotograf, filminstruktør Lars Peter f. Petersen Elfelt (1866-1931): Politiker H. P. Hanssen (1862-1936) . Det kongelige Bibliotek.
- Hvad er Deres Opfattelse af Cornelius Petersens Bevægelse?
- Jeg har hele Tiden været af den Opfattelse, at Regeringen for længe siden burde være skredet ind mod ham, et Standpunkt, som jeg ogsaa ved flere Lejligheder har fremhævet. Dersom jeg havde haft Ansvaret, vilde der have været skredet ind for længe siden. Man kan ikke vedblivende tolerere en saadan Agitation, se den vokse og vokse og blive værre og værre. Det er dog altid bedre at forebygge, og det kan ikke nytte at være skaansom overfor fanatiske, halvt sindssyge Personer. Den oprindelige Aarsag til Bevægelsen er let at se. Den er ganske simpelt fremkommet af Utilfredshed af udelukkende økonomisk Art. Mange Mennesker hernede lider under den Landbrugskrise, der blev en Følge af Verdenskrigen og som er gaaet hen over hele Verden, men den maa man igennem, blot ikke paa den af Cornelius Petersen foreslaaede Maade.
- Har han mange Tilhængere bag sig?
- Jeg mener det ikke. Langt Størstedelen af Befolkningen sympatiserer ikke med ham og karakteristisk er det da ogsaa, at der mellem hans Tilhængere ikke findes en eneste Person med kendt Navn eller nogen, der har beklædt noget som helst Tillidshverv.
- Anser De Bevægelsen for at være farlig?
- Farlig og farlig er to Ting. Man kan ikke se bort fra, hvad han med sin fanatiske Agitation kan forlede Folk til. Det maa ikke glemmes, at vi her i Sønderjylland har en ganske anden Befolkning at regne med, end den rolige, besindige Indbygger Nord for Kongeaaen. Vi har ikke alene levet hele Krigen med, men vi har oplevet en Revolution, og det betyder meget. Der findes mellem Befolkningen adskillige nervesvækkede Mennesker, der lider af Krigens Eftervirkninger. Hvad et saadant Menneske kan finde paa, naar det bliver tilstrækkelig opfanatiseret, er ikke godt at vide.
Truet paa Livet.
Man kan ikke roligt blive ved med at tillade at en enkelt Mand prædiker Vold og Vold og atter Vold. Det var nødvendigt at skride ind, inden det blev for sent. Hvor vidt man gaar hernede, fremgaar bedst af følgende lille Eksempel:
- Jeg blev for kort Tid siden ringet op af en mig ubekendt Mand. der sagde, at han absolut maatte tale med mig. Han kom hjem til mig, og med megen Ængstelse, som om han selv risikerede Liv og Lemmer, aabenbarede han, at han havde erfaret, at Cornelius Petersen og hans Mænd havde besluttet, at baade jeg, Refshauge og Arkitekt Fink skulde ryddes af Vejen.
- Tror De, at Cornelius Petersen vilde gaa over til Voldsomheder?
- Det er ikke let at svare paa, men dersom man bliver ved med at tolerere ham, forsøger han vel ogsaa paa det næste Skridt og det næste Skridt er Vold.
Bluff - ?
- Er det Deres Opfattelse, at Cornelius Petersen og hans Bondeværn vil drage til København?
- At han har omgaaede med Planer herom, er utvivlsomt rigtigt, men jeg tror nu, at det meste er bluff.
- Vil en Dom gøre Cornelius Petersen til Martyr?
- Det tror jeg ikke. Størstedelen af Befolkningen er klar over, at han har forbrudt sig. Cornelius Petersen erklærer nok, at det ikke er Stauning, han har fornærmet, men Statsmagten, men Stauning repræsenterer i Øjeblikket Landets ansvarlige Regering, og man kan ikke uanfægtet lade denne Regering smæde og lade dens Medlemmer skælde ud for Mordere og Banditter. Det gør i et Grænseland mere Skade end nogen tror.
- Tror De, at Regeringens Indskriden er kommet for sent?
- Nej. det kan jeg ikke tænke mig, men det var nødvendigt, at der blev sat en Stopper for Agitationen, hvis den ikke skulde udarte til Vold. Processen har allerede haft en yderst afsvalende Virkning paa de ophidsede Gemytter. Christian Husum.
(B. T. 1. oktober 1926).
Før Dommen over Friseren
Cornelius Petersens Defensor bebuder opsigtvækkende Begivenheder.Appel til Højesteret(Fra vor udsendte Medarbejder)
Tønder, Fredag Morgen.
Det kan ikke siges, at Domsafsigelsen i Cornelius Petersen-Sagen i særlig Grad præger Byen, men det skyldes antagelig det tidlige Tidspunkt. Med Formiddagstogene ventes ikke saa faa Landboere, der alle er hans Tilhængere, hertil. Man er nu alle Steder klar over, at han vil blive dømt, og Diskussionen drejer sig derfor udelukkende om, hvor lang en Fængselsstraf han vil faa.
I en Morgensamtale med hans Defensor, Sagfører H. P. Nielsen fra Kolding, erklærer denne, at Cornelius Petersen personlig vil give Møde i Retten. Han vil umiddelbart efter Domsafsigelsen forlange Dommen appelleret.
Ved Retsforhandlingen ved Sondre Landsret vil Cornelius Petersen bl. a. besvære sig over den Behandling, Sagen har faaet ved Underinstansen.
løvrigt bebuder Sagfører Nielsen paa sin Klients Vegne, at man endnu ikke har hørt det sidste Ord fra den oprørske Friserbonde, og at der i den allernærmeste Fremtid vil høres Nyt ikke alene | Sønderjylland, men ogsaa Nord for Kongeaaen. I hvilken Retning, vil Sagfører Nielsen ikke udtale sig om paa det nuværende Tidspunkt.
Vi erfarer iøvrigt, at Søndre Landsret vil fremskynde Sagens Behandling, og at Afgørelsen vil kunne foreligge allerede om en lille Uge Hvis ogsaa denne Afgørelse gaa Cornelius Petersen imod, agter han at søge Justitsministeriel Tilladelse til at indanke Sagen for Højesteret.
Christian Hansen.
(B. T. 1. oktober 1926).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar