Om den i Addressavisen averterede Rumfordske Suppe paa Spisekvarterer.

Vi har allerede tre spiseværter som i de offentlige blade har kendtgjort at hos dem fås af den Rumfordske suppe portionsvis.

Af disse var hr. Gunselnik i Larsbjørnsstræde nr. 104 den første. Begærlig efter at vide om denne suppe af ham også tillavedes således som opfinderen har anordnet, gik jeg derhen og spurgte ham hvor længe den blev kogt, og fik som svar: en tre timers tid. Jeg lod derpå hente en portion af den, og fandt at den vel var spiselig, men hverken havde den smag eller de ingredienser opfinderen havde opgivet.

Dette var blot hvad man måtte formode En kogning af flere timer ville koste mere, foruden at dens store nytte ikke kan begribes af vore ladlavere, der tror at en pludselig skrupkogning er det bedste der kan ønskes.

Dette anføres ikke for at skade hr. Gunselnik (de andres suppe kender jeg ikke til), men for at gøre ham opmærksom på at han, der tager 3 skilling for en portion, bør og kan lave den således som den bør. 

Så vigtig Rumfords-suppens opfindelse er, så vigtigt er det vel også at denne føde ikke nedsættes i den almindelige mening. Jeg håber derfor at Fattigvæsenets bestyrelsenår det har fået sine kogerier i garderstaldene og på Christianshavn i gang, gennem politiet træffer en sådan indretning at det enten forbydes andre at sælge Rumfords suppe, eller i det mindste pålægger kogerne at bevise at lave den som den bør.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 136. 29 November 1800, s 2161-2163)

Gjentagen Erindring om Afviserne ved Pomperne paa nye Amagertorv.

Da de lange mørke aftener nu er forhånden, synes det passende at gentage den erindring der blev gjort i forrige år i dette blad om de uden nogen tænkelig nytte, men til mulige skader og ulykker stående afvisere om vandpumperne på ny Amagertorv. Ved den pumpe som vender mod Stranden, er disse afvisere ikke fuldt så farlige da foruden lysningen fra den på pumpen selv anbragte lygte, kræmmer Borups skønne lygter på den ene og grosserer Fridericis på den anden side, giver betydelig lys. Men derimod er afviserne om den pumpe mod Købmagergade der udgør 9 i tallet, overmåde farlige for fodgængere da de ikke kan ses særlig godt, og man umuligt kan tænke sig at man i en afstand af omtrent 3 alen fra pumpen er udsat for at påføres de mest ulægelige skinnebensskader, eller som endnu er værre, at falde således over en af disse afvisere at hjernen slås ud på en af de andre. Hensigten med de afvisere der er anbragt der, kan formodes at skulle have været at bevogte pumperne for vogne. Men den er aldeles forfejlet, da de er meget lave, og når undtages de lavhjulede brygger- og gadevogne, kan hver anden vogn og karet køre over dem. Der er altså grund nok til at ønske at vedkommende snart ville af omsorg for pumperne ombytte disse små med høje sten og af ømhed over menneskers liv og lemmer flytter dem mere ind til pumperne.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 135. 22 November 1800, s 2155-2156)

Klage over Betlere på Fyn

Der er i provinsen Fyn hele flokke omløbende tiggere på landet, som med tiden kan blive meget farlige for den almindelige sikkerhed. Derfor ville regeringens landsfaderlige interesser være bedst tjent med en almindelig nøje og streng overholdt fattigindretning. Når ethvert sogn  alene brødfødte sine egne fattige, kunne man i tide forebygge de nævnte ulykkelige følger. Især ville man forbedre de syge og sengeliggende husvildes kår, såvel som de, der havde mange fattige uforsørgede børn at opdrage ved at holde disse sidste i skole, i stedet for som dagdrivere at strejfe om i landet. Og når de store, stærke, arbejdsføre mennesker, hvoraf endog nogle er formuende, der nu løber landet om og tigger, nødtes til på en kristelig måde at tjene deres brød, da ville heller ikke hverken agerdyrkeren, fabrikanten, eller håndværkeren mangle hænder. Det var også meget at ønske at omløbende fremmede tiggere ved strengt opsyn ved færgestederne ikke måtte tillades at komme ind i provinsen Fyn, der nu vrimler af dem.

(Politivennen. Hæfte 11, nr. 135. 22. november 1800, s. 2154-2155)

Redacteurens Anmærkninger.

Løsgængere, dagdrivere og tiggere blev anset for at være til fare for andre. Det fremgik også af Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis, 21. december 1798:

Odense den 21de Decebr. Efter Beslutning af Landets Øvrighed begyndte her i Egnen omkring Odense i Onsdags den 19de en Inqvistion eller Huusrandsøgning efter fremmede og indfødte Tiggere og ande mistænkelige Landstrygere. Denne Betler-jagt havde de gode Følger at i Ravnebjerg og Schouboe Herreder allene bleve opbragte et betydeligt Antal, hvoraf 12 (6 af hvert Herred) strax bleve dømte til at arbeide i Tugthuset 1, 2 og flere Aar. Disse ere strax transporterede til samme, og 3 personer, hvoraf den ene især er mistænkelig, sidde endnu her i Raadhuset. - Hvor velgiørende vilde ikke slige Streifetog oftere være for Landmanden, som vist er udsat for megen Fare af slige frække og tyvagtige Dagdrivere!

Variationerne af dagdrivere omfattede ifølge Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 27. marts 1799 også en lidt særlig gruppe:

I Smaalehnenes Amt have adskillige Dagdrivere (deriblant Bønder og Skomager-Drenge af 18 til 20 Aars Alder) fundet paa at streife Landet om, og holde offentlige Taler og Forelæsninger over Religionsfaget for Almuen, som ogsaa baade i Huse og aaben Mark have samlet sig, for at høre paa dem. Disse selvgjorte Prædikantere blive af Øvrigheden paagrebne og indsatte i Tugthuset som andre Løsgiengere. 

Om Nødvendigheden af en Brygger på Vesterbro

Ikke for at skade bryggerlavet i København, som især i de sidste år ikke har spundet meget silke, men for at afbøde et behov for Vesterbro og Frederiksberg ønskes det at en eller anden mand på Vesterbro efter ansøgning måtte få bryggerprivilegium, mod en afgift som kunne opveje konsumtions- og accisse-friheden.

Det er fuldt bevist at når mænd fra Vesterbro, Frederiksberg osv. bestiller øl her, får de det først efter 4-5 dage. For de som lever af at sælge det betyder det et føleligt tab, såfremt deres forråd slipper op forinden. Og at bestille øllet længe forud for at undgå det, lader sig i det mindste ikke gøre om sommeren, da øllet så let kan blive surt.

Jeg tør derfor håbe at den høje Magistrat, og selv de af dens medlemmer der er bryggere, ville indse, at det tab bryggerne inden for voldene ville lide ved at en kollega nedsætter sig på Vesterbro, ikke kan komme i betragtning ved siden af den skadelige øltvang, som Vesterbros osv. beboere nu lider under. Og altså at Magistratens befaling ville imødekomme anmodningen.

Ved at tænke på at denne tilkommende Vesterbro-brygger måtte hente sin loug af St. Jørgens Sø, kan jeg ikke andet end atter at lægge de ansvarlige på hjerte, at på bedst mulig måde sørge for renheden ikke alene i denne forsømte sø, men også for de bedre, men ikke noksom overvågede Peblinge- og Sortesø. Og i den anledning gentager jeg ikke alene min foregående klage over både, men føjer en ny dertil mod skøjteløbning om vinteren. Denne for ungdommen så nyttige øvelse må forlægges til andre vande der ikke bruges til drikkevand

(Politivennen. Hæfte 11, nr. 135. 22. november 1800, s. 2153-2154)

I Anledning af Klagen over Forsømmelighed fra Skorstensfejeren i Københavns Amt.

For alle de, som forgæves henvender sig til den skortensfejer for i tide at få ordnet den for dem, deres naboer og brandassurancekassen så vigtige fejning, kan det måske være en kærkommen oplysning, at skorstensfejer Severin, fra Nørrebro nr. 49, har meget søgning fra udenbys, ja endog fra Hirschholm Amt. Han kan vise attester fra Brede Mølle, Bellevy, Usserød Fabrik og flere lignende steder. Og ingen vil kunne klage over forsømmelighed hos ham. Da sikkert intet privilegium kan forbinde en husejer til at udsætte sig for ildebrand, så vil det vist ikke kunne forhindres, at henvende sig til den skorstensfejer, der gør sit arbejde, og forlade den, som forsømmer det.

(Politivennen. Hæfte 11, nr. 135. 22. november 1800, s. 2151-2152)