10 august 2014

Besværing til Natterenovationskontoret.

Kan denne indretning ikke træffes med vores natterenovationsvogne at man kunne få at vide på kontoret hvor de bestilles og tillige betales, hvad tid de bestilte vogne kommer om natten.

Vel ved jeg vognmanden eller en af hans folk plejer at sige det dagen forud, men forleden gik det mig dog tværtimod, for i stedet for bestemt svar, sagde manden eller karlen at han vidste ikke hvor hans husbond ville køre hen først. Da jeg vedblev min påstand, fik jeg endnu samme svar med den tilsats at det kunne være meget muligt de slet ikke kom. Jeg ville da vide om de kom denne nat eller en anden eller om de havde flere læs at køre end de kunne overkomme. Men fik til svar på det: kunne de, så kom de, og kunne de ikke, så kom de ikke.

(Politivennen, Hæfte 9, nr. 107, den 10 Maj 1800, s.1700)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar