Erklæring

Adskillige gode udenbys venner har fundet det for godt under adresse: "Til udgiveren af Politivennen" at sende mig nogle ufrankerede grovheder. Jeg skulle intet have imod at de ved sådanne galdeudløsninger lindrede den smerte ragerierne i Læsendes Aarbog for 1800 har forårsaget dem når de blot ville skåne mig for at betale porto. Også fra indenbys er det par cruditeter blevet mig tilskrevne. Da disse imidlertid ingen udgift forårsager og jeg dog derved profiterer papiret, er de fuldkommen uskadelige.

K. H. Seidelin

(Politivennen. Hefte 12. Nr. 153, 28. marts 1801, s. 2448)

En Bøn til Vejkommissionen fra en Østerbroes Beboer.

Siden Østerport er under reparation, er det nødvendigt at vi må køre den såkaldte Farimagsvej. Men de uendelige bunker af grussten som ved hjælp af renovationsvogne, næsten skulle man tro modvilligt bliver henført og losset midt i vejen gør at det ikke alene om natten er usikkert for de kørende personers liv og lemmer, men desuden ødelæggende for hestene til alle tider at gennemslæbe den ubehagelige moradsvej. Man vil altså bede kommissionen også at kaste et af dens årvågne blik der og forskaffe os en bedre kørsel, helst siden efter udspredt rygte Østerports reparation skal vedvare hele sommeren.

(Politivennen. Hefte 12. Nr. 153, 28. marts 1801, s. 2446)

Ingen Lys paa Loftet.

Det var ønskeligt at de husejere som anviser deres indkvarterede plads på lofter, at de overbeviste dem om farligheden af at bringe lys med på kammeret eller også at ryge tobak der, eller også ganske forbød dem det. For sådant er ingenlunde nødvendigt. Deres pudserie(xx)e kan de forrette den lange dag, og de behøver ikke at læse ved lys deres ariesamlinger, en dansk karl er ikke heller bange for spøgelser. Denne advarsel er ikke af de unødvendige da man ved at især de som har noget mere loftsrum modtager andres indkvartering for betalingen og således har inddelt 8 til 10 mand på loftet hvoraf mange næppe kan overvinde fristelsen ved lys at spille kort, læse, ryge osv.

(Politivennen. Hefte 12. Nr. 153, 28. marts 1801, s. 2444-2445)

I Anledning af Magistraten og Commandeur Lytkens Indbydelse til Kongens og Fædrenelandets Tjeneste.

At høre danske og norske mænd fra alle sider frivilligt at tilbyde liv og blod for deres gode konges gode sag og for at værne om et elsket fædreland, at høre regeringen og øvrigheder at opmuntre hovedstadens tjenstdygtige mandskab ved belønninger og pålidelige løfter til at tage del i fædrelandets forsvar, skulle man tro var nok til at indånde lyst og mod hos enhver endog i poltronens hjerte og næppe skulle man formode at der gaves danske borgere eller lønnede embedsmænd der kunne tænke så lavt at de under et eller andet intetbetydende påskud søgte at skjule eller afholde tjenstdygtige og ørkesløse folk fra kongens og landets tjeneste når kongen og øvrigheden opfordrede til det. 

På det at regeringen og øvrigheden kunne blive overbevist om sådant var muligt at kunne ske, vover en redelig dansk patriot at gøre det forslag: at det måtte tillades anonymt at tilmelde vedkommende øvrighed de oplysninger man i så fald kunne og at herpå måtte reflekteres, eller også der måtte udsættes en passende belønning til den som åbenbar angav en tjenstdygtig og ørkesløs kujon og hans hæler som efter forfatterens formening burde straffes på pung eller pukkel efter omstændigheder. For kun niddingen trækker sig tilbage når kongen kalder, og fædrelandets vel byder at gå frem.

(Politivennen. Hefte 12. Nr. 153, 28. marts 1801, s. 2443-2444)

Krigs-Korrespondent

Det er ikke i denne tid hvor hver mand føler, tænker, ønsker, håber for fædrelandet, at undres over om da også ethvert blad der udkommer, det være ad hvad indhold som helst, ser sig ligesom inspireret af fædrelandets genius, og hendraget i dette store, al deltagelse opslugende emne. Også disse blades samler finder sig fra alle kanter overvældet med breve og bidrag angående vores krig, hvoraf nogle hidtil har været og herefter bliver mere udførligt udviklet. En meget stor del, dem han ikke tror at burde indrykke, henligger til afhentelse. De øvrige følger her under et. er de end ikke af stort værd, vil deres anførelse her dog have den nytte at man ser hvorledes den opvågnende entusiasme begynder at omfatte alt hvad der står eller synes stå i forbindelse med vores forsvar.

Nr. 1

Min herre!
I en tid hvor staten bruger så mange raske hænder og dog nødig vil skille borgeren ved de arbejdere som er nødvendige til familiens ophold, vil De nok gøre vel i at avise i Deres blade en 10 til 12 personer som på andres pung, uden derved at gavne dem eller sig selv, hensidder ørkesløse, jeg mener gældsarrestanterne, hvoraf de fleste sidder for meget ubetydelige summer. Hav den godhed at udvikle sagen noget højere.

Deres osv.

Nr. 2

Hr. Udgiver!
Var det ikke godt, om de i Deres blad gjorde opmærksom på at man i krigstider i andre lande har lovet de ikke alt for slemme forbrydere deres frihed, mod at foretage sig et eller andet halsbrækkende arbejde mod fjenden. Vær så god at foreslå noget sådant i deres blad, for jeg har ikke tid selv at sætte noget sammen om det.

Deres osv.

Nr. 3

Hr. Udgiver!
Det er faldet mig ind at fjenden kan ved en eller anden underkøbt forræder let lade stadens vandrender save over ude ved de ferske søer hvor ingen vagter er, om ikke for andet end blot at opvække indbyrdes mistillid. Brug den tanke hvis De kan
Deres osv.

Nr. 4

Hr. Udgiver!

Aviserne fortæller os om hele flåder med korn som går fra Lybeck og Rostock her forbi til England. Er det ret at lade sin fjende uhindret få sådan tilførsel?

Nr. 5

Min Herre!
Jeg hører mange af mine medborgere forundre sig over at lybeckerne og rostokkerne går uhindret med mad til britterne. Jeg er vis på at det er Deres tanke lige såvel som min, at vores regering ikke kan handle stormodigere og mere konsekvent, og at Danmark bør lade lybeckere og rostokkere nyde den neutralitetsret det selv vil vove det yderste for. Jeg ønsker De ville skrive noget derom til oplysning for de gode medborgere der af misforstand ivrer derimod.

Deres osv.

Nr. 6

Hr. Udgiver!
Jeg hørte idag disputere for og imod lybeckernes og rostockernes fri sejlads til dem der tager vores skibe (jeg gider ikke nævne dem) og faldt derved på noget som jeg tror var en middelvej, nemlig at tilbyde at give disse godt folk det samme for kornet som de kan få der. Hvis Dem synes jeg har ret, så indryk dette i bladet.

Deres osv.

Nr. 7

Min Herre!
Ingen kan have mere tillid til vore landsforsvarere end jeg. Imidlertid er forsigtighed sogoså en god ting, og godt at følge dens bud, endog før noden er der.

Dersom vores sejlads i lang tid standsede, ville vi da ikke til sidst komme til at købe salpeteret dyrt fra svenskerne om han ellers kan producere nok. I Frankrig blev alle og enhver opfordrede til at avle det rå salpeter, og forskrifter desangående gratis uddelt. Kunne man ikke gøre det samme her, og det rå produkt leveres mod en fastsat pris til enhver amtmand som igen besørgede det til regeringens salpeterværk eller krudtfabrikkerne for at renses og videre forarbejdes som krudt til vores fjenders ødelæggelse. Landet vandt tillige en ny flidsgren.

Deres osv.

Nr. 8.

Hr. Udgiver!
Dersom englænderne mener det virkelig fjendtligt, er det da ikke troligt at alle fartøjer i vores åbne havne, vil blive bortslæbte elleer stukne i brand af hans kuttere eller både? Jeg tænker, siden fartøjerne dog ikke kan bruges, at det var bedst at pumpe dem fulde af vand og sænke dem i havnene, så kan de ikke så let bortføres eller brændes, men når faren er ovre, straks pumpes læns og gøres brugbare igen. Indryk dette om De vil med hvad forandring Dem synes godt.

Deres osv. 

(Politivennen. Hefte 12. Nr. 153, 28. marts 1801, s. 2438-2443)

Redacteurens Anmærkning

Det er interessant at man anker over korneksporten til England. Under revolutionskrigen krævede den dansk-norske regering at købmændene respekterede en effektiv blokade og ikke fragtede krigskontrabande til Frankrig. Det gjorde man så alligevel, ikke bare våben og krudt, men også massive mængder korn og fødevarer.