Uordener.

Hyrekusken i Store Strandstræde har sine vogne stående på gaden. Det samme sker med hr. Fæderhelts vogne i Pilestræde. Skønt det var at ønske at dette ikke skete i så smalle og befærdede gader. Men foruden heraf følgende spærring følger andre ulejligheder, hvoraf det er en at disse vogne bliver rengjorte på gaden, hvorved de forbigående udsættes for enten at få en spand vand på sig, eller ved børstningen at se deres klæder overstænkede med skarn. Overalt trænger vi til et regulativ for hyrekuske, hvorved hver offentlig plads forsynes med forspændte færdigholdende kareter, hvorved alle lejekareter får kendelige numre på siden og bagen, og lygter som om natten må være tændte, for at døve personer dog har en advarsel, hvorved ingen nyrekusk tillades at bo undtagen der hvor han har rummelig gårdsplads, hvor bygningen er af fuld grundmur og hvor gaden eller pladsens bredde tillader den vedvarende ud-og indkørsel uden besvær for færdslen mm.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 182, 17 October 1801, s. 2910-2911)

Skure at holde i Ly under ved Ciseboderne, uden for Stadens Porte.

Allerede engang før har det i disse blade været forslået at der ved accisseboderne oprettedes skure hvorunder man i regn, sne osv. kunne holde for at visiteres. Men dette er endnu ikke sket.

For enhver der selv har rejst, der selv har prøvet hvor meget den nødvendige ubehagelighed at blive visiteret, forhøjes ved undertiden i det hæsligste vejr at måtte holde stille ved accisseboderne, ikke alene mens man selv, men også mens andre visiteres - for enhver sådan behøves intet videre at siges til anbefaling for forslaget. Man skulle endog tro at dette var unødvendigt for den der, skønt han ikke selv har prøvet det, dog ved besked om sagen og har en smule fantasi. Man forestiller sig den syge, den aldrende eller svage der trænger til vederkvægelse, og netop ved porten må døje endnu en god del af uvejret. Man forestille sig beskadigelsen af tøj som beskues i de kufferter der må åbnes midt i regnen! og man vil ikke finde forslaget overflødigt.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 182, 17 October 1801, s. 2902-2903)

Uordener.

1) Omtrent kl. kvart over otte om aftenen til den 6 dennes blev det observeret at en lue brød frem under rendestensbrættet på hjørnet af Højbroplads og Stranden. Ved at undersøge tingen, blev det fundet at nogle skadefro mennesker havde nedlagt en mængde gamle klude og deri antændt ild, formodentlig i den hensigt at se rendestensbrættet afbrændt eller forårsage sammenløb.

2. Til advarsel for enhver der har ærinde eller noget at aftale med dem der bor i huset på Vesterbro hvor hr. Price viser sine kunster, tjener at de må være vel forsynede med gode prygle, da en arbejdskarl den 5. om formiddagen blev overfaldet af 3 store glubske løse hunde hvoraf den ene ganske forrev hans benklæder og de to andre for op  på ham. Han gjorde adskillige gange anskrig, men ingen kom ham til hjælp og med megen fare undløb han disse hunde. Han spurgte adskillige i huset hvem disse løse hunde tilhørte, men ingen vedkendte sig dem. Men da han gik fra hr. Price, så han at 2 karle var i færd med at binde den ene fast i gården og de to andre gik løse udenfor.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 181, 10 October 1801, s. 2894-2895)

Svar paa Politivennens i No. 178 fremsatte Uordeners 1ste Punkt.

Jeg tror at skylde anmelderen følgende oplysning: "Den uden for Eutin befindende grøft, var efter øvrighedens befaling ikke tilkastet. I dette års sommer er 2 gange faldet børn i grøften. Den er altså både farlig og til almindelig fornærmelse. Men at derudi (som anmelderen fortæller) kastes det rådne af slagtede dyr, er usandhed, hvilket jeg, som bruger slagteriet ved Eutin, kan bevidne. Profitten ved slagteriet er ikke så stor at man skulle gemme kødet indtil det rådner og bortkaste samme. Men at denne grøft som modtager gadeurenligheden, giver sur og stinkende lugt fra sig, især i varme, er en naturlig følge. Måtte denne grøft tilkastes, ville vist fleres ønske opnås. 

M. E. Lange.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 180, 3 October 1801, s. 2879)

Om Rakkerkulen.

Den så almindelig yndede promenade fra Kastellet forbi konferensråd Classens Have til gamle og nye Øster Kalkfabrik, den eneste promenade hovedstaden har langs havet og Reden har den ubehagelighed at man passerer forbi ådselskulen hvor der i denne hede tid henlægges en usædvanlig mængde af flåede og uflåede hunde. Alle i en bunke uden at blive nedgravet, hvilket forårsager en så gennemtrængende stank at alt i nærheden må flygte med afsky. Det medicinske kollegium må overlades at bedømme hvorvidt det kan skade de der bor deromkring. Hvoraf nogle huse kun ligger 2 til 300 skridt derfra. Lugten kan fornemmes over 2.000 skridt derfra, og i min have cirka 400 skridt fra kulen, kan lugten efter 3 dages forkøb endnu fornemmes når man berører planter eller træer. Dette må jeg tillige anmærke at for nogle år siden da ådsler af heste blev henlagte, indfandt sig store flokke af ravne og krager, men bliver nu en enkelt ved stanken lokket til, flygter den straks uden at berøre noget, hvilket man temmelig sikkert antager som bevis at ådsler af hunde må være ulige giftigere end af heste eller hornkvæg. Dem man dog iblandt alle kultiverede nationer søger at skjule i jorden hvor det er muligt. Og hvor let er dette her gørligt når natmanden fulgte den ordre som efter sigende skal være ham givet af magistraten. Dette har jeg som en ven af mennesker og sundhed ikke kunnet undlade at gøre de ansvarlige opmærksomme på.

Den 21. august 1801
J. Karlebye.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 180, 3 October 1801, s. 2877-2879)