Et nyt Slags Opkøb

Foretagsomheden i handelen er nu kommet så vidt hos os, at spækhøkerne endog møder med vogne på Toldbodvejen for der at opkøbe alt det tømmeraffald eller såkaldt brændeaffald som arbejderne på Holmen tager med sig derfra når de går fra arbejde.

Det var hidtil de mindre og fattigere familiers daglige trøst ved denne lejlighed for nogle få skillinger at få det så nødvendige brændsel. Og til en bedre pris end det ellers var muligt. Nu vil det ved at være slut, hvis ikke som man dog håber, høkerne vil skamme sig ved at bruge deres større formuenhed til at fjerne disse brændebundter lige for de fattige køberes næse, for siden at udpinde dem i mindre og dyrere portioner til dem i deres spækhøkerbod.

Det forstår sig at denne nærsomhed nok vil tages i forsvar af mange, ligesom ethvert andet opkøb. Det kan vel heller ikke ligefrem forbydes, eller straffes. Imidlertid skal dog dette blad, hvis denne handel fortsættes, offentlig nævne de høkere, der er slet tænkende nok til at drive den, og måske kan dette hjælpe. Man ved at mangen handler slet, men kun få vil vedkende sig at de handler slet.

Den revsede høker vil vel sige. Hvorfor skal jeg alene nævnes. Hvorfor nævner Politivennen ikke hver kornpuger, der på torvet og før torvet opkøber kornet. Hver hørkræmmer, der opkøber smør, gæs og fødevarer for siden at prange dermed. Hver en af de vakre mænd der vandrer ud for at møde torvevognene på landevejene. Hver stenkulspuger. Hver brændekniber. Jeg svarer: Skaf beviser for enhver sådan handling, så skal gerningsmanden også straks blive nævnt.

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 183, 24. oktober 1801, s.2922-2924)

Uordener.

Hyrekusken i Store Strandstræde har sine vogne stående på gaden. Det samme sker med hr. Fæderhelts vogne i Pilestræde. Skønt det var at ønske at dette ikke skete i så smalle og befærdede gader. Men foruden heraf følgende spærring følger andre ulejligheder, hvoraf det er en at disse vogne bliver rengjorte på gaden, hvorved de forbigående udsættes for enten at få en spand vand på sig, eller ved børstningen at se deres klæder overstænkede med skarn. Overalt trænger vi til et regulativ for hyrekuske, hvorved hver offentlig plads forsynes med forspændte færdigholdende kareter, hvorved alle lejekareter får kendelige numre på siden og bagen, og lygter som om natten må være tændte, for at døve personer dog har en advarsel, hvorved ingen nyrekusk tillades at bo undtagen der hvor han har rummelig gårdsplads, hvor bygningen er af fuld grundmur og hvor gaden eller pladsens bredde tillader den vedvarende ud-og indkørsel uden besvær for færdslen mm.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 182, 17 October 1801, s. 2910-2911)

Skure at holde i Ly under ved Ciseboderne, uden for Stadens Porte.

Allerede engang før har det i disse blade været forslået at der ved accisseboderne oprettedes skure hvorunder man i regn, sne osv. kunne holde for at visiteres. Men dette er endnu ikke sket.

For enhver der selv har rejst, der selv har prøvet hvor meget den nødvendige ubehagelighed at blive visiteret, forhøjes ved undertiden i det hæsligste vejr at måtte holde stille ved accisseboderne, ikke alene mens man selv, men også mens andre visiteres - for enhver sådan behøves intet videre at siges til anbefaling for forslaget. Man skulle endog tro at dette var unødvendigt for den der, skønt han ikke selv har prøvet det, dog ved besked om sagen og har en smule fantasi. Man forestiller sig den syge, den aldrende eller svage der trænger til vederkvægelse, og netop ved porten må døje endnu en god del af uvejret. Man forestille sig beskadigelsen af tøj som beskues i de kufferter der må åbnes midt i regnen! og man vil ikke finde forslaget overflødigt.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 182, 17 October 1801, s. 2902-2903)

Uordener.

1) Omtrent kl. kvart over otte om aftenen til den 6 dennes blev det observeret at en lue brød frem under rendestensbrættet på hjørnet af Højbroplads og Stranden. Ved at undersøge tingen, blev det fundet at nogle skadefro mennesker havde nedlagt en mængde gamle klude og deri antændt ild, formodentlig i den hensigt at se rendestensbrættet afbrændt eller forårsage sammenløb.

2. Til advarsel for enhver der har ærinde eller noget at aftale med dem der bor i huset på Vesterbro hvor hr. Price viser sine kunster, tjener at de må være vel forsynede med gode prygle, da en arbejdskarl den 5. om formiddagen blev overfaldet af 3 store glubske løse hunde hvoraf den ene ganske forrev hans benklæder og de to andre for op  på ham. Han gjorde adskillige gange anskrig, men ingen kom ham til hjælp og med megen fare undløb han disse hunde. Han spurgte adskillige i huset hvem disse løse hunde tilhørte, men ingen vedkendte sig dem. Men da han gik fra hr. Price, så han at 2 karle var i færd med at binde den ene fast i gården og de to andre gik løse udenfor.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 181, 10 October 1801, s. 2894-2895)

Svar paa Politivennens i No. 178 fremsatte Uordeners 1ste Punkt.

Jeg tror at skylde anmelderen følgende oplysning: "Den uden for Eutin befindende grøft, var efter øvrighedens befaling ikke tilkastet. I dette års sommer er 2 gange faldet børn i grøften. Den er altså både farlig og til almindelig fornærmelse. Men at derudi (som anmelderen fortæller) kastes det rådne af slagtede dyr, er usandhed, hvilket jeg, som bruger slagteriet ved Eutin, kan bevidne. Profitten ved slagteriet er ikke så stor at man skulle gemme kødet indtil det rådner og bortkaste samme. Men at denne grøft som modtager gadeurenligheden, giver sur og stinkende lugt fra sig, især i varme, er en naturlig følge. Måtte denne grøft tilkastes, ville vist fleres ønske opnås. 

M. E. Lange.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 180, 3 October 1801, s. 2879)