Det er en genstand som hos os er forsømt eller agtet uværdig til opmærksomhed, men som ikke desto mindre er temmelig vigtig: at rådstuer, børser, posthuse, rettergangshuse, vejerboder, banker, oppebørselskontorer og med et ord alle kontorer for anstalter og indretninger der angår det offentlige i en stad, og af alle må søges, bør (i det mindste når staden har en størrelse) ligge midt i staden. Denne beliggenhed påbydes af den ret alle en stads beboere har til at fordre den mest mulige lighed i bekvemmeligheder og besværligheder. Den er vigtig for alle husejere. Den letter forretnignernes gang og sparer tiden, den vigtigste af alle ejendomme.
Det stemplede papirs kontor ligger derfor unægtelig på et meget urigtigt sted i Krystalgade. En gade der næppe kendes af navn der kun er nogle hundrede skridt fra Nørrevold og altså i en udkant af byen.
Kongen har gjort det stemplede papir til en så stor nødvendighed for alle dem der handler, sælger, køber osv. at kongen sikkert på forestilling fra vedkommende kollegium vil finde rimeligt at holde et kontor til dets udsalg på Østergade, Amagertorv eller Højbro Plads hvor det bestandigt kan forblive uden nogen sinde mere at blive flyttet.
At den mand som kongen betroede dette udsalg, straks skulle skaffe sig bolig på et af disse dyre steder er jeg langt fra at ville kræve. Men lige så lidt tror jeg det passende hvis denne mand slæber kontoret med sig ud på Vesterbro, i Toldbodgade, på Christianshavn eller hvad for et andet afsidesliggende sted hans bolig ved embeders erholdelse måtte befinde sig på. Holdt kongen derimod som foreslået et kontor i stadens midte, så kunne manden bo hvor han ville, publikum var tjente og alle ulejligheder fra beliggenhedens side var fjernet.
Men ikke alene en beliggenhed midt i staden er nødvendig for dette kontor. Også åbningstiden bør være sådan at den er bekvem for alle. Dette finder for nærværende ikke sted. For ikke alene lukkes kontoret sent op om morgenen og tidlig i om aftenen (jeg mener tidlig og silde for forretningsfolk), men om middagen er kontoret lukket i et par de vigtigste timer, netop i børstimerne som er de hvorpå det allermeste af hvad der behøves stemplet papir til afgøres og sluttes.
Fra lørdag aften tidlig til sent mandag morgen, et betydeligt mellemrum af tid, er kontoret helt lukket.
Hvor ofte kan ikke et køb, en kontrakt være sluttet lørdag eftermiddag når det allerede er for sent, fra en ende af byen at sende hen i den anden efter stemplet papir, søndagen går bort, en af parterne betænker sig, og handelen finder ikke sted.
Hvor ofte kan det ikke hænde sig, og at det er hændt flere end en gang, kan bevises, at kreditorer, som kunstnere, handlende, håndværkere, først om lørdag aften eller søndag morgen får at vide at deres debitor samme dag har i sinde at liste sig ud af byen. De skriver hurtigt deres regning og iler hen for i det mindste at få den underskrevet som rigtig af debitor. Denne dør eller gør opbud. Kreditoren konkurrerer i boet, men bliver mulkteret som den der har sveget kongen i hans stempelintrader.
Hvor fortrædeligt er det ikke for den som skal rejse, at se sig opholdt eller en vigtig forhandling spildt fordi kontoret til det stemplede papir er lukket!
Når staden i sin midte har fået sit stemplede papirskontor, så bør også dets personale være sådan at det kan være åbnet fra om morgenen kl. 6 til om aftenen kl. 10.
(Politivennen, Hæfte 8, nr. 101, den 29 Marts 1800, s.1610-1614)
Redacteurens Anmærkning
Det var til visse slags dokumenter ved Forordning af 3. april 1771, Forordning af 27. november 1775 mm. påbudt at bruge stemplet papir. Det var forsynet med et særligt påtrykt stempel eller mærke som repræsenterede en afgift til staten). Det gjaldt fx stævninger, pant, visse handler, bevillinger osv.
