Den feje Forbedring.

Mange gange er i disse blade klaget over den ikke blot skrækkelige, men virkelig farlige brede åbne kloak ved hømagasinet ned imod Kongens Bryghus. Der er allerede mange gange sket skade, og formodentlig vil der hvis ikke forbedring sker, engang ske sådan skade som med bitter skam falder (skønt for sent) på de ansvarlige. Især gruer de stakkelse landmaænd som ahr hø at levere årlig til magasinet, for dette farlige sted. I tirsdags måtte en af dem se en af sine gode heste falde i den, og med stor nød at blive hjulpet op. De tilstedeværende betjente må kunne bevidne dette, og man må håbe at der uden for en kongelig bygning snart skaffes samme sikkerhed som den ringeste borger uden ophold ville vide at få skaffet sin.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 169, 18. juli 1801, s. 2697-2698)

Frederiksberg Halsjern

I anledning af, at porten til Frederiksberg kirkegård tillige er en gabestok, spørger en fremmed: Om halsjernet er bekostet af sognets beboere for dem og efterkommere?

Det yderst frappante syn at se et halsjern - et gabestoksattribut, som i de sidste 10 år ikke engang er brugt ved Gammelstrand - i muren ved indgangen til et tempel for gudsdyrkelse, må sætte enhver fremmed i forundring. Havde præsten langt til kirke, kunne man dog formode, at han til sin ridehest brugte dette jern for at sikre sig dens tilstedeværelse mens han forrettede sit kald i kirken. Men da dette ikke er tilfældet, kan man ikke forstå hvorledes han, som så tænkende mand, kan undlade at anmode om tilladelse til at borttage dette forargelige halsjern, som aldrig bliver brugt, og som vel intet menneske der i sognet fortjener - når man undtager de valbykvinder der plukker fjerkræ levende på Gammeltorv - og til disse kunne jo sognets øvrighed, når behov gjordes, låne Københavns forladte og altid ledige gabetræ ved Højbro, hvilket måske endog ville opbygge vores fiskerinder, og hvorved der i så fald sloges to fluer med et smæk.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 169, 18. juli 1801, s. 2696-2697)

"Havde præsten langt til kirke, kunne man dog formode, at han til sin ridehest brugte dette jern for at sikre sig dens tilstedeværelse mens han forrettede sit kald i kirken. Men da dette ikke er tilfældet, kan man ikke forstå hvorledes han, som så tænkende mand, kan undlade at anmode om tilladelse til at borttage dette forargelige halsjern, som aldrig bliver brugt, og som vel intet menneske der i sognet fortjener" (Halsjern fra Thy. Nationalmuseet. Eget foto 2015)

I Anledning af Anmældelsen under Uordener 3 Post i Politivennen No. 168.

Anmelderen søger her ikke alene at berygte mig for et forøvet vejran, men endog vedkommende vejopsynshavende for efterladenhed i embedet. For mit vedkommende imod denne anonyme skumler, tilskrev jeg vejpolitimesteren hr. landvæsenskommissær Bjerg den 14. dennes således:

"Foranlediget af en i Politivennen nr. 168 under artiklen uordener gjort anmeldelse over mit foretagende med min grøfts oprensning på Gammel Kongevej, samt den af Deres velbyrdighed for længe siden på embeds vegne gjorte undersøgelse, og det mig ved sognefogden på Frederiksberg givne tilhold, om den opkastede jords bortførelse, må jeg herved tjenligst udbede mig Deres velbyrdigheds svar til fornøden afbetjening om jeg ved oven meldte foretagende på nogen måde har fornærmet vejen, således som i Politivenne anført er, og om ikke vejen på dette sted er lige så bred og bredere end på mange andre steder, især nærmere mod Frederiksberg, og lige ud for hr. major Bøje Junges der ejende jorde, for ikke at tale om at grøften der og flere steder er langt bredere end min oprensede grøft."

På det fik jeg følgende svar:

"Efter at jeg var kommet i erfaring om den af hr. Kristensen foretagende oprensning af grøften ved Deres jorder mod Gammel Kongevej, efterså jeg sådant, og fandt ikke at samme for så vidt oprensningen angik, fornærmede vejen, og at grøften ikke heller havde mere end den fornødne bredde efter dens dybde i sammenligning med grøften på flere steder ved denne vej. Derimod fandtes den opkastede jord da liggende ved siden, til hinder for fodgængerne, og til vansir for vejen, hvorfor jeg straks gav ordre således som bevidst, til sammes hastige borttagelse, og da dette blev efterlevet, fandt jeg o heller ikke nu for tiden kan finde, nogen fornærmelse at være begået på dette sted imod vejanordningerne, hvilket således tjener til gensvar på Deres forlangende i skrivelse af dags dato.

København den 14. juli 1801. Bjerg.

Til hr. Lars Christensen, værtshusholder på Vesterbro.

Enhver retskaffen vil heraf indse at berørte anmeldelse ikke alene er en urigtig denunciation og utidig skummel, men endog at dens forfatter mere af chikaneplyst end af omsorg for det almindelige bedste, har søgt fornøjelse i anmeldelsen på skyldfri mands bekostning.

Mit andragende om virkelige fornærmelser og misbrug imod Gammel Kongevej på andre steder, tør jeg derimod vente værdiget vedkommendes opmærksomhed.

Københavsn Vesterbro, den 15. juli 1801.

L. Christensen.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 169, 18. juli 1801, s. 2693-2696)

Atter om Natterenovationen.

Onsdag aften kl. kvart over ni blev mange mennesker som gik ind ad Nørreport, meget besværede ved stanken af renovationsvogne som kom tomme ind fra forstaden. Dersom det er ret at disse vogne kører stinkende ud om morgenen for at stå der dagen over, burde det dog pålægges karlene siden at skylle dem rene, for ikke ved deres tidlige indkørsel at forpeste byen endnu mere.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 169, 18. juli 1801, s. 2692-2693)

Om Kongens Have

Uden at tale om andet som kunne være en klage værd, spørges: Om ikke bænkene, mest de i den såkaldte kavalergang, der hvor Samson står, ufortøvet burde males, for at overdække de sære og pøbelagtige indskrifter som de er dækket med. Intet er mere ærgerligt end at se, at der blandt københavnere findes så kåde personer af kultur. Indskrifterne blev så på den måde ukendelige, og den eller de man kunne overbevise om, igen at have skrevet sådanne ting, burde, synes jeg, få en passende straf?

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 169, 18. juli 1801, s. 2691-2692)