Atter noget om Kirkegårde

På Runde Kirkegård er opsat et lysthus. På Nikolaj Kirkegård er anlagt en have, og omsat med et nyt stakit. Ud til den sidstnævnte kirkegård har et hus fra Lille Kongensgade en hel række af vinduer. På samme kirkegård er en slags huggehus, der har sin dør ud til kirkegården. Item et hundehus med tilbehør ved siden af gravene. Item en flok høns, og måske flere af den slags dyr. Sikkert må alt dette have sin grund i hævd, da man vel ikke kan forestille sig at at kirkernes nuværende forstandere uden at blive bedt om det ville lade de hvilesteder de har fået ansvaret for, underlægges så slemme servitutter. Hvem ønsker at have sit gravsted under vinduer, hvorfra alskens urenlighed kunne udkastes? Hvem ville se sin kærestes ben henlagt i en hønsegård, under et hundehus osv.

(Politivennen 10. maj 1800, Hæfte 9, nr. 107. s. 1704-1705)

Spørgsmaal om Portpenge.

I går, bededag kl. halv fire, kørte et selskab ud til Frederiksberg. I Vesterport blev afkrævet 12 skilling som de betalte. Ved indkørslen gennem Nørreport blev døren atter åbnet og 6 skilling fordret. Man spurgte om årsagen til denne ulige afgift, men fik intet fyldestgørende svar. Næppe skulle man tro at betjentene turde forlange og tage mere end de var berettiget til. Imidlertid da uligheden nødvendig må påfalde de kørende og aflokke dem spørgsmål der kunne med deres vilje fornærme en ærekær skillingsmand, så var det at ønske at en trykt underretning om sådanne portudgifter fandtes opslået i hver port, og at manden som indkrævede pengene, tilige havde en trykt plakat desangående at forevise. 

(Politivennen 10. maj 1800, Hæfte 9, nr. 107. s. 1703)

Om den Misbrug at tørre og fole Klæder på Kirkegården

På alle kirkegårdene her i byen ser man på tørrevejrsdage at vask ophænges og klæder udbredes for at tørres. Dette vover jeg at kalde misbrug som graverne (for under dem er vel nærmest kirkegårdenes opsyn) hverken gratis eller mod betaling burde tillade. Det strider fuldstændig mod den højtidelige sikkerhed, den ubrudte fred, som vores følelser forlanger for elskede og uforglemmelige venners grave. At se børn, letsindige tjenestepiger, daglejere Vingnedtrampe højene eller at tumle sig derimellem i spøgende kådhed, eller at vanhellige stedet med skingrende latter, med skammelig snak, eder o.lign. Sålænge vi skal have kirkegårde inden i byen, så lad os dog i det mindste håndhæve dem i den dem tilkommende fred.

Af alle kirkegårdene er Nikolajs den som mest forarger i den henseende. da man endog næsten på alle tider af dagen, ved at gå gennem gangen fra Lille kongensgade til Vingårdsstræde, ser især på den ene side flokke af børn, som bruger kirkegården til deres boldgade.

(Politivennen 10. maj 1800, Hæfte 9, nr. 107, s. 1701-1702:)

En alcibiadisk Streg af en Ikke-Alcibiades.

En ung officer hvis far sidder i et højt embede, tog sig forleden dag den fornøjelse at nøde sin hårskærer at springe ud gennem vinduet, og en herre der bor ovenover, benyttede sig af øjeblikket for at kaste utilbørlige ting over den udkrybende. Den mishandlede vil ikke klage for politiretten for ikke at indbrænde et uudslukkeligt lapsemærke på et ungt menneske, og for ikke at forvolde den værdige far kummer. Af samme årsag afholder han sig her at nævne hans navn. Men hanvil advare drengen da han let ved bedrifter af denne art kunne træffe for den urette, og den derved frembragte larm, skandale og flere følger skille ham ved sin officerspost.

(Politivennen, Hæfte 9, nr. 107, den 10 Maj 1800, s.1701)

Besværing til Natterenovationskontoret.

Kan denne indretning ikke træffes med vores natterenovationsvogne at man kunne få at vide på kontoret hvor de bestilles og tillige betales, hvad tid de bestilte vogne kommer om natten.

Vel ved jeg vognmanden eller en af hans folk plejer at sige det dagen forud, men forleden gik det mig dog tværtimod, for i stedet for bestemt svar, sagde manden eller karlen at han vidste ikke hvor hans husbond ville køre hen først. Da jeg vedblev min påstand, fik jeg endnu samme svar med den tilsats at det kunne være meget muligt de slet ikke kom. Jeg ville da vide om de kom denne nat eller en anden eller om de havde flere læs at køre end de kunne overkomme. Men fik til svar på det: kunne de, så kom de, og kunne de ikke, så kom de ikke.

(Politivennen, Hæfte 9, nr. 107, den 10 Maj 1800, s.1700)