Der skete i Gaar to Drab i København. - - - . Kl 19,55 blev en Hauptwachtmeister i det tyske Sikkerhedspoliti, den 42 aarige Eugen Herb, dræbt af flere Skud, affyret imod ham af tre Cyklister, der passerede ham ved Enghave Plads nær Mathæusgade. Ingen saa Episoden. En ukendt Mand underrettede Politiet. Man er tilbøjelig til at tro, at det var en af Gerningsmændene, som ringede. Til almindelig Forundring ønskede tysk Politi ikke Sagen.
(Information nr. 238, 1. august 1944.)
Lidt senere paa Dagen kom to Mænd ind i Kaffebaren Istedgade 98, tilhørende Bartender Einar Frederiksen, en meget populær Mand i Kvarteret. Han sad bag Disken og spillede Skak med en Kunde. Mændene gik hen til Disken og skød ham ned. Da en Gæst, en Tjener Sauerberg, rejste sig for at søge Dækning i Køkkenet, skød de ogsaa paa ham, men kun mod Benene. Han fik to Skud i Laaret. De flygtede derefter og undslap. Frederiksen døde i Nat. Mordet er at betragte som Gengældelse for Drabet paa Hauptwachtmeister Eugen Herb.
(Information nr. 239, 1. august 1944.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar