Et Exempel paa Uorden, som kan indløbe ved Borgermilitæret i Købstæderne.

Iblandt de sælsomheder der daglig møder på vores løbebane, er også denne at en borger her nægtes adgang til våbenøvelse med de øvrige indbyggere fordi han i sin ungdom har været dømt til fæstningsarbejde hvorfra han dog ved kongelig benådning efter nogen tids forløb blev frigivet. Følgelig er restitueret sin tabte borgeragtelse. Den kan da nu ingen privat fordom om indbildt vanære (som lovgivningen altid ivrigt bestrider) betragte ham uden retsbrud mod hans personlighed. Stedets øvrighed skyldte måske at afværge denne anførte borgers her påankede forurettelse, men det skete ikke. begivenheden indstilles af den grund for publici domstol hvor retfærdighed med åbne øjne præsiderer.

Store Heddinge den. 19. juni 1801
A. C. Holstein.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 166, 27 Juni 1801, s. 2645-2646)

Om Forligelseskommissionen paa Landet.

At uordner mm. lige såvel eksisterer på landet som i hovedstaden, tvivler vel ingen på. Det er overalt bekendt hvor velgørende den allernådigst anordnede Forligelseskommission er for enhver som nødsages til at betjene sig deraf. Men den ville være endnu mere velgørende, dersom den blev holdt om formiddagen i stedet for om eftermiddagen kl. 4 til 5 slet. Især for dem som må rejse 2 til 3 mil dertil.

Jeg har haft et sådant tilfælde med en mislig betaler. Skønt vi var indstævnet til kl. 3 slet om eftermiddagen, blev vi dog ikke fordrede frem før kl. 5 slet. Men inden vi blev afskediget, var det aften. To miles afstand til min bolig kunne ikke så hastig tilbagelægges. Imidlertid blev min retur ledsaget af regn, storm og mørke, og var meget ubehagelig. NB. det var om efteråret. Over sådanne ubehageligheder har jeg hørt mange klager. Men kunne det efter min ringe skønsomhed ikke være mere passende at Forligelseskommissærerne indstævnede parterne at møde om formiddagen kl. 9 til 10 slet? Så kunne jo alting være afgjort til middag, hvorefter enhver kunne søge sit hjem om dagen. 

Endnu mere: efter skete anklage bliver den pågældende af Forligelseskommissionerne indstævnet ved et stævnemål. Dette stævnemål sendes til en sognefoged, og denne overleverer eller sender det til stævningsmændene som vanligvis hverken kan læse eller skrive, men forretter deres ærinde efter hukommelsen. Det er nu ikke nok med at de har stævnet den eller de pågældende. Men de skal endog møde den bestemte dag ved Forligelseskommissionen og afhjemle at stævnemålet er lovlig forkyndt. Og for al den besværlighed nyder enhver 6 skilling, skønt en gårdmand den dag fx i pløje- eller højtid måske kan tage skade for mere end 6 mark. Ville det ikke blive mindre byrdefuldt og dog ligeså kraftigt når fx klageren blev meddelt et stævnemål som han kunne levere sognefogden, hvilket denne måtte levere de to stævningsmænd som da efter forrettet lovlig stævning kunne attestere dets rigtighed der af sognefogden ydermere kunne bevidnes samt stævnemålet således af klageren den bestemte da, leveres retten? Herved ville den omtalte byrde for stævningsmændene falde bort og efter mine tanker, retten ligefuldt kunne gøre sin virkning.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 166, 27 Juni 1801, s. 2641-2643)

Hvorfor Christianshavn er anset så meget slettere end København

Det er kendt nok at huslejlighederne på Christianshavn hverken er så efterspurgte eller så højt betalt som københavnske. Christianshavn bliver anset for at være en forstad og næppe den bedste. Så mange som kan, flytter derfra ind til byen, og enhver krymper sig ved at flytte derud.

Det er dog nok umagen værd at se på de årsager, der gør denne store og anselige del af byen så modbydelig, for med det samme at lære midlerne til at ophæve denne modbydelighed.

Som den første årsag viser sig straks broerne, der er så få og usle. Den ene af disse, Langebro, er endda så afsidesliggende, at den kun har en yderst lille del af passagen. Den er desuden alt for smal, ikke oplyst om natten og næsten rådnet op. Knippelsbro er da så godt som Christianshavns eneste bro, og i sandhed er den elendig. Lige så stor og anselig som den måtte syne i Christian den Stores nys anlagt Christianshavn, er den ussel og utilstrækkelig for byens nuværende færdsel og folkemængde. Den standsning i færdslen som sker når den åbnes for skibene, er altid højst ubehagelig og tidsspilde. Men den kan endog for de, som har meget vigtige ærinder, være særdeles skadelig.

Fra kl. 10 om aftenen til et par timer op ad dagen gør natrenovationen denne bro til den væmmeligste overgang, og er sikkert en særdeles vigtig årsag til den lede man har ved at bo på Christianshavn.

Slagtere er der kun få af, og kunne være så dyre som de vil, da de ikke altid går an at sende ind til byen efter kød.

Grønttorv mangler ganske, og de finere grøntsager må derfor hentes den lange vej fra Amagertorv.

Blæser vinden fra syd har man en plagende stank fra renovationsmagasinet. Blæser den fra øst lider man meget af den endnu slemmere stank fra trankogeriet.

Mange slags nyttige næringsveje drives slet ikke på Christianshavn, og for en mængde varer er der ikke engang butikker.

Alle forlystelser, spadseregange, komedier og klubber må søges på byens side. Amager vold må ikke bestiges. Landevejen uden for porten tilbyder hverken frisk luft eller behagelig udsigt.

Der kunne endnu opregnes flere ubehageligheder. Men det er måske bedre at holde op, da der er nok at afhjælpe for det første. Man tror dog slet ikke dette er ugørligt. Der behøves blot to eller i det mindste en god bred bro mere, og den der er skal gøres bredere. Der behøves blot at trankogeriet flyttes langt uden for byen, således som andre steder er skik, da ingen anden hovedstad paraderer med sådan en stankfabrik. Der behøves blot at indføre den langt rimeligere metode at bortføre renovationen i pramme, og at opvække den industri hos agerdyrkeren at benytte sig deraf til gødning. Der behøves endelig for at afbøde alle de øvrige mangler, kun at gøre landet uden for Amagerport behageligt, ved plantninger, og ved en offentlig have, og at gøre volden til en yndet offentligt spadseregang. Og man ville snart se Christianshavn kappes med København om at tiltrække sig beboere!

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 165, 20. juni 1801, s.2631-2634)

Vandmangel i den nordre Del af Byen

Man måtte ønske, at der alvorligt ville blive tænkt over den forlegenhed en stor del af byens nordlige del er, og at der blev rådet bod på det.

Det mindste som indbyggerne i en kant af byen såvel som i en anden kunne forlange var at der også blev sørget for at de fik vand, da vandledningen nu engang er en offentlig indretning og enhver enkelt ikke på egen hånd kan indrette den.

At det ville kræve nogle, måske mange folk at lægge en ny hovedrende ind, er ikke noget gyldig indvending. For hvilken husejer i Fiol- Skiden- Kannike og flere stræder ville ikke gerne udrede sin andel for at skaffe sin bygning i så betydelig bekvemmelighed.

I tilfælde af ildebrand er denne del af byen udsat for større fare, end den øvrige, da de få brøndposter vel ikke ville være nok, og de fine springvandsportioner ikke kan afgive nok vand.

Hvor presserende denne vandmangel er, kan man bedst se ved, når man ved, at mange husejere i Kannikestræde, Skidenstræde osv. for ikke at slæbe vandet fra Købmagergade, Landemærket eller endnu fjernere gader, må betale årlige penge til de som har springvand. Når nu de som har vand enten af særhed, utjenstvillighed eller ædlere bevæggrunde snart nægter dem adgangen fuldstændig til deres poster, snart hæver den årlige ydelse for det til det højeste, hvad råd er der da? Således blev fx en mand, der bor lige over for Regensen, og som ansøgte hos de teologiske professorer om at måtte for sin familie have adgang til Regensens vand imod en årlig kendelse, opkrævet 25 rigsdaler årligt for denne adgang. Eller omtrent 8 skilling hver dag.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 165, 13. juni 1801, s.2629-2631)

Et Par Ord til Bedste for de gaaende Kildebesøgere.

Da det nu ikke længere er til at håbe at det for en tid siden fremsatte ønske om passagen gennem Citadellet bliver opfyldt, så udbeder man sig herved af guvernøren den godhed at det må tillades gående at passere gennem Østerport, hvilket man ser lader sig gøre, indtil kl. 12 da de øvrige porte lukkes. en stor del af de mindre formuende der synes ikke om at betale en ublu vognleje, men derimod gør Strandvejen og der går de fleste som den korteste og behageligste til Dyrehaven, vil derved befris for at vælge en af to ubehageligheder, enten at være her inden præcis kl. 9, for at komme gennem Citadellet, eller at gå den så meget længere vej til Nørreport.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 165, 20 Juni 1801, s. 2627-2628)