Et nyt Embede her i Staden

Hele tiden er der hos os eksempler på at fremmede rejsende her bliver ugudeligt snydt af værter, opvartere, vekselerere og andre. Dette er rigtig nok også tilfældet i andre store byer. Og sket det, som nok ikke er troligt, oftere her, så kunne det nok være en følge af de fremmedes ukyndighed i sproget. Men meget var det dog såvel for nationens hæders skyld, som for byens moral at ønske, at sådan noget ganske kunne undgås. Vel er dette vanskeligere end man først tror. For skønt et årvågent og nidkært politi også her vil være af de mest velgørende virkninger, så taler dets medlemmer sjældent de fremmede sprog, en kundskab som man ikke heller kan kræve af dem, men som dog er nødvendig for at gavne den fremmede. Jeg tror at Magistraten, som sådanne snyderier dog vist må gå til hjerte, af den grund kunne se en anledning til at foreslå og få bevilliget et nyt embede: Et translatørskab eller mæglerskab til tjeneste for fremmede. En ifølge heraf ansat tolk, mægler, translatør eller vejviser, skulle forstå de øvrige europæiske sprog, skaffe de fremmede logi, lejetjener, hyrekusk osv., få penge vekslet for dem og i det hele taget give dem de bedste råd, imod en fastsat billig betaling. Og jeg tror, at en mand på denne måde kunne leve anstændigt af at gavne de rejsende.

P.P.

(Politivennen. Hæfte 3, nr. 38, den 12. januar 1799, side 606-608)

Uorden uden for Amagerport

Måske man ved Politivennens omsorg og fortale kunne blive hjulpet i adskillige poster uden for Amagerport hvor der aldeles ingen opsigt er af politi nat eller dag, heller ikke kommissær som uden for stadens andre porte.

1) Uden for denne port går en del dagdrivere og morer sig med at lægge en slags gift for at fange krager og lignende fugle, men tror ikke at dette kan skade kreaturer. Men svin og hunde dør af det som vi har eksempler på her. Uden for de andre porte tillades det ikke.

2) Det er forbudt ved plakaten af 16. februar 1780 at dagrenovationsvognene ikke må køre efter vagtklokken ringer, desuagtet burde det efterses om de ikke kører her 1-2 timer efter den tid, og lægger renovationen langs vejene, dette står under passagebetjentenes opsigt.

3) Hvem her om aftenen i mørke vil passere bommen må vogte sig, da passagebetjentene er så til sinds, at de ikke ville trække den ned, men står på halv og da ingen lygte er så nær at man kan se, så løber man panden mod bommen, som er sket mange.

(Politivennen. Hæfte 3, nr. 38, den 12. januar 1799, side 602-603)

Spørgsmål på Gammeltorv

Da nu Gammeltorv både ved sammensmeltning med Nytorv og ved springvandets under arbejde værende istandsættelse så meget forskønnes, så ønskede vel enhver der har et kræsent øje, at disse rebhandlere med deres skure blev bortviste fra pladsen, da de på ingen måde bidrager til dens prydelse, men snarere synes at have sat sig der som sande satyrikere at falbyde strikker ved siden af lykkens gudinde. Måske var det en mere passende plads ved Charlottenborg, især på de dage, når lotteriet bliver trukket.

(Politivennen. Hæfte 3, nr. 38, den 12. januar 1799, s. 601-602)

Varsko paa Blegdamsvejene.

På Blegdamsvejene omtrent ligefor Erik Jonsens er opstablet en banke af ophugget is og skarn og lagt midt på vejen, så de som om aftenen kommer enten gående eller kørende og ikke kan se den, ufejlbarlig må komme til skade, når de træffer på den. Ligeledes var det at ønske at vedkommende ville have et øje med dem som sætter vogne på samme vej om natten. Anmelderen kom forleden aften sent og ville gå hjem, men havde det uheld at falde og slå sig slemt på en af disse. - Bagateller ville det være at opdage ejeren. - -

(Politivennen. Hæfte 3, nr. 38, den 12. januar 1799, s. 601)

Uorden i Slotskjelderen.

Da man på grund af byggeriet på slottet i den port ved Proviantgården for meste og næsten altid må gå gennem kælderen, så er den gang dog at anse som en alfar passage, og på grund af det burde den holdes ryddelig og ren. Men  tværtimod er trapperne fulde af sne så man ikke risikerer mindre end arme og ben ved at gå ned af dem, hvilken uorden let kunne fjernes ved at lade enten fejekonerne som er ansat til at feje og renholde gaderne, fejer og med en sluffe bortkaster denne sammentrådte sne, eller også ved en af sjoverne. For bliver den liggende og frosten vedbliver, bliver gangen impassabel, og bliver det tøvejr, vil både mandfolk og fruentimmere hvis forretning kræver at de må passere denne vej, aldeles få deres klæder ruinerede.

(Politivennen. Hæfte 3, nr. 37, den 12. januar 1799, side 590)